1 Korintherbrevet 13

¹Hvis jeg taler med menneskers og engles sprog, men mangler kærlighed, er jeg som en rungende gong eller en klingende cymbal.

²Hvis jeg har profetiens gave, forstår alle mysterier og al viden, og hvis jeg har fuldkommen tro til at flytte bjerge, men mangler kærlighed, er jeg intet.

³Og hvis jeg giver alle mine ejendele til velgørenhed, og hvis jeg overgiver min krop, så jeg kan rose mig, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.

⁴Kærlighed er tålmodig og venlig; den er ikke misundelig, den praler ikke, den er ikke stolt.

⁵Den er ikke uhøflig, den søger ikke sit eget; den bliver ikke let vred, den holder ikke regnskab med uret,

⁶Den glæder sig ikke over uretfærdighed, men glæder sig ved sandheden;

⁷Den beskytter altid, stoler altid, håber altid og udholder altid.

⁸Kærlighed svigter aldrig; men hvor der er profetier, vil de ophøre; hvor der er tungemål, vil de forstumme; hvor der er viden, vil den forsvinde.

⁹For vi ved delvist og profeterer delvist;

¹⁰Men når fuldkommenheden kommer, vil det delvise forsvinde.

¹¹Da jeg var barn, talte jeg som et barn, tænkte som et barn, ræsonnerede som et barn; da jeg blev voksen, lagde jeg det barnlige bort.

¹²For nu ser vi kun en spejling som i et spejl, da skal vi se ansigt til ansigt; nu ved jeg delvist, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg er fuldt ud kendt.

¹³Og nu bliver disse tre: tro, håb og kærlighed. Men størst af dem er kærligheden.