Dommernes Bog 6

¹Israelitterne handlede ondt i Herrens øjne, og i syv år overgav Herren dem i midjanitternes hænder.

²Midjans magt var overvældende mod Israel. Derfor lavede israelitterne sig skjulesteder i bjergenes kløfter, huler og fæstninger.

³Hver gang israelitterne såede deres afgrøder, invaderede midjanitterne, amalekitterne og andre østlige folk landet.

⁴De slog lejr på landet og ødelagde afgrøderne helt til Gaza, og efterlod ingen næring i Israel, hverken får, okse eller æsel.

⁵De kom op med deres kvæg og telte, sværmende som græshopper. Deres antal og deres kameler var uden tal; de invaderede landet for at ødelægge det.

⁶Midjan bragte Israel til sådan en fattigdom, at israelitterne råbte til Herren om hjælp.

⁷Da israelitterne råbte til Herren på grund af midjanitternes undertrykkelse,

⁸sendte Herren dem en profet, som sagde: “Dette siger Herren, Israels Gud: ‘Jeg førte jer op fra Egypten, ud af trældommens hus.

⁹Jeg reddede jer fra egypternes hånd og fra alle jeres undertrykkere; jeg drev dem ud foran jer og gav jer deres land.

¹⁰Jeg sagde til jer: “Jeg er Herren jeres Gud; frygt ikke amoritternes guder, i hvis land I bor.” Men I har ikke lyttet til mig.’”

¹¹Herrens engel kom og satte sig under egetræet i Ofra, der tilhørte Joash abiezriten, hvor hans søn Gideon tærskede hvede i en vinperse for at skjule det for midjanitterne.

¹²Herrens engel viste sig for Gideon og sagde: “Herren er med dig, du tapre kriger.”

¹³Gideon svarede: “Undskyld mig, herre, men hvis Herren er med os, hvorfor er alt dette sket for os? Hvor er alle Hans undere, som vores forfædre fortalte os om, og sagde: ‘Førte Herren os ikke op fra Egypten?’ Men nu har Herren forladt os og overgivet os til Midjan.”

¹⁴Herren vendte sig til ham og sagde: “Gå i den styrke, du har, og befri Israel fra Midjans hånd. Er det ikke mig, der sender dig?”

¹⁵Gideon sagde: “Undskyld mig, herre, men hvordan kan jeg frelse Israel? Min slægt er den svageste i Manasse, og jeg er den mindste i min familie.”

¹⁶Herren forsikrede ham: “Jeg vil være med dig, og du vil slå alle midjanitterne ned, uden at nogen undslipper.”

¹⁷Gideon svarede: “Hvis jeg nu har fundet nåde i dine øjne, giv mig et tegn på, at det virkelig er dig, der taler til mig.

¹⁸Vær venlig ikke at gå, før jeg vender tilbage og bringer mit offer og sætter det foran dig.” Og Herren sagde: “Jeg vil vente, indtil du vender tilbage.”

¹⁹Gideon gik ind, tilberedte en ung ged, og af en efa mel lavede han usyret brød. Han lagde kødet i en kurv og suppen i en gryde og bragte det ud og tilbød det under egetræet.

²⁰Guds engel instruerede ham: “Tag kødet og det usyrede brød, læg dem på denne klippe, og hæld suppen ud.” Og Gideon gjorde det.

²¹Så rørte Herrens engel kødet og det usyrede brød med spidsen af staven i sin hånd, og ild flammede op fra klippen og fortærede kødet og brødet. Herrens engel forsvandt derefter.

²²Da Gideon forstod, at det var Herrens engel, udbrød han: “Ak, suveræne Herre! Jeg har set Herrens engel ansigt til ansigt!”

²³Men Herren sagde til ham: “Fred være med dig; frygt ikke. Du skal ikke dø.”

²⁴Gideon byggede der et alter for Herren og kaldte det Herren er Fred. Til denne dag står det i Ofra hos abiezritterne.

²⁵Samme nat sagde Herren til ham: “Tag din fars tyr og en anden tyr, der er syv år gammel, og riv din fars alter for Baal ned og hug Ashera-pælen ved siden af det om.

²⁶Byg derefter et ordentligt alter for Herren din Gud på toppen af denne højde. Brug træet fra Ashera-pælen, du huggede ned, til at ofre den anden tyr som brændoffer.”

²⁷Så tog Gideon ti af sine tjenere og gjorde, som Herren havde befalet. Men fordi han var bange for sin familie og byens folk, gjorde han det om natten i stedet for om dagen.

²⁸Om morgenen, da byens folk stod op, fandt de Baals alter nedrevet, med Ashera-pælen ved siden af det hugget ned og den anden tyr ofret på det nybyggede alter.

²⁹De spurgte hinanden: “Hvem har gjort dette?” Efter at de havde undersøgt det, fik de at vide: “Gideon, Joashs søn, har gjort det.”

³⁰Byens folk krævede af Joash: “Bring din søn ud. Han skal dø, fordi han har revet Baals alter ned og hugget Ashera-pælen ved siden af det om.”

³¹Men Joash svarede den fjendtlige skare: “Vil I føre Baals sag? Vil I redde ham? Den, der kæmper for ham, skal dø inden morgen! Hvis Baal virkelig er en gud, lad ham forsvare sig selv, når nogen bryder hans alter ned.”

³²Så fordi Gideon havde revet Baals alter ned, gav de ham navnet Jerub-Baal og sagde: “Lad Baal kæmpe med ham.”

³³Nu forenede alle midjanitterne, amalekitterne og andre østlige folk sig, krydsede Jordan og slog lejr i Jizreels dal.

³⁴Så kom Herrens ånd over Gideon, og han blæste i trompet, og kaldte abiezritterne til at følge ham.

³⁵Han sendte budbringere gennem hele Manasse, kaldte dem til våben, og også til Asher, Zebulon og Naftali, så de også gik op for at møde dem.

³⁶Gideon sagde til Gud: “Hvis du har til hensigt at frelse Israel ved min hånd, som du har lovet—

³⁷se, jeg vil lægge et uldfleece på tærskepladsen. Hvis der kun er dug på fleecen og hele jorden er tør, så vil jeg vide, at du vil frelse Israel ved min hånd, som du har sagt.”

³⁸Og det skete. Gideon stod tidligt op næste dag; han klemte fleecen og vred duggen ud—en skålfuld vand.

³⁹Så sagde Gideon til Gud: “Vær venlig ikke at blive vred på mig. Lad mig gøre blot én anmodning mere. Tillad mig én test mere med fleecen, men denne gang lad fleecen forblive tør og lad jorden være dækket med dug.”

⁴⁰Den nat gjorde Gud, som han havde bedt om. Kun fleecen var tør; hele jorden var dækket med dug.