Nahums Bog 3

¹Ve byen for blodudgydelse, fyldt med bedrag og plyndring; Hendes bytte forlader aldrig.

²Lyden af pisken, Lyden af hjulenes brøl, Galopperende heste Og springende vogne!

³Ryttere angriber, Sværd blinker, spyd skinner, Mange dræbte, en masse af lig, Og der er ingen ende på de døde kroppe— De snubler over de døde kroppe!

⁴Alt på grund af de mange handlinger af prostitution af prostituerede, Den charmerende, trolddommens elskerinde, Som sælger nationer ved sin prostitution, Og familier ved sine trolddomskunster.

⁵“Se, jeg er imod dig,” erklærer Hærskarers Herre; “Og jeg vil løfte dine skørter over dit ansigt, Og vise din nøgenhed til nationerne, Og din skam til kongerigerne.

⁶Jeg vil kaste skændsel over dig Og gøre dig foragtelig, Og sætte dig op som et skue.

⁷Og det vil ske, at alle, der ser dig, Vil krympe sig fra dig og sige, ‘Nineve er ødelagt! Hvem vil vise hende medfølelse?’ Hvor skal jeg søge trøstere til dig?”

⁸Er du bedre end No-amon, Som lå ved Nilens kanaler, Omgivet af vand, Hvis vold var havet, Hvis mur bestod af havet?

⁹Kusj var hendes styrke, også Egypten uden grænser. Put og Lubim var blandt hendes hjælpere.

¹⁰Alligevel blev hun en flygtning, Hun gik i fangenskab; Også hendes små børn blev knust til stykker Ved hovedet af hver gade; De kastede lod om hendes ærefulde mænd, Og alle hendes store mænd blev bundet med lænker.

¹¹Også du vil blive overvundet, Du vil blive skjult. Også du vil søge ly fra fjenden.

¹²Alle dine befæstninger er som figentræer med moden frugt— Når de rystes, falder de i munden på den, der spiser.

¹³Se, dine soldater er som kvinder! Dine lands porte er åbne vidt for dine fjender; Ild fortærer dine portstænger.

¹⁴Hent vand til dig selv til belejringen! Styrk dine befæstninger! Gå ind i leret og træd mørtelen! Tag fat i murstensformen!

¹⁵Der vil ilden fortære dig, Sværdet vil hugge dig ned; Det vil fortære dig som græshoppen. Formér dig som den krybende græshoppe, Formér dig som den vandrende græshoppe.

¹⁶Du har gjort dine handlende mere talrige end himmelens stjerner— Den krybende græshoppe kaster sin hud og flyver væk.

¹⁷Dine hofmænd er som græshopperne, Dine embedsmænd som sværmen af græshopper Der slår lejr i stenmure på en kold dag— Solen stiger, og de flygter, Og stedet, hvor de er, kendes ikke.

¹⁸Dine hyrder sover, Assyriens konge; Dine ædle ligger ned. Dine folk er spredt på bjergene, Og der er ingen til at samle dem.

¹⁹Der er ingen lindring for dit sammenbrud, Din sår er uhelbredelig. Alle, der hører om dig, Vil klappe hænderne over dig, For over hvem har din ondskab ikke passeret uafbrudt?