Ordsprogenes Bog 18

¹En person, der isolerer sig selv, søger sine egne ønsker; de skændes mod al sund dømmekraft.

²Dårer har ingen glæde i forståelse, men kun i at udtrykke deres egne tanker.

³Når ondskab ankommer, gør foragt det også, og med vanære kommer skændsel.

⁴Ordene fra en persons mund er dybe vande; visdommens kilde er en strømmende bæk.

⁵Det er ikke godt at vise favorisering til de onde eller at nægte retfærdighed til de retfærdige.

⁶Dårens læber bringer dem i konflikt, og deres mund inviterer til tæv.

⁷En dåres mund er deres undergang, og deres læber er en fælde for deres sjæl.

⁸Sladderens ord er som udsøgte bidder; de går ned til de inderste dele.

⁹Den, der er doven i sit arbejde, er en søskende til den, der ødelægger.

¹⁰Herrens navn er et stærkt tårn; de retfærdige løber til det og finder sikkerhed.

¹¹De riges rigdom er deres befæstede by; de opfatter det som en uoverstigelig mur.

¹²Før ødelæggelse er en persons hjerte stolt, men ydmyghed går forud for ære.

¹³At svare før man lytter er dårskab og bringer skam.

¹⁴En persons ånd kan opretholde dem i sygdom, men en brudt ånd, hvem kan udholde?

¹⁵Det skelne hjerte erhverver viden, og de vises ører søger det.

¹⁶En gave baner vej for giveren og bringer dem for de store.

¹⁷Den første til at præsentere deres sag synes at have ret, indtil en anden kommer og undersøger dem.

¹⁸Lodkastning afslutter stridigheder og adskiller magtfulde modstandere.

¹⁹En fornærmet bror er mere ubøjelig end en befæstet by, og stridigheder er som de spærrede porte i en fæstning.

²⁰Fra frugten af deres mund fyldes en persons mave; med udbyttet af deres læber bliver de tilfredse.

²¹Tungen har magten over liv og død, og de, der elsker den, vil spise dens frugt.

²²Den, der finder en hustru, finder noget godt og modtager gunst fra Herren.

²³De fattige beder om nåde, men de rige svarer hårdt.

²⁴Den, der har for mange venner, kan komme til ruin, men der er en ven, der holder sig tættere end en bror.