1 Kongebog 19

¹Ahab rapporterede til Jezebel alt, hvad Elias havde udrettet, inklusive hvordan han havde dræbt alle profeterne med sværdet.

²Så sendte Jezebel en budbringer til Elias og sagde, “Således må guderne gøre mod mig og mere til, hvis jeg ikke i morgen på denne tid gør dit liv som livet af en af dem.”

³Elias, fyldt med frygt, rejste sig og flygtede for sit liv, og ankom til Beersheba, som tilhører Juda, hvor han efterlod sin tjener.

⁴Men han selv gik en dagsrejse ind i ørkenen, og kom og satte sig under en gyvelbusk; og han bad om at måtte dø og sagde, “Det er nok! Nu, Herre, tag mit liv, for jeg er ikke bedre end mine fædre.”

⁵Så lagde han sig ned og faldt i søvn under gyvelbusken; men se, der var en engel, der rørte ved ham, og han sagde til ham, “Rejs dig, spis!”

⁶Så kiggede han, og se, der var ved hans hoved et brød bagt på varme sten, og en krukke vand. Så han spiste og drak, og lagde sig ned igen.

⁷Men Herrens engel vendte tilbage en anden gang, rørte ved ham og sagde, “Rejs dig, spis, for rejsen er for meget for dig.”

⁸Så rejste han sig, spiste og drak, og rejste i styrken af den mad i fyrre dage og fyrre nætter til Horeb, Guds bjerg.

⁹Så kom han til en hule og tilbragte natten der; og se, Herrens ord kom til ham, og Han sagde til ham, “Hvad laver du her, Elias?”

¹⁰Han sagde, “Jeg har været meget nidkær for Herren, Hærskarernes Gud; for Israels sønner har forladt din pagt, revet dine altre ned og dræbt dine profeter med sværdet. Og jeg alene er tilbage; og de søgte at tage mit liv.”

¹¹Så sagde Han, “Gå ud og stå på bjerget foran Herren.” Og se, Herren gik forbi! Og en stor og stærk vind rev bjergene fra hinanden og brækkede klipperne i stykker foran Herren; men Herren var ikke i vinden. Og efter vinden, et jordskælv; men Herren var ikke i jordskælvet.

¹²Og efter jordskælvet, en ild; men Herren var ikke i ilden. Og efter ilden, lyden af en stille hvisken.

¹³Da Elias hørte det, dækkede han sit ansigt med sin kappe og gik ud og stod ved indgangen til hulen. Og se, en stemme kom til ham og sagde, “Hvad laver du her, Elias?”

¹⁴Så sagde han, “Jeg har været meget nidkær for Herren, Hærskarernes Gud; for Israels sønner har forladt din pagt, revet dine altre ned og dræbt dine profeter med sværdet. Og jeg alene er tilbage; og de søgte at tage mit liv.”

¹⁵Herren instruerede ham, “Gå, vend tilbage ad den vej, du kom til Damaskus' ørken, og når du ankommer, skal du salve Hazael som konge over Aram;

¹⁶og Jehu, Nimsjis søn, skal du salve som konge over Israel; og Elisa, Shafats søn fra Abel-mehola, skal du salve som profet i dit sted.

¹⁷Og det skal ske, at den, der undslipper fra Hazaels sværd, vil Jehu dræbe, og den, der undslipper fra Jehus sværd, vil Elisa dræbe.

¹⁸Dog vil jeg bevare syv tusinde i Israel, alle knæ, der ikke har bøjet sig for Baal, og hver mund, der ikke har kysset ham.”

¹⁹Så drog han derfra og fandt Elisa, Shafats søn, mens han pløjede med tolv par okser foran sig, og han var med det tolvte par. Og Elias gik forbi ham og kastede sin kappe på ham.

²⁰Så forlod han okserne og løb efter Elias og sagde, “Lad mig venligst kysse min far og min mor, så vil jeg følge dig.” Og Elias svarede, “Gå tilbage, for hvad har jeg gjort mod dig?”

²¹Så vendte han tilbage fra at følge ham, og tog parret af okser og ofrede dem, og kogte deres kød med oksernes redskaber, og gav det til folket, og de spiste. Så rejste han sig og fulgte Elias og tjente ham.