Ordsprogenes Bog 9

¹Visdom har bygget sit hus; hun har hugget sine syv søjler.

²Hun har tilberedt sin fest, hun har blandet sin vin; hun har også dækket sit bord.

³Hun har sendt sine tjenere ud, og hun råber fra byens højeste steder,

⁴"Lad den enfoldige vende sig herind!" Til dem, der mangler forstand, siger hun,

⁵"Kom, spis af min mad og drik den vin, jeg har blandet.

⁶Forlad jeres dårskab og lev; gå på indsigtens vej."

⁷Den, der irettesætter en spotter, pådrager sig vanære; den, der revser den onde, får skældsord.

⁸Irettesæt ikke en spotter, for at de ikke skal hade dig; revs den vise, og de vil elske dig.

⁹Giv den vise vejledning, og de vil blive endnu klogere; lær de retfærdige, og de vil øge deres lærdom.

¹⁰Ærefrygt for Herren er begyndelsen til visdom, og indsigt kommer af at kende den Hellige.

¹¹For gennem visdom vil dine dage blive mangfoldige, og år vil blive lagt til dit liv.

¹²Hvis du er vis, gavner din visdom dig; hvis du spotter, vil du alene bære det.

¹³Dårskab er en larmende kvinde; hun er naiv og ved ingenting.

¹⁴Hun sidder ved indgangen til sit hus, på en stol på byens høje steder,

¹⁵råbende til dem, der går forbi, mens de går deres vej,

¹⁶"Lad den enfoldige vende sig herind!" Og til dem, der mangler forstand, siger hun,

¹⁷"Stjålet vand er sødt, og brød spist i hemmelighed er dejligt."

¹⁸Men de er uvidende om, at de døde bor der, at hendes gæster er i gravens dybder.