Jonas Bog 2

¹Jonas bad til Herren sin Gud fra fiskens bug,

²og sagde, “I min nød kaldte jeg på Herren, og Han svarede mig. Fra Sheols dyb råbte jeg om hjælp, og Du hørte min stemme.

³Du kastede mig i dybet, midt i havets hjerte, og strømmen omgav mig; alle Dine bølger og brændinger gik over mig.

⁴Jeg tænkte, ‘Jeg er drevet bort fra Dine øjne; dog vil jeg igen se mod Dit hellige tempel.’

⁵Vandene omsluttede mig til døden nær, dybet omringede mig; tang var viklet om mit hoved.

⁶Jeg sank til bjergenes rødder; jorden med sine låse lukkede sig over mig for evigt. Dog Du, Herre min Gud, bragte mit liv op fra graven.

⁷Da mit liv svandt bort, huskede jeg Herren, og min bøn nåede Dig, ind i Dit hellige tempel.

⁸De, der klamrer sig til værdiløse afguder, svigter deres troskab,

⁹men jeg, med taksigelsens stemme, vil ofre til Dig. Hvad jeg har lovet, vil jeg opfylde. Frelse er fra Herren.”

¹⁰Så talte Herren til fisken, og den spyttede Jonas ud på det tørre land.