Johannes' Åbenbaring 19

¹Efter disse begivenheder hørte jeg en stemme som brølet fra en stor skare i himlen, der proklamerede: “Halleluja! Frelsen, æren og magten tilhører vores Gud,

²for Hans domme er sande og retfærdige. Han har dømt den store skøge, som fordærvede jorden med sin umoral, og Han har hævnet sine tjeneres blod på hende.”

³Og endnu en gang sagde de: “Halleluja! Hendes røg stiger op i evighedernes evigheder.”

⁴De fireogtyve ældste og de fire levende væsener faldt ned og tilbad Gud, som sidder på tronen, og sagde, “Amen, Halleluja!”

⁵Så kom der en stemme fra tronen, der sagde: “Pris vores Gud, alle I Hans tjenere, I som frygter Ham, både små og store!”

⁶Og jeg hørte, hvad der lød som stemmen af en stor skare, som lyden af mange vande og som mægtige tordenskrald, der sagde: “Halleluja! For Herren vores Gud, den Almægtige, regerer.

⁷Lad os glæde os og være glade og give Ham æren, for Lammets bryllup er kommet, og Hans brud har gjort sig rede.”

⁸Hun fik givet fint linned at bære, strålende og rent. (For det fine linned repræsenterer de helliges retfærdige gerninger.)

⁹Så sagde han til mig, “Skriv dette: ‘Salige er de, der er indbudt til Lammets bryllupsmåltid.’” Og han tilføjede, “Dette er Guds sande ord.”

¹⁰Så faldt jeg ned for hans fødder for at tilbede ham. Men han sagde til mig, “Gør det ikke! Jeg er en medtjener med dig og dine brødre og søstre, som holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Tilbed Gud! For Jesu vidnesbyrd er profetiens ånd.”

¹¹Jeg så himlen åbnet, og der var en hvid hest. Dens rytter kaldes Trofast og Sand, og med retfærdighed dømmer og fører Han krig.

¹²Hans øjne er som ildsluer, og på Hans hoved er mange kroner. Han har et navn skrevet, som ingen kender undtagen Ham selv.

¹³Han er klædt i en kappe dyppet i blod, og Hans navn er Guds Ord.

¹⁴De himmelske hære, klædt i fint linned, rent og strålende, fulgte Ham på hvide heste.

¹⁵Fra Hans mund kommer et skarpt sværd, som Han skal slå nationerne med, og Han vil herske over dem med en jernstav. Han træder vinpressen med Guds Almægtiges vrede.

¹⁶På Hans kappe og på Hans lår er indskrevet denne titel: Kongernes Konge og Herrernes Herre.

¹⁷Så så jeg en engel stående i solen, og han råbte med høj røst til alle fuglene, der fløj i midten af himlen, “Kom, saml jer til Guds store festmåltid,

¹⁸så I kan spise kødet af konger, hærførere og mægtige mænd, kødet af heste og deres ryttere, og kødet af alle mennesker, frie og slaver, små og store.”

¹⁹Og jeg så dyret og jordens konger med deres hære samlet for at føre krig mod rytteren på hesten og Hans hær.

²⁰Men dyret blev fanget, og med det den falske profet, som havde udført tegnene i dets nærvær. Ved disse tegn havde han bedraget dem, der havde modtaget dyrets mærke og tilbad dets billede. De to blev kastet levende i ildsøen, der brænder med svovl.

²¹Resten blev dræbt med sværdet, der kom fra munden af rytteren på hesten, og alle fuglene mæskede sig i deres kød.