1 Samuelsbog 25

¹Så døde Samuel, og hele Israel samledes og sørgede over ham og begravede ham ved hans hus i Rama. Og David rejste sig og gik ned til ørkenen Paran.

²Der var en mand i Maon, hvis forretning var i Karmel; og denne mand var overordentlig velhavende og ejede tre tusind får og tusind geder. En begivenhed fandt sted, mens han klippede sine får i Karmel—

³For mandens navn var Nabal, og hans hustrus navn var Abigail. Kvinden var klog og smuk, men manden var hård og uærlig i sine handlinger, og han var en kalebit.

⁴Da hørte David i ørkenen, at Nabal klippede sine får.

⁵David sendte ti unge mænd og instruerede dem, "Gå op til Karmel, besøg Nabal, og giv ham hilsener i mit navn.

⁶Og dette skal I sige: 'Fred være med dig, og fred være med dit hus, og fred være med alt, hvad du har!

⁷Nu har jeg hørt, at du har fåreklippere. Dine hyrder har været hos os, og vi fornærmede dem ikke, og de manglede ikke noget alle de dage, de var i Karmel.

⁸Spørg dine unge mænd, og de vil fortælle dig det. Lad derfor mine unge mænd finde nåde for dine øjne, for vi er kommet på en festdag. Giv venligst, hvad du har ved hånden, til dine tjenere og til din søn David.'"

⁹Da Davids unge mænd ankom, overbragte de alle disse ord til Nabal på vegne af David; så afventede de hans svar.

¹⁰Men Nabal svarede Davids tjenere, "Hvem er David? Og hvem er Isajs søn? Der er mange tjenere i disse dage, der bryder væk fra deres herrer.

¹¹Skal jeg så tage mit brød og mit vand og mit kød, som jeg har forberedt til mine fåreklippere, og give det til mænd, hvis oprindelse jeg ikke kender?"

¹²Så vendte Davids unge mænd tilbage og gik tilbage; og de kom og fortalte ham alle disse ord.

¹³David sagde til sine mænd, "Hver af jer spænde sit sværd på!" Så hver mand spændte sit sværd på, og David spændte også sit sværd på. Og omkring fire hundrede mænd gik op bag David, mens to hundrede blev ved forsyningerne.

¹⁴Men en af de unge mænd fortalte Abigail, Nabals hustru, og sagde, "Se, David sendte budbringere fra ørkenen for at hilse på vores herre, og han råbte vredt ad dem.

¹⁵Alligevel var mændene meget gode mod os, og vi blev ikke fornærmet, og vi manglede ikke noget så længe vi gik med dem, mens vi var på markerne.

¹⁶De beskyttede os både nat og dag, hele den tid vi var med dem og vogtede fårene.

¹⁷Vær nu opmærksom og overvej, hvad du skal gøre, for skade er bestemt mod vores herre og mod hele hans husstand; og han er sådan en værdiløs mand, at ingen kan tale til ham."

¹⁸Så skyndte Abigail sig og tog to hundrede brød, to krukker vin, fem får allerede forberedt, fem seah ristet korn, hundrede klaser rosiner og to hundrede kager af figner, og læssede dem på æsler.

¹⁹Hun sagde til sine unge mænd, "Gå foran mig; se, jeg kommer efter jer." Men hun fortalte ikke sin mand Nabal.

²⁰Mens hun red på sit æsel og kom ned ved den skjulte del af bjerget, var David og hans mænd på vej ned mod hende; så hun mødte dem.

²¹Nu havde David sagt, "Det var helt sikkert forgæves, at jeg beskyttede alt, hvad denne mand har i ørkenen, så intet blev savnet af alt, hvad der tilhørte ham; og han har gengældt mig ondt for godt.

²²Må Gud gøre således mod Davids fjender, og mere til, hvis jeg ved morgenens lys lader så meget som en eneste mandlig af dem, der tilhører ham, være i live."

²³Da Abigail så David, skyndte hun sig og steg af sit æsel, og faldt på sit ansigt foran David og bøjede sig til jorden.

²⁴Hun faldt for hans fødder og sagde, "På mig alene, min herre, være skylden. Og lad venligst din tjenerinde tale til dig, og lyt til din tjenerindes ord.

²⁵Lad venligst ikke min herre lægge mærke til denne værdiløse mand, Nabal, for som hans navn er, sådan er han: Nabal er hans navn, og dårskab er med ham. Men jeg, din tjenerinde, så ikke min herres unge mænd, som du sendte.

²⁶Nu da, min herre, så sandt Herren lever og som du lever, siden Herren har holdt dig fra at udgyde blod, og fra at hævne dig med din egen hånd, må dine fjender og de, der søger skade mod min herre, være som Nabal.

²⁷Og nu, lad denne gave, som din tjenerinde har bragt til min herre, blive givet til de unge mænd, der er med min herre.

²⁸Tilgiv venligst din tjenerindes forseelse; for Herren vil bestemt gøre for min herre et varigt hus, fordi min herre kæmper Herrens kampe, og ondskab vil ikke findes i dig alle dine dage.

²⁹Og når nogen rejser sig for at forfølge dig og søge dit liv, vil min herres liv blive bundet i de levendes bundt med Herren din Gud; men dine fjenders liv vil Han slynge ud som fra en slings hulning.

³⁰Og når Herren opfylder for min herre alt det gode, Han har lovet angående dig, og udnævner dig til leder over Israel,

³¹vil dette ikke blive en forhindring for dig, eller et uroligt hjerte for min herre, både ved at have udgydt blod uden grund og ved at min herre har hævnet sig selv. Når Herren handler godt med min herre, så husk din tjenerinde."

³²Så sagde David til Abigail, "Velsignet være Herren, Israels Gud, som sendte dig denne dag for at møde mig,

³³og velsignet være din dømmekraft, og velsignet være du, som har holdt mig denne dag fra blodsudgydelse og fra at hævne mig med min egen hånd.

³⁴Ikke desto mindre, så sandt Herren Israels Gud lever, som har holdt mig fra at skade dig, hvis du ikke hurtigt var kommet for at møde mig, ville der bestemt ikke have været efterladt til Nabal så meget som en eneste mandlig ved morgenens lys."

³⁵Så accepterede David fra hendes hånd, hvad hun havde bragt ham, og sagde til hende, "Gå op til dit hus i fred. Se, jeg har lyttet til dig og givet dig din anmodning."

³⁶Så kom Abigail til Nabal, og se, han holdt en fest i sit hus, som en konges fest. Og Nabals hjerte var lystigt inden i ham, for han var meget beruset; så hun fortalte ham intet som helst før morgenlyset.

³⁷Men om morgenen, da vinen var gået ud af Nabal, fortalte hans hustru ham disse ting, og hans hjerte døde inden i ham, og han blev som en sten.

³⁸Omkring ti dage senere forårsagede Herren, at Nabal døde.

³⁹Da David hørte, at Nabal var død, sagde han, "Velsignet være Herren, som har plæderet sagen om den fornærmelse, der blev rettet mod mig ved Nabals hånd, og har holdt sin tjener fra ondt. Herren har også gengældt Nabals ondskab på hans eget hoved." Så sendte David et frieri til Abigail for at tage hende som sin hustru.

⁴⁰Da Davids tjenere kom til Abigail i Karmel, talte de til hende og sagde, "David har sendt os til dig for at tage dig som hans hustru."

⁴¹Hun rejste sig og bøjede sig med ansigtet til jorden og sagde, "Se, din tjenerinde er en slave til at vaske min herres tjeneres fødder."

⁴²Så rejste Abigail sig hurtigt og red på et æsel, med sine fem kvindelige tjenere, der fulgte hende; og hun gik efter Davids sendebud og blev hans hustru.

⁴³David tog også Ahinoam fra Jizre'el, og hun blev hans hustru sammen med Abigail.

⁴⁴Nu havde Saul givet sin datter Mikal, Davids hustru, til Palti, søn af Laish, som var fra Gallim.