2 Kongebog 2

¹Da tiden nærmede sig, hvor Herren ville tage Elias op til himlen i en hvirvelvind, rejste Elias og Elisa fra Gilgal.

²Elias sagde til Elisa: “Bliv her, for Herren har sendt mig til Betel.” Men Elisa sagde: “Så sandt som Herren lever, og så sandt som du lever, jeg vil ikke forlade dig.” Så de gik ned til Betel.

³Profetselskabet i Betel kom ud til Elisa og spurgte, “Ved du, at Herren i dag vil tage din herre fra dig?” Han svarede, “Ja, jeg ved det — vær stille.”

⁴Så sagde Elias til ham, “Elisa, bliv her, for Herren har sendt mig til Jeriko.” Men han svarede, “Så sandt som Herren lever, og så sandt som du lever, jeg vil ikke forlade dig.” Så de gik til Jeriko.

⁵Profetselskabet i Jeriko nærmede sig Elisa og sagde, “Ved du, at Herren i dag vil tage din herre fra dig?” Og han svarede, “Ja, jeg ved det. Vær stille.”

⁶Så sagde Elias til ham, “Bliv her, for Herren har sendt mig til Jordan.” Men Elisa svarede, “Så sandt som Herren lever, og så sandt som du lever, jeg vil ikke forlade dig.” Så de to gik videre.

⁷Halvtreds mænd fra profetselskabet gik og stod på afstand og betragtede stedet, hvor Elias og Elisa havde standset ved Jordan.

⁸Så tog Elias sin kappe, rullede den sammen og slog på vandet med den. Vandet delte sig til venstre og til højre, og de to gik over på tør grund.

⁹Da de var kommet over, sagde Elias til Elisa, “Bed om, hvad jeg kan gøre for dig, før jeg bliver taget fra dig.” Elisa sagde, “Lad mig få en dobbelt del af din ånd.”

¹⁰Elias svarede, “Du har bedt om en vanskelig ting. Men hvis du ser mig, når jeg bliver taget fra dig, vil det ske — ellers vil det ikke.”

¹¹Mens de gik og talte sammen, dukkede pludselig en ildvogn og ildheste op og skilte de to ad, og Elias steg op til himlen i en hvirvelvind.

¹²Elisa så det og råbte, “Min fader, min fader! Israels vogn og dets ryttere!” Og Elisa så ham ikke mere. Så tog han fat i sine egne klæder og rev dem i to.

¹³Elisa samlede Elias' kappe op, som var faldet af ham, og gik tilbage og stod ved bredden af Jordan.

¹⁴Han tog kappen, som var faldet af Elias, slog på vandet med den og sagde, “Hvor er Herren, Elias' Gud?” Da han slog på vandet, delte det sig til venstre og til højre, og Elisa gik over.

¹⁵Da profetselskabet fra Jeriko, som så på, så ham, sagde de, “Elisas ånd hviler nu på Elisa.” Og de kom for at møde ham og bøjede sig til jorden for ham.

¹⁶De sagde til ham, “Se, vi dine tjenere har halvtreds stærke mænd. Lad dem gå og lede efter din herre. Måske har Herrens ånd løftet ham op og sat ham ned på et bjerg eller i en dal.” Men Elisa svarede, “Send dem ikke.”

¹⁷Men de blev ved, indtil han blev flov over at sige nej. Så han sagde, “Send dem.” Og de sendte halvtreds mænd, som ledte i tre dage, men fandt ham ikke.

¹⁸Da de vendte tilbage til Elisa, som var blevet i Jeriko, sagde han til dem, “Sagde jeg ikke til jer, at I ikke skulle gå?”

¹⁹Mændene i byen sagde til Elisa, “Se, vores herre kan se, at denne by er godt beliggende, men vandet er dårligt, og landet er ufrugtbart.”

²⁰Elisa instruerede, “Hent mig en ny skål og læg salt i den.” Så bragte de den til ham.

²¹Så gik han ud til kilden og kastede saltet i den og sagde, “Dette siger Herren: Jeg har helbredt dette vand. Aldrig igen vil det forårsage død eller gøre landet goldt.”

²²Og vandet har forblevet rent til denne dag, som Elisa havde erklæret.

²³Derfra gik Elisa op til Betel. Mens han gik langs vejen, kom nogle drenge ud af byen og hånede ham og sagde, “Gå op, din skaldede! Gå op, din skaldede!”

²⁴Han vendte sig om, så på dem og forbandede dem i Herrens navn. Så kom to bjørne ud af skoven og sønderrev toogfyrre af drengene.

²⁵Derfra gik Elisa til Karmels bjerg og vendte derefter tilbage til Samaria.