Salmernes Bog 77

¹Min stemme stiger til Gud, og jeg vil råbe højt; Min stemme stiger til Gud, og Han vil høre mig.

²I min nød søgte jeg Herren; Om natten var min hånd udstrakt uden at blive træt; Min sjæl fandt ingen trøst.

³Når jeg tænker på Gud, bliver jeg urolig; Når jeg sukker, bliver min ånd svag. Sela

⁴Du har holdt mine øjne fra at lukke; Jeg er så bekymret, at jeg ikke kan tale.

⁵Jeg har reflekteret over de gamle dage, Årene fra fortiden.

⁶Jeg vil huske min sang om natten; Jeg vil meditere i mit hjerte, Og min ånd reflekterer:

⁷Vil Herren forkaste for evigt? Og vil Han aldrig vise nåde igen?

⁸Er Hans nåde ophørt for evigt? Er Hans løfte kommet til en ende for alle tider?

⁹Har Gud glemt at være nådig, Eller har Han i vrede tilbageholdt Sin medfølelse? Sela

¹⁰Så sagde jeg, “Dette er min sorg, At den Højestes højre hånd har ændret sig.”

¹¹Jeg vil huske Herrens gerninger; Jeg vil bestemt huske Dine vidunderlige gerninger fra fortiden.

¹²Jeg vil reflektere over alle Dine gerninger, Og over Dine handlinger med taknemmelighed.

¹³Din vej, Gud, er hellig; Hvilken guddom er stor som vores Gud?

¹⁴Du er den Gud, der udfører undere; Du har åbenbaret Din styrke blandt nationerne.

¹⁵Ved Din magt har Du forløst Dit folk, Jakobs og Josefs efterkommere. Sela

¹⁶Vandene så Dig, Gud; Vandene så Dig og var i angst; Havdybderne skælvede også.

¹⁷Skyerne udgød vand; Himlene rungede; Dine pile fløj frem og tilbage.

¹⁸Lyden af Din torden var i hvirvelvinden; Lynet oplyste verden; Jorden skælvede og rystede.

¹⁹Din vej var gennem havet, Og Din sti gennem de mægtige vande, Og Dine fodspor var usete.

²⁰Du ledte Dit folk som en hjord Ved Moses' og Arons hånd.