Jonas Bog 1

¹Herrens ord kom til Jonas, Amittajs søn, og sagde,

²“Rejs dig, gå til den store by Nineve og råb imod den, for deres ondskab er kommet op for mig.”

³Men Jonas satte sig for at flygte til Tarshish bort fra Herrens åsyn. Han gik ned til Joppe og fandt et skib, der skulle til Tarshish. Efter at have betalt for rejsen, gik han ombord for at sejle med dem til Tarshish, bort fra Herrens åsyn.

⁴Men Herren sendte en mægtig vind ud over havet, og der var en voldsom storm på havet, så skibet var i fare for at bryde sammen.

⁵Sømændene blev bange og råbte hver til sin egen gud. De kastede lasten i havet for at lette skibet. Imens var Jonas gået ned i skibets agterstavn, hvor han lagde sig og faldt i dyb søvn.

⁶Skibsføreren gik til ham og sagde, “Hvor kan du sove? Rejs dig, kald på din gud! Måske vil din gud lægge mærke til os, så vi ikke omkommer.”

⁷Sømændene sagde til hinanden, “Kom, lad os kaste lod for at finde ud af, hvem der er ansvarlig for denne ulykke.” De kastede lod, og loddet faldt på Jonas.

⁸Så spurgte de ham, “Fortæl os, hvem er ansvarlig for denne katastrofe? Hvad er dit erhverv? Hvor kommer du fra? Hvad er dit land? Fra hvilket folk er du?”

⁹Han svarede, “Jeg er en hebræer, og jeg frygter Herren, himmelens Gud, som skabte havet og det tørre land.”

¹⁰Dette skræmte dem, og de spurgte, “Hvad har du gjort?” For de vidste, at han flygtede fra Herrens åsyn, fordi han havde fortalt dem det.

¹¹Havet blev mere og mere oprørt. Så de spurgte ham, “Hvad skal vi gøre med dig for at få havet til at falde til ro for os?”

¹²Han svarede, “Tag mig op og kast mig i havet, så vil det blive roligt. Jeg ved, at det er på grund af mig, denne store storm er kommet over jer.”

¹³Ikke desto mindre roede mændene hårdt for at komme tilbage til land, men de kunne ikke, for havet blev endnu mere oprørt imod dem.

¹⁴Så råbte de til Herren, “Vi bønfalder dig, Herre, lad os ikke omkomme for denne mands liv, og hold os ikke ansvarlige for uskyldigt blod; for du, Herre, har gjort, som du behagede.”

¹⁵Så tog de Jonas op og kastede ham i havet, og havet holdt op med at rase.

¹⁶Da blev mændene fyldt med en dyb ærefrygt for Herren, og de ofrede et offer til Ham og aflagde løfter.

¹⁷Herren udpegede en stor fisk til at sluge Jonas, og Jonas var i fiskens bug i tre dage og tre nætter.