1 Kongebog 2

¹Da tiden for Davids bortgang nærmede sig, gav han instruktioner til sin søn Salomo og sagde:

²"Jeg går al jordens vej. Vær derfor stærk og vis dig som en mand.

³Hold Herrens din Guds befaling, så du vandrer på hans veje, holder hans love, hans bud, hans domme og hans vidnesbyrd, som det er skrevet i Mose lov, så du må have fremgang i alt, hvad du gør, og hvor du end vender dig,

⁴så Herren kan opfylde sit ord, som han talte om mig, idet han sagde: 'Hvis dine sønner er omhyggelige på deres vej, så de vandrer for mig i sandhed med hele deres hjerte og sjæl, skal du aldrig mangle en mand til at sidde på Israels trone.'

⁵Desuden ved du også, hvad Joab, Zerujas søn, gjorde mod mig, hvad han gjorde mod de to hærførere i Israels hære, mod Abner, Ners søn, og mod Amasa, Jeters søn, som han dræbte. Og han udgød krigsblod i fredstid, og han satte krigsblod på sit bælte, som var om hans lænder, og på sine sandaler, som var på hans fødder.

⁶Derfor skal du handle efter din visdom, og ikke lade hans grå hår gå ned til graven i fred.

⁷Men vis godhed mod sønnerne af Barzillai fra Gilead, og lad dem være blandt dem, der spiser ved dit bord, for de kom til mig, da jeg flygtede fra din bror Absalom.

⁸Og se, du har hos dig Shimei, Geras søn, en Benjaminit fra Bahurim, som forbandede mig med en hård forbandelse den dag, jeg gik til Mahanaim. Men da han kom ned for at møde mig ved Jordan, svor jeg til ham ved Herren og sagde: 'Jeg vil ikke slå dig ihjel med sværdet.'

⁹Men nu skal du ikke anse ham for uskyldig, for du er en vis mand og vil vide, hvad du bør gøre mod ham; og du skal bringe hans grå hår ned til graven med blod."

¹⁰Så gik David bort og blev lagt til hvile hos sine forfædre, og blev begravet i Davids by.

¹¹David regerede over Israel i fyrre år. Han regerede syv år i Hebron og treogtredive år i Jerusalem.

¹²Salomo besteg derefter sin far Davids trone, og hans kongedømme blev fast etableret.

¹³Nu kom Adonija, Haggits søn, til Batseba, Salomos mor, og hun sagde: "Kommer du i fred?" Og han sagde: "I fred."

¹⁴Så sagde han: "Jeg har noget at sige til dig." Så sagde hun: "Tal."

¹⁵Og han sagde, "Du ved, at kongedømmet var mit, og at hele Israel forventede, at jeg skulle regere. Dog har kongedømmet vendt sig og blevet min brors, for det var hans fra Herren.

¹⁶Nu beder jeg dig om én anmodning; nægt mig ikke." Og hun sagde til ham: "Tal."

¹⁷Så sagde han, "Tal venligst til kong Salomo—han vil ikke nægte dig— at han må give mig Abisjag fra Shunem til hustru."

¹⁸Så sagde Batseba: "Godt; jeg vil tale til kongen for dig."

¹⁹Så gik Batseba til kong Salomo for at tale til ham for Adonija. Og kongen rejste sig for at møde hende og bøjede sig for hende, og satte sig på sin trone og lod en trone sætte for kongens mor, og hun sad ved hans højre hånd.

²⁰Så sagde hun: "Jeg har en lille anmodning til dig; nægt mig ikke." Og kongen sagde til hende: "Bed, min mor, for jeg vil ikke nægte dig."

²¹Så sagde hun: "Lad Abisjag fra Shunem gives til Adonija din bror som hans hustru."

²²Kong Salomo svarede og sagde til sin mor, "Hvorfor beder du om Abisjag fra Shunem til Adonija? Bed om kongedømmet til ham også—da han er min ældre bror— endda for ham, for præsten Ebjatar og for Joab, Zerujas søn!"

²³Så svor kong Salomo ved Herren og sagde, "Må Gud gøre mod mig, være det nogensinde så alvorligt, hvis Adonija ikke har talt dette ord mod sit eget liv.

²⁴Nu derfor, så sandt som Herren lever, som har etableret mig og sat mig på min far Davids trone, og som har gjort mig et hus, som han lovede— Adonija skal sandelig dø i dag."

²⁵Så sendte kong Salomo Benaja, Jehojadas søn, som slog ham ned, og han døde.

²⁶Så sagde kongen til præsten Ebjatar, "Gå til Anatot, til dine egne marker, for du fortjener at dø; men jeg vil ikke slå dig ihjel på dette tidspunkt, fordi du bar Herrens Guds ark for min far David, og fordi du led i alt, hvad min far led."

²⁷Så fjernede Salomo Ebjatar fra at være præst for Herren, for at opfylde Herrens ord, som han havde talt om Elis hus i Shilo.

²⁸Nu kom nyheden til Joab, for Joab havde fulgt Adonija, selvom han ikke havde fulgt Absalom. Så flygtede Joab til Herrens telt og greb fat i alterets horn.

²⁹Og det blev fortalt kong Salomo, at Joab var flygtet til Herrens telt, og se, han var ved alteret. Så sendte Salomo Benaja, Jehojadas søn, og sagde, "Gå, slå ham ned."

³⁰Så kom Benaja til Herrens telt og sagde til ham, "Så siger kongen: 'Kom ud!'" Men han sagde: "Nej, for jeg vil dø her." Så bragte Benaja ord igen til kongen og sagde, "Dette er, hvad Joab sagde, og sådan svarede han mig."

³¹Så sagde kongen til ham, "Gør som han har sagt, og slå ham ned og begrav ham, så du kan fjerne fra mig og fra min fars hus skylden for det blod, som Joab udgød uden grund.

³²Og Herren vil lade hans blod komme tilbage på hans eget hoved, fordi han slog to mænd ned, der var mere retfærdige og bedre end han, og dræbte dem med sværdet: Abner, Ners søn, hærfører for Israels hær, og Amasa, Jeters søn, hærfører for Judas hær, selvom min far David ikke vidste det.

³³Så deres blod skal vende tilbage på Joabs hoved og på hans efterkommeres hoved for evigt. Men til David og hans efterkommere og hans hus og hans trone skal der være fred fra Herren for evigt."

³⁴Så gik Benaja, Jehojadas søn, op og slog Joab og dræbte ham, og han blev begravet ved sit eget hus i ørkenen.

³⁵Kongen satte Benaja, Jehojadas søn, over hæren i hans sted, og kongen udnævnte præsten Zadok i stedet for Ebjatar.

³⁶Så sendte kongen og kaldte på Shimei og sagde til ham, "Byg dig et hus i Jerusalem og bo der, og gå ikke ud derfra til noget andet sted.

³⁷For den dag du går ud og krydser Kidron-dalen, skal du vide med sikkerhed, at du vil dø; dit blod skal være på dit eget hoved."

³⁸Shimei sagde til kongen, "Ordet er godt. Som min herre kongen har sagt, sådan vil din tjener gøre." Så boede Shimei i Jerusalem i mange dage.

³⁹Men efter tre år, løb to af Shimeis tjenere væk til Akisj, Maakas søn, konge af Gat. Og de fortalte Shimei og sagde: "Se, dine tjenere er i Gat."

⁴⁰Så rejste Shimei sig og sadlede sit æsel, og gik til Gat til Akisj for at søge sine tjenere, og Shimei gik og bragte sine tjenere fra Gat.

⁴¹Og Salomo blev fortalt, at Shimei var gået fra Jerusalem til Gat og var vendt tilbage.

⁴²Så sendte kongen og kaldte på Shimei og sagde til ham, "Fik jeg dig ikke til at sværge ved Herren og højtideligt advare dig og sige, 'Vær sikker på, at den dag du drager bort og går nogen steder, skal du dø'? Og du sagde til mig, 'Ordet jeg har hørt er godt.'

⁴³Hvorfor har du ikke holdt Herrens ed og den befaling, jeg gav dig?"

⁴⁴Kongen sagde også til Shimei, "Du ved i dit hjerte alt det onde, du gjorde mod min far David; derfor skal Herren lade dit onde vende tilbage på dit eget hoved.

⁴⁵Men kong Salomo skal blive velsignet, og Davids trone skal forblive etableret for Herren for evigt."

⁴⁶Så gav kongen befaling til Benaja, Jehojadas søn, og han gik ud og slog ham ned, og han døde. Således blev kongedømmet etableret i Salomos hånd.