Ordsprogenes Bog 5

¹Min søn, giv agt på min visdom, og bøj dit øre til min indsigt,

²så du kan bevare omtanke, og dine læber kan bevare kundskab.

³For en utro kvindes læber drypper af honning, og hendes tale er glattere end olie;

⁴men til sidst er hun så bitter som malurt, så skarp som et tveægget sværd.

⁵Hendes fødder går ned til døden, hendes skridt fører lige til Sheol.

⁶Hun overvejer ikke livets sti; hendes veje er ustabile, og hun ved det ikke.

⁷Derfor, mine sønner, lyt til mig og vend ikke bort fra mine ord.

⁸Hold din vej langt fra hende, og nærm dig ikke døren til hendes hus,

⁹for at du ikke skal give din ære til andre, og dine år til den grusomme;

¹⁰for at fremmede ikke skal fyldes med din rigdom, og dine hårdt tjente ejendele gå til en fremmeds hus;

¹¹og til sidst vil du stønne, når dit kød og din krop er brugt op,

¹²Du vil sige, “Hvordan jeg hadede tugt, og mit hjerte afviste retledning!

¹³Jeg hørte ikke på mine læreres stemme, ej heller lyttede jeg til mine vejledere.

¹⁴Jeg var næsten i fuldstændig ruin midt i forsamlingen og menigheden.”

¹⁵Drik kun vand fra dine egne opbevaringskrukker, og træk kun dit friske vand fra dine egne brønde.

¹⁶Skal dine kilder flyde ud på gaderne, dine vandløb i de offentlige pladser?

¹⁷Lad dem være dine alene, ikke til at deles med fremmede.

¹⁸Må din kilde til glæde være velsignet, og find glæde i din ungdoms hustru.

¹⁹En elskelig hind, en yndefuld gazelle—må hendes bryster tilfredsstille dig altid, må du altid være beruset af hendes kærlighed.

²⁰Hvorfor, min søn, skulle du være beruset af en utro kvinde, og omfavne en vildfaren kvindes barm?

²¹For alles veje er for Herrens øjne, og Han undersøger alle deres stier.

²²De ondes forseelser vil fange dem, og de vil blive holdt fast af deres synders bånd.

²³De vil dø af mangel på tugt, og i deres store dårskab vil de gå vild.