Dommernes Bog 21

¹Israelitterne havde svoret i Mizpa og sagt: “Ingen af os skal give sin datter til en benjaminit som hustru.”

²Folket gik til Betel og sad der foran Gud indtil aften, mens de hævede deres stemmer og græd bittert.

³“Hvorfor, Herre, Israels Gud,” råbte de, “er dette sket i Israel, at en stamme i dag mangler fra Israel?”

⁴Næste dag stod folket tidligt op, byggede et alter og bragte brændofre og fredsofre.

⁵Israelitterne spurgte derefter: “Hvem blandt alle Israels stammer undlod at komme op til Herren ved forsamlingen?” For de havde taget en højtidelig ed angående enhver, der ikke kom op til Herren i Mizpa, og sagt: “Han skal visselig dø.”

⁶Israelitterne sørgede over deres bror Benjamin og sagde: “I dag er en stamme afskåret fra Israel.”

⁷“Hvad skal vi gøre for hustruer til dem, der er tilbage, da vi har svoret ved Herren ikke at give dem nogen af vores døtre til ægte?”

⁸De spurgte: “Hvilken af Israels stammer kom ikke op til Herren i Mizpa?” De fandt ud af, at ingen fra Jabesh-gilead var kommet til lejren for forsamlingen.

⁹Da folket blev talt, var der ikke en eneste af indbyggerne fra Jabesh-gilead der.

¹⁰Så sendte forsamlingen tolv tusinde tapre krigere med instruktioner om at slå indbyggerne i Jabesh-gilead med sværdet, inklusive kvinder og børn.

¹¹“Dette skal I gøre,” befalede de. “Ødelæg enhver mand og enhver kvinde, der har ligget med en mand.”

¹²De fandt blandt indbyggerne i Jabesh-gilead fire hundrede unge jomfruer, som ikke havde kendt en mand, og bragte dem til lejren i Shiloh i Kana'an.

¹³Hele forsamlingen sendte bud til benjaminitterne ved klippen Rimmon og proklamerede fred til dem.

¹⁴Benjaminitterne vendte tilbage på det tidspunkt, og de gav dem kvinderne fra Jabesh-gilead, som var blevet skånet, men der var ikke nok til dem.

¹⁵Folket sørgede over Benjamin, da Herren havde tilladt et tomrum at opstå blandt Israels stammer.

¹⁶Forsamlingens ældste sagde: “Hvad skal vi gøre for hustruer til dem, der er tilbage, da Benjamins kvinder er blevet ødelagt?”

¹⁷“Der må være en arv for de overlevende af Benjamin,” sagde de, “så en stamme ikke bliver udslettet fra Israel.”

¹⁸“Men vi kan ikke give dem hustruer fra vores døtre,” sagde de, “for israelitterne har svoret: ‘Forbandet være enhver, der giver en hustru til en benjaminit.’”

¹⁹De sagde: “Se, der er Herrens årlige fest i Shiloh, nord for Betel, øst for vejen, der går fra Betel til Sikem, og syd for Lebona.”

²⁰De instruerede benjaminitterne og sagde: “Gå og gem jer i vinmarkerne

²¹og hold øje. Når Shilohs døtre kommer ud for at deltage i dansene, skal I styrte frem fra vinmarkerne og hver tage en hustru fra Shilohs døtre, og så vende tilbage til Benjamins land.

²²Når deres fædre eller brødre kommer for at klage til os, vil vi sige: ‘Gør os den tjeneste at tillade dem, fordi vi ikke tog hustruer til dem under krigen. I vil ikke være skyldige i at bryde jeres ed, da I ikke gav jeres døtre til dem.’”

²³Benjaminitterne gjorde således og tog hustruer efter deres antal fra dem, der dansede, som de greb. Derefter vendte de tilbage til deres arv, genopbyggede byerne og bosatte sig i dem.

²⁴På det tidspunkt forlod israelitterne stedet, hver til sin stamme og familie, og vendte tilbage til deres arv.

²⁵I de dage havde Israel ingen konge; enhver gjorde, hvad der var ret i hans egne øjne.