Johannes' Åbenbaring 14

¹Så så jeg, og se, Lammet stod på Zions bjerg, og med Ham var 144.000, som havde Hans navn og Hans Faders navn skrevet på deres pander.

²Og jeg hørte en lyd fra himlen, som bruset af mange vande og som lyden af stærk torden. Lyden, jeg hørte, var som harpespillere, der spiller på deres harper.

³Og de sang en ny sang foran tronen og foran de fire levende væsener og de ældste; og ingen kunne lære sangen undtagen de 144.000, som var blevet forløst fra jorden.

⁴Disse er de, som ikke har besmittet sig med kvinder, for de er jomfruer. De følger Lammet, hvor Han end går. De er blevet købt fra menneskeheden som førstegrøder til Gud og til Lammet.

⁵Der blev ikke fundet nogen løgn i deres mund; de er uden fejl.

⁶Så så jeg en anden engel flyve i midten af himlen, med et evigt evangelium til at forkynde for dem, der bor på jorden—til hver nation, stamme, sprog og folk.

⁷Og han sagde med høj røst: “Frygt Gud og giv Ham ære, for timen for Hans dom er kommet. Tilbed Ham, som skabte himlene, jorden, havet og vandkilderne.”

⁸Og en anden engel, en anden, fulgte og sagde: “Faldet, faldet er Babylon den Store, hun som fik alle nationerne til at drikke af vinen af hendes utugts lidenskab.”

⁹Så fulgte en anden engel, en tredje, dem og sagde med høj røst: “Hvis nogen tilbeder dyret og dets billede og modtager et mærke på deres pande eller på deres hånd,

¹⁰så skal de også drikke af vinen af Guds vrede, som er skænket ufortyndet i Hans vredes bæger. De vil blive pint med ild og svovl i de hellige engles og Lammets nærvær.

¹¹Og røgen fra deres pine stiger op i evighedernes evigheder; de har ingen hvile dag eller nat, de som tilbeder dyret og dets billede, og hvem som helst der modtager mærket af dets navn.”

¹²Her er de helliges udholdenhed, som holder Guds bud og deres tro på Jesus.

¹³Og jeg hørte en røst fra himlen sige: “Skriv: ‘Salige er de døde, som dør i Herren fra nu af.’” “Ja,” siger Ånden, “så de kan hvile fra deres arbejde, for deres gerninger følger med dem.”

¹⁴Så så jeg, og se, en hvid sky, og på skyen sad en, der lignede en menneskesøn, med en gylden krone på sit hoved og en skarp segl i sin hånd.

¹⁵Og en anden engel kom ud af templet, råbende med høj røst til Ham, der sad på skyen: “Sæt din segl i og høst, for tiden til at høste er kommet, fordi jordens høst er moden.”

¹⁶Så Han, der sad på skyen, svingede sin segl over jorden, og jorden blev høstet.

¹⁷Og en anden engel kom ud af templet i himlen, og han havde også en skarp segl.

¹⁸Så kom en anden engel, den med myndighed over ilden, ud fra alteret, og han råbte med høj røst til den, der havde den skarpe segl, og sagde: “Sæt din skarpe segl i og saml klaserne fra jordens vinstok, fordi hendes druer er modne.”

¹⁹Så svingede englen sin segl til jorden og samlede klaserne fra jordens vinstok og kastede dem i Guds vredes store vinperse.

²⁰Og vinpersen blev trådt uden for byen, og blod flød ud fra vinpersen op til hestenes bidsler, i en afstand af 1.600 stadier.