1 Kongebog 17

¹Nu sagde Elias fra Tisjbe, som var blandt bosætterne i Gilead, til Akab: "Så sandt som Herren, Israels Gud, lever, for hvis ansigt jeg står, der skal bestemt hverken være dug eller regn i disse år, undtagen ved mit ord."

²Da kom et budskab fra Herren til ham, der sagde:

³"Drag bort herfra og gå østpå, og skjul dig ved bækken Kerit, som er øst for Jordan.

⁴Du skal drikke af bækken, og jeg har befalet ravnene at bringe dig mad der."

⁵Så gik han og handlede efter Herrens ord, for han gik og boede ved bækken Kerit, som er øst for Jordan.

⁶Ravnene bragte ham brød og kød om morgenen, og brød og kød om aftenen, og han drak af bækken.

⁷Efter nogen tid tørrede bækken ud, fordi der ikke var regn i landet.

⁸Da kom et budskab fra Herren til ham, der sagde:

⁹"Rejs dig, gå til Sarepta, som hører til Sidon, og bo der. Se, jeg har befalet en enke der at sørge for dig med mad."

¹⁰Så rejste han sig og gik til Sarepta, og da han kom til byens indgang, se, en enke var der og samlede brænde. Og han råbte til hende og sagde: "Bring mig venligst lidt vand i en kop, så jeg kan drikke."

¹¹Mens hun gik for at hente det, råbte han til hende og sagde: "Bring mig venligst også et stykke brød i din hånd."

¹²Men hun sagde: "Så sandt som Herren din Gud lever, jeg har ingen mad, kun en håndfuld mel i skålen og lidt olie i krukken. Og se, jeg samler et par pinde, så jeg kan gå ind og tilberede det til mig og min søn, så vi kan spise det og derefter dø."

¹³Da sagde Elias til hende: "Frygt ikke; gå, gør som du har sagt. Men lav først en lille brødkage til mig af det, og bring den ud til mig, og bagefter kan du lave en til dig selv og din søn.

¹⁴For dette siger Herren, Israels Gud: 'Skålen med mel skal ikke blive brugt op, og krukken med olie skal ikke blive tom, indtil den dag Herren sender regn på landets overflade.'"

¹⁵Så gik hun og gjorde som Elias havde sagt, og hun og han og hendes husstand havde mad i mange dage.

¹⁶Skålen med mel blev ikke brugt op, og krukken med olie blev ikke tom, præcis som Herrens ord havde talt gennem Elias.

¹⁷Nu skete det efter disse ting, at kvindens søn, husets frue, blev syg. Og hans sygdom var meget alvorlig, indtil der ikke var nogen ånde tilbage i ham.

¹⁸Så sagde hun til Elias: "Hvad har jeg med dig at gøre, du Guds mand? Du er kommet til mig for at bringe min skyld i erindring og for at slå min søn ihjel!"

¹⁹Men han sagde til hende: "Give mig din søn." Så tog han ham fra hendes arme og bar ham op til det øverste værelse, hvor han boede, og lagde ham på sin egen seng.

²⁰Og han råbte til Herren og sagde: "Åh Herre min Gud, har du også bragt tragedie over enken, hos hvem jeg bor, ved at forårsage hendes søns død?"

²¹Så strakte han sig ud over drengen tre gange, og råbte til Herren og sagde: "Åh Herre min Gud, lad venligst denne drengs liv vende tilbage til ham."

²²Og Herren hørte Elias' stemme, og drengens liv vendte tilbage til ham, og han genoplivedes.

²³Elias tog drengen og bragte ham ned fra det øverste værelse ind i huset, og gav ham til hans mor; og Elias sagde: "Se, din søn lever."

²⁴Da sagde kvinden til Elias: "Nu er jeg sikker på, at du er en Guds mand, og at Herrens ord i din mund er sandt."