1 Samuelsbog 27

¹Da sagde David til sig selv, "Nu vil jeg en dag omkomme ved Sauls hånd. Der er intet bedre for mig end at flygte til filistrenes land, så Saul vil opgive at lede efter mig længere inden for Israels grænser, og jeg vil undslippe fra hans hånd."

²Så drog David af sted med de seks hundrede mænd, der fulgte ham, til Akisj, søn af Maok, kongen af Gat.

³Og David boede hos Akisj i Gat, han og hans mænd, hver med sin husstand— David med sine to hustruer, Ahinoam fra Jizreel og Abigail, enkefruen efter Nabal fra Karmel.

⁴Da Saul fik at vide, at David var flygtet til Gat, søgte han ikke længere efter ham.

⁵Så sagde David til Akisj, "Hvis jeg nu har fundet nåde for dine øjne, lad dem give mig et sted i en af landsbyerne, så jeg kan bo der. For hvorfor skulle din tjener bo i den kongelige by sammen med dig?"

⁶Akisj gav ham da Ziklag den dag; som følge heraf har Ziklag tilhørt Judas konger til denne dag.

⁷Nu var den tid, David boede i filistrenes land, et år og fire måneder.

⁸Nu drog David og hans mænd op og hærgede geshuritterne, girzitterne og amalekitterne; for de var landets indbyggere fra gammel tid, når man kommer til Shur, helt til Egyptens land.

⁹Og David angreb landet og efterlod ikke en mand eller kvinde i live, men tog fårene, kvæget, æslerne, kamelerne og klæderne. Så vendte han tilbage og kom til Akisj.

¹⁰Nu ville Akisj sige, "Hvor har I udført et angreb i dag?" Og David ville sige, "Mod Judas Negev," eller "Mod jerahmeelitterne i Negev," eller "Mod kenitterne i Negev."

¹¹Og David efterlod ikke en mand eller kvinde i live, for at bringe til Gat, sagde han, "Ellers vil de fortælle om os og sige, 'Dette er, hvad David har gjort.'" Sådan praktiserede David denne adfærd hele den tid, han boede i filistrenes land.

¹²Så Akisj stolede på David og sagde, "Han har bestemt gjort sig selv afskyelig for sit folk Israel; derfor vil han være min tjener for evigt."