Dommernes Bog 20

¹Da samledes alle israelitterne fra Dan til Beersheba, inklusive landet Gilead, som én forsamling for Herren i Mizpa.

²Lederne af alle Israels stammer tog deres pladser i Guds folks forsamling, bestående af fire hundrede tusinde fodfolk bevæbnet med sværd.

³(Benjaminitterne hørte, at israelitterne var samlet i Mizpa.) Israelitterne spurgte: “Forklar os, hvordan denne ondskab skete.”

⁴Leviten, manden til den myrdede kvinde, svarede: “Min medhustru og jeg kom til Gibea i Benjamin for at overnatte.

⁵Mændene i Gibea rejste sig imod mig og omringede huset om natten med hensigt at dræbe mig. De voldtog min medhustru, og hun døde.

⁶Jeg tog min medhustru, skar hende i stykker og sendte dem gennem hele Israels område, for de begik en skændig og afskyelig handling i Israel.

⁷Nu, alle I israelitter, giv jeres dom og råd her.”

⁸Alle folk rejste sig som én og sagde: “Ingen af os vil vende tilbage til vores telte eller hjem.

⁹Dette er, hvad vi vil gøre mod Gibea: vi vil trække lod for at beslutte, hvordan vi angriber det.

¹⁰Vi vil tage ti mænd ud af hver hundrede fra alle Israels stammer, og hundrede ud af tusind, og tusind ud af ti tusind, for at forsyne hæren med proviant. Når hæren ankommer til Gibea i Benjamin, vil de straffe dem for den afskyelige handling, der blev begået i Israel.”

¹¹Så alle Israels mænd forenede sig som én mod byen.

¹²Israels stammer sendte budbringere gennem Benjamins stamme og sagde: “Hvad er denne ondskab, der er sket iblandt jer?

¹³Overgiv nu de onde mænd fra Gibea, så vi kan henrette dem og rense Israel for det onde.” Men benjaminitterne nægtede at lytte til deres med-israelitter.

¹⁴I stedet samlede benjaminitterne sig fra deres byer til Gibea for at kæmpe mod israelitterne.

¹⁵Den dag mobiliserede benjaminitterne seksogtyve tusinde sværdmænd fra deres byer, eksklusive syv hundrede udvalgte mænd fra Gibea.

¹⁶Blandt alle disse soldater var der syv hundrede udvalgte tropper, venstrehåndede, hver i stand til at slyng en sten mod et hår uden at ramme forbi.

¹⁷Israelitterne, eksklusive Benjamin, samlede fire hundrede tusinde sværdmænd, alle parate til kamp.

¹⁸Israelitterne gik op til Betel og spurgte Gud: “Hvem skal først gå i kamp mod benjaminitterne?” Herren svarede: “Juda skal gå først.”

¹⁹Næste morgen rejste israelitterne sig og slog lejr nær Gibea.

²⁰Israelitterne rykkede frem for at kæmpe mod benjaminitterne og tog kampstilling mod dem ved Gibea.

²¹Benjaminitterne kom ud fra Gibea og slog toogtyve tusinde israelitter ned på slagmarken den dag.

²²Men israelitterne opmuntrede hinanden og tog deres stillinger igen, som de havde gjort den første dag.

²³Israelitterne gik op og græd for Herren indtil aften og spurgte Herren: “Skal vi igen gå op for at kæmpe mod benjaminitterne, vores brødre?” Herren svarede: “Gå op imod dem.”

²⁴Israelitterne nærmede sig benjaminitterne på den anden dag.

²⁵Denne gang kom benjaminitterne ud fra Gibea og dræbte yderligere atten tusinde israelitter, alle bevæbnede med sværd.

²⁶Så gik alle israelitterne, hele hæren, op til Betel, hvor de sad og græd for Herren. De fastede den dag indtil aften og ofrede brændofre og fredsofre til Herren.

²⁷Israelitterne spurgte Herren. (I de dage var Guds pagts ark der,

²⁸med Pinehas, Eleazars søn, Arons søn, der tjente foran den.) De spurgte: “Skal vi igen gå op for at kæmpe mod benjaminitterne, vores brødre, eller skal vi ophøre?” Herren svarede: “Gå, for i morgen vil jeg overgive dem i jeres hænder.”

²⁹Så satte Israel mænd i baghold omkring Gibea.

³⁰På den tredje dag gik israelitterne op mod benjaminitterne og tog stilling mod Gibea som før.

³¹Benjaminitterne kom ud for at møde dem og blev trukket væk fra byen. De begyndte at påføre israelitterne tab som ved tidligere lejligheder, omkring tredive mænd faldt på den åbne mark og på vejene—en førte til Betel og den anden til Gibea.

³²Benjaminitterne tænkte: “Vi besejrer dem som før,” men israelitterne sagde: “Lad os trække os tilbage og trække dem væk fra byen til vejene.”

³³Alle Israels mænd flyttede fra deres positioner og tog stilling ved Baal-Tamar, og den israelitiske bagholdsstyrke stormede ud fra Maareh-geba.

³⁴Ti tusinde af Israels udvalgte mænd lancerede et frontalt angreb på Gibea. Kampen var intens, og benjaminitterne indså ikke, at katastrofen var nær.

³⁵Herren besejrede Benjamin foran Israel, og israelitterne slog 25.100 benjaminitter ned den dag, alle bevæbnede med sværd.

³⁶Benjaminitterne så, at de var besejret. Israels mænd havde givet efter for Benjamin, fordi de stolede på det baghold, de havde sat nær Gibea.

³⁷De i bagholdet stormede ind i Gibea, spredte sig ud og lagde hele byen under sværdet.

³⁸Israelitterne havde aftalt med bagholdet, at de ville sende en stor røgsky op fra byen,

³⁹På det tidspunkt ville israelitterne iværksætte deres modangreb. Benjaminitterne var begyndt at påføre israelitterne tab (omkring tredive), og de sagde: “Vi besejrer dem som i det første slag.”

⁴⁰Men da røgstøtten begyndte at stige fra byen, vendte benjaminitterne sig og så hele byen gå op i røg.

⁴¹Så vendte israelitterne sig mod dem, og benjaminitterne blev skrækslagne, fordi de indså, at katastrofen var kommet over dem.

⁴²De flygtede for israelitterne mod ørkenen, men de kunne ikke undslippe slaget. Israelitterne, der kom ud af byerne, huggede dem ned der.

⁴³De omringede benjaminitterne, forfulgte dem og overmandede dem let i nærheden af Gibea mod øst.

⁴⁴Atten tusinde benjaminitter faldt, alle modige krigere.

⁴⁵Da de vendte sig og flygtede mod ørkenen til klippen Rimmon, fangede israelitterne fem tusinde af dem på vejene og indhentede dem ved Gidom, hvor de slog yderligere to tusinde ned.

⁴⁶Den dag faldt femogtyve tusinde benjaminitiske sværdmænd, alle modige krigere.

⁴⁷Men seks hundrede mænd vendte sig og flygtede ind i ørkenen til klippen Rimmon, hvor de opholdt sig i fire måneder.

⁴⁸Israels mænd vendte tilbage til Benjamin og lagde alle byerne under sværdet, inklusive dyrene og alt andet, de fandt. De satte ild til alle de byer, de kom forbi.