Lukasevangeliet 18

¹Så fortalte Jesus dem en lignelse for at vise, at de altid skulle bede og ikke blive modløse.

²Han sagde: “I en by var der en dommer, som hverken frygtede Gud eller respekterede noget menneske.

³Og der var en enke i den by, som blev ved med at komme til ham og sige: ‘Skaf mig ret over for min modstander.’

⁴I en tid ville han ikke, men senere sagde han til sig selv: ‘Selvom jeg ikke frygter Gud eller respekterer noget menneske,

⁵så vil jeg dog skaffe denne enke ret, fordi hun bliver ved med at plage mig, så hun ikke til sidst kommer og slider mig op.’”

⁶Og Herren sagde: “Hør, hvad den uretfærdige dommer siger.

⁷Vil Gud ikke skaffe ret for sine udvalgte, som råber til ham dag og nat? Vil han blive ved med at tøve med dem?

⁸Jeg siger jer, han vil sørge for, at de får ret, og det hurtigt. Men når Menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?”

⁹Han fortalte også denne lignelse til nogle, som stolede på deres egen retfærdighed og så ned på andre:

¹⁰“To mænd gik op til templet for at bede, den ene var farisæer og den anden tolder.

¹¹Farisæeren stod for sig selv og bad: ‘Gud, jeg takker dig, fordi jeg ikke er som andre mennesker—svindlere, uretfærdige, ægteskabsbrydere—eller endda som denne tolder.

¹²Jeg faster to gange om ugen og giver tiende af alt, hvad jeg erhverver.’

¹³Men tolderen stod langt borte. Han ville ikke engang løfte sine øjne mod himlen, men slog sig for brystet og sagde: ‘Gud, vær mig synder nådig.’

¹⁴Jeg siger jer, denne mand gik hjem retfærdiggjort for Gud frem for den anden. For enhver, der ophøjer sig selv, vil blive ydmyget, og den, der ydmyger sig selv, vil blive ophøjet.”

¹⁵Folk bragte også spædbørn til ham, for at han skulle røre ved dem. Men da disciplene så det, irettesatte de dem.

¹⁶Men Jesus kaldte børnene til sig og sagde: “Lad de små børn komme til mig, og hindre dem ikke, for Guds rige tilhører sådanne som dem.

¹⁷Sandelig siger jeg jer, den, der ikke modtager Guds rige som et lille barn, vil aldrig komme ind i det.”

¹⁸En hersker nærmede sig ham med et spørgsmål: “Gode Mester, hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv?”

¹⁹Jesus svarede: “Hvorfor kalder du mig god? Ingen er god undtagen Gud alene.

²⁰Du kender budene: ‘Du må ikke begå ægteskabsbrud, du må ikke myrde, du må ikke stjæle, du må ikke afgive falsk vidnesbyrd, ær din far og din mor.’”

²¹Og han sagde: “Alt dette har jeg holdt fra min ungdom.”

²²Da Jesus hørte dette, sagde han til ham: “Du mangler stadig én ting. Sælg alt, hvad du har, og giv til de fattige, og du vil have en skat i himlen. Kom så og følg mig.”

²³Da han hørte dette, blev han meget bedrøvet, for han var meget rig.

²⁴Jesus så på ham og sagde: “Hvor svært er det for de rige at komme ind i Guds rige!

²⁵Sandelig, det er lettere for en kamel at gå gennem et nåleøje end for en rig at komme ind i Guds rige.”

²⁶De, der lyttede, spurgte: “Hvem kan da blive frelst?”

²⁷Jesus svarede: “Det, der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud.”

²⁸Peter sagde til ham: “Vi har forladt alt, hvad vi havde, for at følge dig!”

²⁹Jesus sagde til dem: “Sandelig siger jeg jer, der er ingen, som har forladt hus, eller hustru, eller brødre, eller forældre, eller børn for Guds riges skyld

³⁰som ikke vil modtage mange gange så meget i denne tidsalder, og i den kommende tidsalder, evigt liv.”

³¹Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: “Vi går op til Jerusalem, og alt, hvad profeterne har skrevet om Menneskesønnen, vil blive opfyldt.

³²Han vil blive overgivet til hedningerne. De vil håne ham, mishandle ham og spytte på ham;

³³de vil piske ham og slå ham ihjel. På den tredje dag vil han blive oprejst igen.”

³⁴Disciplene forstod intet af dette. Betydningen af denne udtalelse var skjult for dem, og de forstod ikke, hvad der blev sagt.

³⁵Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad en blind mand ved vejkanten og tiggede.

³⁶Da han hørte folkemængden gå forbi, spurgte han, hvad der skete.

³⁷De fortalte ham: “Jesus fra Nazaret går forbi.”

³⁸Han råbte: “Jesus, Davids søn, hav barmhjertighed med mig!”

³⁹De, der gik foran, sagde strengt til ham, at han skulle tie stille, men han råbte endnu højere: “Davids søn, hav barmhjertighed med mig!”

⁴⁰Jesus stoppede og beordrede, at manden skulle bringes til ham. Da han kom nær, spurgte Jesus ham,

⁴¹“Hvad vil du have, at jeg skal gøre for dig?” Han svarede: “Herre, jeg vil gerne genvinde mit syn.”

⁴²Jesus sagde til ham: “Genvind dit syn; din tro har gjort dig rask.”

⁴³Straks genvandt han sit syn og fulgte Jesus, idet han priste Gud. Da alle folk så det, gav de Gud ære.