Dommernes Bog 19

¹I de dage var der ingen konge i Israel. En bestemt levit, der boede i en afsides del af Efraims bjergland, tog en medhustru fra Betlehem i Juda.

²Men medhustruen var utro mod ham og forlod ham, vendte tilbage til sin fars hus i Betlehem, Juda, hvor hun blev i fire måneder.

³Hendes mand satte sig derefter for at overtale hende til at vende tilbage, idet han talte venligt til hende. Han tog sin tjener og to æsler med sig. Hun bragte ham ind i sin fars hus, og hendes far blev glad for at se ham.

⁴Kvindens far opfordrede ham til at blive, så han blev hos ham i tre dage, spiste, drak og overnattede der.

⁵På den fjerde dag stod de tidligt op, og han gjorde sig klar til at rejse. Men kvindens far sagde til sin svigersøn: “Tag noget at spise for at styrke dig, og så kan du tage af sted.”

⁶Så satte de to sig ned for at spise og drikke sammen. Kvindens far sagde: “Bliv venligst en nat mere og nyd det.”

⁷Da manden rejste sig for at tage af sted, overtale hans svigerfar ham, og han blev en nat mere.

⁸På den femte dag stod han tidligt op for at tage af sted, men kvindens far sagde: “Vær venlig at styrke dig og vent til eftermiddagen.” Så spiste de to sammen.

⁹Da manden, sammen med sin medhustru og tjener, rejste sig for at tage af sted, sagde hans svigerfar: “Se, dagen er næsten omme. Bliv her natten over; nyd det. I morgen tidlig kan du stå tidligt op og tage hjem.”

¹⁰Men manden var uvillig til at blive en nat mere, så han tog af sted og rejste mod Jebus (som er Jerusalem) med sine to sadlede æsler og sin medhustru.

¹¹Da de nærmede sig Jebus, var dagen næsten gået. Tjeneren sagde til sin herre: “Lad os dreje ind i denne jebusiters by og overnatte.”

¹²Hans herre svarede: “Vi vil ikke dreje ind i en by af fremmede, som ikke er israelitter. Vi vil fortsætte til Gibea.”

¹³Han tilføjede: “Kom, lad os prøve at nå Gibea eller Rama og overnatte der.”

¹⁴Så de fortsatte deres vej, og solen gik ned, da de nærmede sig Gibea i Benjamin.

¹⁵De stoppede for at overnatte i Gibea. De satte sig på byens torv, men ingen tilbød dem gæstfrihed.

¹⁶Den aften kom en gammel mand ind fra sit arbejde på markerne. Han var fra Efraims bjergland og boede i Gibea, selvom folkene der var benjaminitter.

¹⁷Da han så den rejsende på byens torv, spurgte den gamle mand: “Hvor skal du hen, og hvor kommer du fra?”

¹⁸Han svarede: “Vi rejser fra Betlehem i Juda til et afsides område i Efraims bjergland, hvor jeg bor. Jeg har været i Betlehem, og nu er jeg på vej til Herrens hus. Ingen har taget os ind for natten.

¹⁹Vi har strå og foder til vores æsler, og brød og vin til os selv, dine tjenere—mig, kvinden og den unge mand med os. Vi mangler intet.”

²⁰Den gamle mand sagde: “Du er velkommen i mit hus. Lad mig sørge for alle dine behov. Bliv kun ikke natten over på torvet.”

²¹Så tog han ham ind i sit hus og fodrede hans æsler. Efter at de havde vasket deres fødder, spiste og drak de.

²²Mens de morede sig, omringede nogle onde mænd fra byen huset. De bankede på døren og råbte til den gamle mand: “Bring den mand ud, som kom til dit hus, så vi kan have omgang med ham.”

²³Husets ejer gik udenfor og sagde: “Nej, mine brødre, begå ikke en sådan ond handling. Da denne mand er min gæst, gør ikke denne skændige ting.

²⁴Se, her er min jomfrudatter og hans medhustru. Jeg vil bringe dem ud til jer nu. Gør med dem, som I vil, men begå ikke denne skændige handling mod denne mand.”

²⁵Men mændene ville ikke høre på ham. Så manden tog sin medhustru og sendte hende ud til dem. De voldtog hende og misbrugte hende hele natten, og ved daggry lod de hende gå.

²⁶Da dagen begyndte at gry, vendte kvinden tilbage til huset, hvor hendes herre opholdt sig, faldt sammen ved døren og lå der til det blev lyst.

²⁷Da hendes herre stod op om morgenen, åbnede døren og gik ud for at fortsætte sin vej, fandt han sin medhustru liggende ved husets dør, med hænderne på tærsklen.

²⁸Han sagde til hende: “Rejs dig; lad os gå.” Men der var intet svar. Han lagde hende på sit æsel og satte ud mod hjemmet.

²⁹Da han nåede hjem, tog han en kniv og skar sin medhustru, lem for lem, i tolv stykker og sendte dem gennem hele Israels område.

³⁰Alle, der så det, sagde: “En sådan ting er aldrig blevet set eller gjort, ikke siden israelitterne kom op fra Egypten. Overvej det, lav en plan, og tal op!”