Nehemias Bog 1

¹Dette er ordene fra Nehemias, søn af Hakalia. I måneden Kislev, i det tyvende år, mens jeg var i borgen Susa,

²kom Hanani, en af mine brødre, med nogle mænd fra Juda, og jeg spurgte dem om den jødiske rest, der havde overlevet eksilet, og om Jerusalem.

³De svarede: “De, der overlevede eksilet og er i provinsen, er i stor nød og vanære. Jerusalems mur er nedbrudt, og dens porte er brændt med ild.”

⁴Da jeg hørte disse ord, satte jeg mig ned og græd, sørgende i flere dage. Jeg fastede og bad for himlens Gud.

⁵Jeg sagde: “Å Herre, himlens Gud, den store og frygtindgydende Gud, som holder sin kærlighedspagt med dem, der elsker ham og holder hans bud,

⁶vær venlig at lytte nøje og se på den bøn, din tjener fremfører for dig dag og nat for dine tjenere, Israels folk. Jeg bekender de synder, vi israelitter, inklusive mig selv og min fars familie, har begået mod dig.

⁷Vi har handlet meget fordærvet over for dig. Vi har ikke adlydt de bud, forordninger og love, du gav din tjener Moses.

⁸Husk det ord, du gav din tjener Moses, og sagde: ‘Hvis I er utro, vil jeg sprede jer blandt nationerne,

⁹men hvis I vender tilbage til mig og adlyder mine bud, så vil jeg, selvom jeres forviste folk er ved den fjerneste horisont, samle dem derfra og bringe dem til det sted, jeg har valgt for mit navn at bo.’

¹⁰De er dine tjenere og dit folk, som du har forløst ved din store styrke og din mægtige hånd.

¹¹Herre, lad dit øre være opmærksom på denne din tjeners bøn og på dine tjeneres bønner, som glæder sig over at ære dit navn. Giv din tjener succes i dag ved at give ham nåde i denne mands nærvær.” Jeg var kongens mundskænk.