Ordsprogenes Bog 17

¹Bedre er en tør skorpe med fred end et hus fuldt af fest med konflikt.

²En klog tjener vil herske over en skammelig søn og vil dele arven blandt familien.

³Diglen er til sølv og ovnen til guld, men Herren undersøger hjerterne.

⁴En ondskabsfuld lytter til bedrageriske læber; en løgner hører på en skadelig tunge.

⁵Den, der spotter de fattige, håner deres Skaber; den, der fryder sig over ulykke, vil ikke gå ustraffet.

⁶Børnebørn er deres bedsteforældres stolthed, og æren for ens børn findes i deres forældre.

⁷Veltalende tale passer ikke til en tåbe, endnu mindre løgnagtige læber til en leder.

⁸En bestikkelse er som en charme for den, der giver den; hvor han end vender sig, har han succes.

⁹Den, der dækker over en forseelse, fremmer kærlighed, men den, der gentager sagen, skiller nære venner.

¹⁰En irettesættelse trænger dybere ind i en indsigtsfuld person end hundrede slag i en tåbe.

¹¹En oprørsk person søger kun det onde; derfor vil en grusom budbringer blive sendt imod ham.

¹²Bedre at møde en bjørn, der er berøvet sine unger, end en tåbe i hans dårskab.

¹³Ondskab vil ikke forlade huset hos den, der gengælder godt med ondt.

¹⁴Starten på en strid er som at slippe vand løs; så opgiv striden, før den bryder ud.

¹⁵At retfærdiggøre de onde og fordømme de retfærdige er begge afskyelige for Herren.

¹⁶Hvorfor skulle en tåbe have penge til at købe visdom, når han ikke har nogen forståelse?

¹⁷En ven elsker til alle tider, og en søskende er der i trængselstider.

¹⁸En, der mangler forstand, giver håndslag som pant og bliver kautionist for en nabo.

¹⁹Den, der elsker en strid, elsker synd; den, der hæver sin dør, søger ødelæggelse.

²⁰Den med et fordrejet hjerte finder intet godt, og den med en bedragerisk tunge falder i vanskeligheder.

²¹At have en tåbe til barn bringer sorg; der er ingen glæde for forælderen til en tåbe.

²²Et muntert hjerte er god medicin, men en knust ånd udtørrer knoglerne.

²³En ond person accepterer en bestikkelse i hemmelighed for at fordreje retfærdighedens gang.

²⁴Visdom er i nærheden af den, der har forståelse, men tåbens øjne vandrer til jordens ender.

²⁵En tåbelig søn bringer sorg til sin far og bedrøvelse til moderen, der fødte ham.

²⁶Det er ikke godt at straffe de uskyldige, ej heller at piske de retskafne for deres integritet.

²⁷Den, der har viden, bruger ord sparsomt, og den med en rolig ånd er en person med forståelse.

²⁸Selv en tåbe betragtes som klog, hvis han forbliver tavs, og indsigtsfuld, hvis han holder sin tunge.