1 Samuelsbog 23

¹Så fortalte de David: "Se, filistrene kæmper mod Ke'ila og plyndrer tærskepladserne."

²Så søgte David vejledning fra Herren og spurgte: "Skal jeg gå og angribe disse filistre?" Og Herren svarede David: "Gå, angrib filistrene og befri Ke'ila."

³Men Davids mænd udtrykte deres bekymring og sagde: "Vi er allerede bange her i Juda. Hvor meget mere hvis vi går til Ke'ila mod filistrenes rækker?"

⁴Så spurgte David Herren endnu en gang. Og Herren svarede ham og sagde: "Rejs dig, gå ned til Ke'ila, for jeg vil overgive filistrene til dig."

⁵Så gik David og hans mænd til Ke'ila og kæmpede mod filistrene. Han førte deres kvæg bort og slog dem med et stort slag. Således frelste David indbyggerne i Ke'ila.

⁶Da Abiatar, søn af Ahimelek, flygtede til David i Ke'ila, kom han ned med en efod i hånden.

⁷Da det blev rapporteret til Saul, at David var kommet til Ke'ila, bemærkede Saul, "Gud har overgivet ham i mine hænder, for han har fanget sig selv ved at gå ind i en by med dobbelte porte og bomme."

⁸Så samlede Saul hele folket for at gå ned til Ke'ila med den hensigt at belejre David og hans mænd.

⁹Nu var David klar over Sauls plan mod ham; så han sagde til præsten Abiatar: "Bring efoden her."

¹⁰Så sagde David: "Herre, Israels Gud, din tjener har hørt med sikkerhed, at Saul planlægger at komme til Ke'ila, for at ødelægge byen på grund af mig.

¹¹Vil mændene i Ke'ila overgive mig til ham? Vil Saul komme ned, som din tjener har hørt? Herre, Israels Gud, jeg beder, fortæl din tjener." Og Herren sagde: "Han vil komme ned."

¹²Så sagde David: "Vil mændene i Ke'ila overgive mig og mine mænd til Saul?" Og Herren sagde: "De vil overgive dig."

¹³Så rejste David og hans mænd, omkring seks hundrede, sig og forlod Ke'ila, og de gik, hvor de kunne gå. Da det blev rapporteret til Saul, at David var flygtet fra Ke'ila, opgav han forfølgelsen.

¹⁴David blev i ørkenens fæstninger og forblev i bjerglandet i Zifs ørken. Og Saul søgte ham hver dag, men Gud overgav ham ikke til ham.

¹⁵David indså, at Saul var kommet ud for at søge hans liv, mens han var i Zifs ørken, ved Horesh.

¹⁶Og Jonatan, Sauls søn, gik til David ved Horesh og styrkede hans tro på Gud.

¹⁷Han sagde til ham, "Vær ikke bange, for min far Sauls hånd vil ikke finde dig, og du vil blive konge over Israel, og jeg vil være den anden efter dig; og Saul, min far, ved det også."

¹⁸Så indgik de to en pagt for Herrens ansigt. Og David blev ved Horesh, mens Jonatan vendte tilbage til sit hjem.

¹⁹Så kom Zifitterne op til Saul i Gibea og sagde, "Er David ikke skjult hos os i fæstningerne ved Horesh, på Hachilas bjerg, som ligger syd for Jeshimon?

²⁰Kom nu, konge, ned, i overensstemmelse med alt, hvad din sjæl ønsker at gøre; og vores del skal være at overgive ham til kongen."

²¹Saul sagde: "Må I blive velsignet af Herren, for I har vist mig venlighed.

²²Gå nu, vær meget omhyggelige, og find ud af, hvor han er, og hvem der har set ham der; for jeg har fået at vide, at han er meget snedig.

²³Så observer og opdag alle de skjulesteder, hvor han gemmer sig, og vend tilbage til mig med sikkerhed, og jeg vil gå med jer. Og hvis han er i landet, vil jeg opsøge ham blandt alle Judas tusinder."

²⁴Så drog de ud og gik til Zif foran Saul. Nu var David og hans mænd i Maons ørken, i Arabah syd for Jeshimon.

²⁵Da Saul og hans mænd gik for at søge efter ham, fortalte de David, og han gik ned til klippen og blev i Maons ørken. Da Saul hørte det, forfulgte han David i Maons ørken.

²⁶Og Saul gik på den ene side af bjerget, og David og hans mænd på den anden side af bjerget. Og David skyndte sig for at komme væk fra Saul, for Saul og hans mænd omringede David og hans mænd for at gribe dem.

²⁷Men en budbringer kom til Saul og sagde: "Skynd dig og kom, for filistrene har iværksat et angreb på landet!"

²⁸Så vendte Saul tilbage fra at forfølge David og gik for at konfrontere filistrene; derfor kaldte de det sted Flugtens Klippe.

²⁹Og David drog bort derfra og blev i Engedis fæstninger.