2 Kongebog 18

¹Det skete i Hoseas, Elas søns, Israels konges, tredje regeringsår, at Ezekias, Akaz' søn, Judas konge, blev konge.

²Han var femogtyve år gammel, da han blev konge, og han regerede niogtyve år i Jerusalem. Hans moder hed Abi, Zekarjas datter.

³Han gjorde, hvad der var ret i Herrens øjne, i overensstemmelse med alt, hvad hans fader David havde gjort.

⁴Han fjernede offerhøjene, knuste stenstøtterne, huggede Ashera ned, og knuste også kobberslangen, som Moses havde lavet, for indtil de dage brændte Israels børn røgelse til den; og den blev kaldt Nehushtan.

⁵Han satte sin lid til Herren, Israels Gud; der var ingen som ham blandt alle Judas konger, hverken før eller efter ham.

⁶For han holdt fast ved Herren; han vendte sig ikke bort fra at følge Ham, men holdt Hans bud, som Herren havde givet Moses.

⁷Og Herren var med ham; hvor han end gik, havde han fremgang. Han stod også imod Assyriens konge og tjente ham ikke.

⁸Han besejrede filistrene så langt som til Gaza og dens område, fra vagttårn til befæstet by.

⁹I kong Ezekias' fjerde år, som var Hoseas, Elas søns, Israels konges, syvende år, rykkede Salmaneser, Assyriens konge, frem mod Samaria og belejrede det.

¹⁰Efter tre år indtog de det; i Ezekias' sjette år, som var Hoseas, Israels konges, niende år, blev Samaria taget.

¹¹Da førte Assyriens konge Israel i eksil til Assyrien, og bosatte dem i Halah og ved Habor, Gozans flod, og i medernes byer,

¹²fordi de ikke adlød Herrens, deres Guds, røst, men overtrådte Hans pagt—alt, hvad Herrens tjener Moses havde befalet; de lyttede hverken eller adlød.

¹³I kong Ezekias' fjortende år, rykkede Sankerib, Assyriens konge, frem mod alle Judas befæstede byer og indtog dem.

¹⁴Da sendte Ezekias, Judas konge, bud til Assyriens konge i Lakisj og sagde, “Jeg har gjort uret; træk dig tilbage fra mig. Hvad du pålægger mig, vil jeg bære.” Så pålagde Assyriens konge Ezekias, Judas konge, en betaling på tre hundrede talenter sølv og tredive talenter guld.

¹⁵Ezekias gav ham alt det sølv, der fandtes i Herrens hus, og i kongens hus' skatkamre.

¹⁶På den tid fjernede Ezekias guldet fra dørene i Herrens tempel, og fra dørstolperne, som Ezekias, Judas konge, havde overtrukket, og gav det til Assyriens konge.

¹⁷Så sendte Assyriens konge Tartan, Rab-Saris og Rabsjake fra Lakisj til kong Ezekias med en stor hær til Jerusalem. Så de kom op og ankom til Jerusalem. Og de gik op og kom og stod ved kanalen fra den øvre dam, som er på vejen til vaskerens mark.

¹⁸Så kaldte de på kongen, og Eljakim, Hilkijas søn, som var over husholdningen, og Sebna, skriveren, og Joah, Asafs søn, sekretæren, kom ud til dem.

¹⁹Så sagde Rabsjake til dem, “Sig nu til Ezekias, ‘Dette siger den store konge, Assyriens konge: Hvad er det for en tillid, du har?

²⁰Du påstår—men det er kun tomme ord—"Jeg har en plan og styrke til krigen." Nu, hvem har du stolet på, at du har gjort oprør mod mig?

²¹Nu se, du har stolet på denne brudte rørstav, på Egypten, som, hvis en mand støtter sig til den, vil gå ind i hans hånd og gennembore den. Sådan er Farao, Egyptens konge, for alle, der stoler på ham.

²²Men hvis du siger til mig, "Vi har stolet på Herren, vores Gud," er det ikke Ham, hvis offerhøje og altre Ezekias har fjernet, og har sagt til Juda og Jerusalem, “I skal tilbede foran dette alter i Jerusalem”?

²³Nu da, indgå et væddemål med min herre, Assyriens konge, og jeg vil give dig to tusind heste, hvis du er i stand til at sætte ryttere på dem.

²⁴Hvordan kan du da vende tilbage selv en embedsmand af de mindste af min herres tjenere, og stole på Egypten for vogne og ryttere?

²⁵Er jeg nu kommet op uden Herrens samtykke mod dette sted for at ødelægge det? Herren sagde til mig, “Gå op mod dette land, og ødelæg det.”’”

²⁶Så sagde Eljakim, Hilkijas søn, og Sebna og Joah til Rabsjake, “Tal venligst til dine tjenere på aramæisk, for vi forstår det; og tal ikke til os på judæisk, mens folket på muren hører det.”

²⁷Men Rabsjake sagde til dem, “Har min herre sendt mig kun til din herre og til dig for at tale disse ord, og ikke til mændene, der sidder på muren, som er dømt til at spise deres egen afføring og drikke deres egen urin med jer?”

²⁸Så stod Rabsjake og råbte med høj stemme på judæisk og sagde, “Hør ordet fra den store konge, Assyriens konge!

²⁹Dette siger kongen: ‘Lad ikke Ezekias bedrage jer, for han vil ikke kunne redde jer fra min hånd.

³⁰Lad heller ikke Ezekias få jer til at stole på Herren, idet han siger, “Herren vil bestemt redde os, og denne by vil ikke blive overgivet til Assyriens konge.”

³¹Lyt ikke til Ezekias; for dette siger Assyriens konge: “Indgå fred med mig og kom ud til mig, og hver af jer vil spise af sin egen vinstok og hver af sit eget figentræ, og drikke af vandet fra sin egen brønd,

³²indtil jeg kommer og tager jer til et land som jeres eget land, et land med korn og ny vin, et land med brød og vingårde, et land med olivenolie og honning, så I vil leve og ikke dø.” Men lyt ikke til Ezekias, for han vildleder jer ved at sige, “Herren vil redde os.”

³³Har nogen af nationernes guder været i stand til at redde deres land fra Assyriens konge?

³⁴Hvad er der blevet af Hamats og Arpads guder? Hvad er der blevet af Sefarvajims, Henas og Ivvahs guder? Har de reddet Samaria fra min hånd?

³⁵Hvem blandt alle landenes guder har reddet deres land fra min hånd, at Herren skulle redde Jerusalem fra min hånd?’”

³⁶Men folket var tavse og svarede ham ikke et ord, for kongens befaling var, “Svar ham ikke.”

³⁷Så kom Eljakim, Hilkijas søn, som var over husholdningen, og Sebna, skriveren, og Joah, Asafs søn, sekretæren, til Ezekias med deres klæder sønderrevne, og de rapporterede til ham Rabsjakes ord.