Matthæusevangeliet 5

¹Da Jesus så skarerne, gik han op på bjergsiden og satte sig. Hans disciple kom hen til ham,

²og han begyndte at undervise dem og sagde:

³“Salige er de, som er fattige i ånden, for Himmeriget tilhører dem.

⁴Salige er de, som sørger, for de skal få trøst.

⁵Salige er de sagtmodige, for de skal arve jorden.

⁶Salige er de, som hungrer og tørster efter retfærdighed, for de skal mættes.

⁷Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed.

⁸Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.

⁹Salige er de, som stifter fred, for de skal kaldes Guds børn.

¹⁰Salige er de, som forfølges for retfærdigheds skyld, for Himmeriget er deres.

¹¹Salige er I, når folk håner jer, forfølger jer og lyver og taler ondt om jer for min skyld.

¹²Vær glade og fryd jer, for jeres løn er stor i himlen; for på samme måde forfulgte de profeterne før jer.

¹³I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen? Det duer ikke til andet end at blive kastet ud og trådt ned af mennesker.

¹⁴I er verdens lys. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.

¹⁵Man tænder heller ikke et lys og sætter det under en skæppe, men på en stage, så det lyser for alle i huset.

¹⁶På samme måde skal jeres lys skinne for mennesker, så de kan se jeres gode gerninger og prise jeres Fader i himlen.

¹⁷Tro ikke, at jeg er kommet for at ophæve loven eller profeterne; jeg er ikke kommet for at ophæve, men for at fuldkomme.

¹⁸For sandelig siger jeg jer, indtil himlen og jorden forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket.

¹⁹Derfor, den der ophæver et af de mindste af disse bud og lærer andre at gøre det samme, skal kaldes den mindste i Himmeriget, men den der holder dem og lærer andre at gøre det samme, skal kaldes stor i Himmeriget.

²⁰For jeg siger jer, hvis jeres retfærdighed ikke overgår de skriftkloges og farisæernes, kommer I slet ikke ind i Himmeriget.

²¹I har hørt, at der er sagt til de gamle: ‘Du må ikke begå mord, og den der begår mord, skal dømmes.’

²²Men jeg siger jer, enhver der bliver vred på sin broder, skal dømmes. Den der siger til sin broder: ‘Raka,’ skal for domstolen, og den der siger: ‘Din tåbe!’ skal være i fare for helvedes ild.

²³Derfor, hvis du bringer din gave til alteret og der kommer i tanke om, at din broder har noget imod dig,

²⁴så lad din gave blive der foran alteret. Gå først hen og forlig dig med din broder, og kom så og bring din gave.

²⁵Skynd dig at blive enig med din modstander, mens du er på vej med ham til domstolen. Ellers vil din modstander overgive dig til dommeren, og dommeren vil overgive dig til betjenten, og du vil blive kastet i fængsel.

²⁶Sandelig siger jeg dig, du kommer ikke ud, før du har betalt den sidste øre.

²⁷I har hørt, at der er sagt: ‘Du må ikke bryde ægteskabet.’

²⁸Men jeg siger jer, enhver der ser på en kvinde med begær, har allerede begået ægteskabsbrud med hende i sit hjerte.

²⁹Hvis dit højre øje forleder dig til synd, så riv det ud og kast det fra dig. Det er bedre for dig at miste en del af din krop end at hele din krop bliver kastet i helvede.

³⁰Og hvis din højre hånd forleder dig til synd, så hug den af og kast den fra dig. Det er bedre for dig at miste en del af din krop end at hele din krop kommer i helvede.

³¹Der er sagt: ‘Enhver der skiller sig fra sin hustru, skal give hende et skilsmissebrev.’

³²Men jeg siger jer, enhver der skiller sig fra sin hustru, undtagen for utugt, får hende til at begå ægteskabsbrud, og den der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud.

³³Igen har I hørt, at der er sagt til de gamle: ‘Du må ikke sværge falsk, men du skal holde dine eder til Herren.’

³⁴Men jeg siger jer, sværg slet ikke: hverken ved himlen, for den er Guds trone;

³⁵eller ved jorden, for den er hans fodskammel; eller ved Jerusalem, for det er den store konges by.

³⁶Og sværg ikke ved dit hoved, for du kan ikke gøre et eneste hår hvidt eller sort.

³⁷Lad jeres ord være: ‘Ja, ja’ eller ‘Nej, nej’; alt derudover er fra den onde.

³⁸I har hørt læren: ‘Øje for øje, og tand for tand.’

³⁹Men jeg siger jer, sæt jer ikke imod den onde. Hvis nogen slår dig på højre kind, så vend også den anden kind til.

⁴⁰Og hvis nogen vil sagsøge dig og tage din skjorte, så lad ham også få din kappe.

⁴¹Hvis nogen tvinger dig til at gå én mil, så gå to mil med ham.

⁴²Giv til den der beder dig, og vend dig ikke bort fra den der vil låne af dig.

⁴³I har hørt, at der er sagt: ‘Du skal elske din næste og hade din fjende.’

⁴⁴Men jeg siger jer, elsk jeres fjender og bed for dem, der forfølger jer,

⁴⁵så I kan være børn af jeres Fader i himlen. Han lader sin sol stå op over både onde og gode, og sender regn over retfærdige og uretfærdige.

⁴⁶Hvis I elsker dem, der elsker jer, hvad løn får I da? Gør ikke også tolderne det samme?

⁴⁷Og hvis I kun hilser på jeres egne, hvad gør I da mere end andre? Gør ikke også hedningerne det samme?

⁴⁸Derfor, stræb efter at være fuldkomne, ligesom jeres himmelske Fader er fuldkommen.