Ordsprogenes Bog 8

¹Kalder visdommen ikke, og løfter forstanden ikke sin røst?

²På højderne langs vejen, hvor stierne mødes, tager hun sin stand;

³Ved portene, der fører ind til byen, ved indgangen, råber hun:

⁴"Til jer, o mennesker, kalder jeg, og min røst er til hele menneskeheden.

⁵I, der er enfoldige, få klogskab; I, der er tåbelige, forstå visdom.

⁶Lyt, for jeg taler om ædle ting; åbningen af mine læber vil afsløre, hvad der er rigtigt.

⁷Min mund taler sandhed; ondskab er en vederstyggelighed for mine læber.

⁸Alle ordene fra min mund er retfærdige; der er intet skævt eller fordrejet i dem.

⁹For de indsigtsfulde er de alle ligefremme; for dem, der finder viden, er de rigtige.

¹⁰Accepter min undervisning i stedet for sølv, og viden frem for udsøgt guld.

¹¹For visdom er mere værdifuld end rubiner, og intet du ønsker kan sidestilles med hende.

¹²"Jeg, visdom, bor med klogskab, og jeg besidder viden og omtanke.

¹³At frygte Herren er at hade det onde; jeg hader stolthed, arrogance, den onde vej, og fordrejet tale.

¹⁴God rådgivning er min og sand visdom; jeg er forståelse, styrke er min.

¹⁵Gennem mig udøver konger deres styre, og herskere træffer deres retfærdige dekreter;

¹⁶ved mig regerer fyrster, og adelige—alle der dømmer retfærdigt.

¹⁷Jeg værdsætter dem, der elsker mig, og dem, der ivrigt søger mig, vil finde mig.

¹⁸Hos mig er rigdom og ære, varig rigdom og retfærdighed.

¹⁹Min frugt er bedre end guld, selv rent guld; hvad jeg giver overgår udsøgt sølv.

²⁰Jeg følger retfærdighedens sti, midt i retfærdighedens veje,

²¹og skænker rigdom til dem, der elsker mig, og fylder deres skatkamre.

²²"Herren skabte mig som den første af sine værker, før hans gerninger i fortiden.

²³Fra evighed blev jeg etableret, fra begyndelsen, da verden blev til.

²⁴Før havdybderne eksisterede, blev jeg frembragt, før der var kilder, der flød over med vand;

²⁵før bjergene blev skabt, før bakkerne, blev jeg frembragt;

²⁶før han skabte jorden eller dens marker eller noget af verdens støv.

²⁷Jeg var der, da han satte himlene på plads, da han tegnede en cirkel på dybets overflade,

²⁸da han gjorde himlene faste ovenover og sikrede dybets kilder,

²⁹da han satte en grænse for havet, så vandene ikke ville overskride hans befaling, og da han markerede jordens fundamenter.

³⁰Da var jeg ved hans side som en mesterhåndværker; jeg var hans glæde dag efter dag, altid frydende i hans nærvær,

³¹og fandt glæde i hans skabelse og tog fornøjelse i menneskeheden.

³²"Så nu, mine børn, lyt til mig; velsignede er de, der følger mine veje.

³³Lyt til min undervisning og vær vise; forsøm den ikke.

³⁴Lykkelig er den person, der lytter til mig, dagligt vogtende ved mine porte, ventende ved mine dørstolper.

³⁵For den, der finder mig, opdager livet og modtager gunst fra Herren.

³⁶Men den, der ikke finder mig, skader sig selv; alle, der hader mig, elsker døden."