Nahums Bog 2

¹Den, der spreder, er kommet op imod dig. Hold vagt over fæstningen, Hold øje med vejen; Styrk din ryg, Kald på al din styrke.

²For Herren vil genoprette Jakobs pragt Som Israels pragt, Selvom ødelæggere har lagt dem øde Og ødelagt deres vinstokke.

³Hans krigeres skjolde er skarlagenrøde, Soldaterne er klædt i purpur, Vognene skinner af blinkende metal Når han forbereder sig på at rykke frem, Og enebærspyd bliver svunget.

⁴Vognene ræser vildt i gaderne, De farer vildt på torvene; Deres udseende er som fakler, De farer frem og tilbage som lyn.

⁵Han husker sine ædle; De snubler i deres march, De skynder sig til hendes mur, Og skjoldet er forberedt.

⁶Flodportene åbnes, Og paladset skælver.

⁷Det er bestemt: Hun er blevet afklædt, hun er blevet bortført, Og hendes slavinder jamrer som lyden af duer, Slår sig for brystet.

⁸Selvom Nineve var som en vandpøl i hendes dage, Nu flygter de; “Stop, stop,” Men ingen vender tilbage.

⁹Grib sølvet, Grib guldet! For der er ingen ende på skatten— Rigdomme fra enhver slags ønskværdigt objekt.

¹⁰Hun er tømt! Ja, hun er øde og ødelagt! Hjerter smelter og knæ vakler! Skælven er i alle lænder! Alle ansigter er blevet blege!

¹¹Hvor er løvernes hule Og de unge løvers græsgang, Hvor løven, løvinden og løveungen strejfede, Uden noget til at forstyrre dem?

¹²Løven rev nok til sine unger, Dræbte tilstrækkeligt for sine løvinder, Og fyldte sine huler med bytte Og sine huler med flænset kød.

¹³“Se, jeg er imod dig,” erklærer Hærskarers Herre. “Jeg vil brænde hendes vogne i røg, Et sværd vil fortære dine unge løver; Jeg vil fjerne dit bytte fra landet, Og aldrig mere vil dine sendebuds stemme blive hørt.”