Matthæusevangeliet 8

¹Da Jesus gik ned fra bjerget, fulgte store skarer Ham.

²En mand plaget af spedalskhed nærmede sig Ham, bøjede sig for Ham og sagde: “Herre, hvis Du vil, kan Du rense mig.”

³Jesus rakte sin hånd ud og rørte ved ham og sagde: “Jeg vil; bliv ren.” Straks blev hans spedalskhed renset.

⁴Jesus befalede ham: “Se, at du ikke fortæller det til nogen; men gå, vis dig for præsten og bring det offer, som Moses har befalet, som et vidnesbyrd for dem.”

⁵Da Han gik ind i Kapernaum, kom en centurion til Ham og søgte hjælp.

⁶“Herre,” sagde han, “min tjener ligger lammet derhjemme og lider frygteligt.”

⁷Jesus svarede ham: “Jeg vil komme til ham og helbrede ham.”

⁸Centurionen svarede: “Herre, jeg er ikke værdig til, at Du går ind under mit tag, men sig blot et ord, og min tjener vil blive helbredt.

⁹For jeg er også en mand under myndighed med soldater under mig. Jeg siger til en: ‘Gå,’ og han går; og til en anden: ‘Kom,’ og han kommer; og til min tjener: ‘Gør dette,’ og han gør det.”

¹⁰Da Jesus hørte dette, undrede Han sig og sagde til dem, der fulgte Ham: “Sandelig siger Jeg jer, jeg har ikke fundet så stor tro hos nogen i Israel.

¹¹Jeg siger jer, at mange skal komme fra øst og vest og sidde til bords med Abraham, Isak og Jakob i himlenes rige;

¹²men de, der oprindeligt var tiltænkt riget, skal kastes ud i det yderste mørke; der vil være gråd og tænders gnidsel.”

¹³Så sagde Jesus til centurionen: “Gå; det skal ske for dig, som du har troet.” Og tjeneren blev helbredt i det øjeblik.

¹⁴Da Jesus kom til Peters hus, så Han, at Peters svigermor lå i sengen med feber.

¹⁵Han rørte ved hendes hånd, og feberen forlod hende; og hun rejste sig og begyndte at tjene Ham.

¹⁶Da det blev aften, bragte de mange til Ham, som var plaget af dæmoner, og Han drev ånderne ud med et ord og helbredte alle, der var syge.

¹⁷Dette var for at opfylde de ord, der var talt af profeten Esajas: “Han tog vore skrøbeligheder og bar vore sygdomme.”

¹⁸Da Jesus så skaren omkring Ham, gav Han ordre til at gå over til den anden side af søen.

¹⁹Så kom en skriftklog til Ham og sagde: “Mester, jeg vil følge Dig, hvor Du end går.”

²⁰Jesus svarede: “Ræve har huler og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har intet sted at lægge sit hoved.”

²¹En anden discipel sagde til Ham: “Herre, lad mig først gå og begrave min far.”

²²Men Jesus svarede ham: “Følg Mig, og lad de døde tage sig af deres egne døde.”

²³Da Han gik ombord i båden, fulgte Hans disciple med Ham.

²⁴Pludselig opstod der en voldsom storm på søen, så båden blev dækket af bølgerne; men Jesus sov.

²⁵Disciplene kom til Ham og vækkede Ham og sagde: “Frels os, Herre; vi går under!”

²⁶Han sagde til dem: “Hvorfor er I bange, I lidettroende?” Så rejste Han sig og truede vindene og søen, og det blev helt stille.

²⁷Mændene undrede sig og sagde: “Hvad er det for en mand, at selv vindene og søen adlyder Ham?”

²⁸Da Han kom til den anden side i gadarenernes område, mødte to dæmonbesatte mænd Ham, da de kom ud af gravene. De var så voldelige, at ingen kunne passere den vej.

²⁹De råbte: “Hvad vil Du os, Guds Søn? Er Du kommet her for at pine os før den fastsatte tid?”

³⁰Ikke langt derfra gik en stor flok svin og græssede.

³¹Dæmonerne bad Ham: “Hvis Du driver os ud, send os ind i svineflokken.”

³²Han sagde til dem: “Gå!” Så kom de ud og gik ind i svinene, og hele flokken styrtede ned ad den stejle skrænt i søen og omkom i vandet.

³³Hyrderne flygtede, gik ind i byen og fortalte alt, også hvad der var sket med de dæmonbesatte mænd.

³⁴Så kom hele byen ud for at møde Jesus; og da de så Ham, bad de Ham om at forlade deres område.