Nehemias Bog 6

¹Da det blev rapporteret til Sanballat, Tobija, Geshem araberen og resten af vores modstandere, at jeg havde genopbygget muren, og at der ikke var nogen åbning tilbage i den – selvom jeg på det tidspunkt endnu ikke havde sat dørene i portene –

²sendte Sanballat og Geshem mig en besked: “Kom, lad os mødes i en af landsbyerne på Ono-sletten.” Men de planlagde at skade mig.

³Så jeg sendte budbringere til dem og sagde: “Jeg er engageret i et betydningsfuldt arbejde og kan ikke komme ned. Hvorfor skulle arbejdet ophøre, mens jeg forlader det og kommer ned til jer?”

⁴De sendte mig den samme besked fire gange, og hver gang gav jeg dem det samme svar.

⁵Så, ved den femte lejlighed, sendte Sanballat sin tjener til mig med den samme besked, og i hans hånd var et åbent brev

⁶som sagde: “Det er rapporteret blandt nationerne – og Gashmu bekræfter det – at du og jøderne har til hensigt at gøre oprør, og det er derfor, du genopbygger muren. Ifølge disse rapporter skal du blive deres konge.

⁷Du har også udpeget profeter til at forkynde i Jerusalem: ‘Der er en konge i Juda!’ Denne rapport vil nå kongen; så lad os konferere sammen.”

⁸Jeg sendte ham dette svar: “Intet af det, du siger, er sket; du opfinder det i dit eget sind.”

⁹De forsøgte alle at skræmme os, idet de tænkte: “Deres hænder vil blive for svage til arbejdet, og det vil ikke blive færdigt.” Men jeg bad: “Nu, Gud, styrk mine hænder.”

¹⁰Jeg gik til huset hos Shemaja, søn af Delaja, søn af Mehetabel, som var bundet til sit hjem. Han sagde: “Lad os mødes i Guds hus, inde i templet, og lukke tempeldørene, for de kommer for at dræbe dig – om natten kommer de for at dræbe dig.”

¹¹Men jeg sagde: “Skulle en mand som mig flygte? Og hvem som mig ville gå ind i templet for at redde sit liv? Jeg vil ikke gå ind.”

¹²Så indså jeg, at Gud ikke havde sendt ham, men han havde udtalt sin profeti imod mig, fordi Tobija og Sanballat havde hyret ham.

¹³Han var hyret til at skræmme mig, så jeg ville handle i frygt og synde, og de kunne have grundlag for en ond rapport til at vanære mig.

¹⁴Husk, min Gud, Tobija og Sanballat for deres gerninger, og også profetinden Noadja og resten af profeterne, som forsøgte at skræmme mig.

¹⁵Således blev muren færdig den femogtyvende dag i Elul, på tooghalvtreds dage.

¹⁶Da alle vores fjender hørte om dette, og alle de omkringliggende nationer så det, mistede de deres selvtillid, for de indså, at dette arbejde var blevet udført med hjælp fra vores Gud.

¹⁷I de dage sendte Judas adelige mange breve til Tobija, og breve fra Tobija kom til dem.

¹⁸For mange i Juda var bundet ved ed til ham, da han var svigersøn til Shekanja, søn af Arah, og hans søn Jehohanan havde giftet sig med datteren af Mesjullam, søn af Berekja.

¹⁹Desuden talte de om hans gode gerninger i min nærværelse og rapporterede mine ord til ham. Og Tobija sendte breve for at skræmme mig.