Salmernes Bog 57

¹Vær nådig mod mig, Gud, vær nådig mod mig, For min sjæl søger tilflugt hos dig; Og i skyggen af dine vinger vil jeg søge tilflugt Indtil ødelæggelsen er forbi.

²Jeg vil råbe til Gud den Højeste, Til Gud som fuldbyrder sit formål for mig.

³Han vil sende fra himlen og frelse mig; Han irettesætter den, der tramper på mig. Sela Gud vil sende sin nåde og sin sandhed.

⁴Min sjæl er blandt løver; Jeg må ligge blandt dem, der fortærer, Blandt menneskesønner, hvis tænder er spyd og pile, Og deres tunge er et skarpt sværd.

⁵Bliv ophøjet over himlene, Gud; Må din herlighed være over hele jorden.

⁶De har lagt en snare for mine skridt; Min sjæl er bøjet ned; De gravede en grav foran mig; De er selv faldet i den. Sela

⁷Mit hjerte er urokkeligt, Gud, mit hjerte er urokkeligt; Jeg vil synge, ja, jeg vil synge lovsange!

⁸Stå op, min sjæl! Stå op, harpe og lyre! Jeg vil vække morgenlyset.

⁹Jeg vil takke dig, Herre, blandt folkene; Jeg vil synge lovsange til dig blandt nationerne.

¹⁰For din nåde når til himlene, Og din sandhed til skyerne.

¹¹Bliv ophøjet over himlene, Gud; Må din herlighed være over hele jorden.