2 Kongebog 4

¹Nu råbte en kvinde, en af profetsønnernes hustruer, til Elisa og sagde: "Din tjener, min mand, er død, og du ved, at din tjener frygtede Herren. Nu er kreditoren kommet for at tage mine to børn til at være hans slaver."

²Elisa svarede hende, "Hvordan kan jeg hjælpe dig? Fortæl mig venligst, hvad har du i dit hus?" Og hun svarede, "Din tjenestepige har intet i huset undtagen en krukke olie."

³Så sagde han, "Gå, lån beholdere andre steder til dig selv, fra alle dine naboer — tomme kar; få ikke kun få.

⁴Gå så ind og luk døren bag dig og dine sønner, og hæld olien i alle disse beholdere; og du skal sætte hver til side, når den er fuld."

⁵Så hun forlod ham og lukkede døren bag sig og sine sønner. De blev ved med at bringe beholderne til hende, og hun blev ved med at hælde.

⁶Da beholderne var fulde, sagde hun til sin søn, "Bring mig en anden beholder." Men han sagde til hende, "Der er ikke en mere." Så stoppede olien.

⁷Så kom hun og informerede Guds mand. Og han instruerede hende, "Gå, sælg olien og betal din gæld, og du og dine sønner kan leve af resten."

⁸Nu kom der en dag, hvor Elisa gik over til Shunem, hvor der var en fremtrædende kvinde, og hun opfordrede ham til at spise mad. Så når han gik forbi, ville han gå ind der for at spise.

⁹Og hun sagde til sin mand, "Se nu, jeg ved, at dette er en hellig Guds mand, som passerer forbi os kontinuerligt.

¹⁰Lad os venligst lave et lille muret værelse ovenpå, og sætte en seng til ham der, og et bord, en stol og en lysestage; og det skal være, når han kommer til os, at han kan gå ind der."

¹¹En dag kom han der og gik ind i værelset ovenpå og lagde sig der.

¹²Og han sagde til sin tjener Gehazi, "Kald denne shunammitiske kvinde." Så han kaldte hende, og hun stod foran ham.

¹³Og han sagde til ham, "Sig nu til hende, 'Se, du har taget al denne ulejlighed for os; hvad kan jeg gøre for dig? Skal jeg tale for dig til kongen eller til hærens kommandør?'" Men hun svarede, "Jeg bor blandt mit eget folk."

¹⁴Så sagde han, "Hvad skal der så gøres for hende?" Og Gehazi svarede, "Nå, hun har ingen søn, og hendes mand er gammel."

¹⁵Så sagde han, "Kald hende." Så han kaldte hende, og hun stod i døren.

¹⁶Så sagde han, "På denne tid næste år vil du omfavne en søn." Men hun sagde, "Nej, min herre, du Guds mand, lyv ikke for din tjener."

¹⁷Men kvinden blev gravid og fødte en søn på den tid næste år, præcis som Elisa havde fortalt hende.

¹⁸Nu voksede barnet. Og det skete en dag, at han gik ud til sin far, til høstarbejderne.

¹⁹Og han sagde til sin far, "Mit hoved, mit hoved!" Og han sagde til sin tjener, "Bær ham til hans mor."

²⁰Da han havde båret ham og bragt ham til hans mor, sad han på hendes skød indtil middag, og så døde han.

²¹Så gik hun op og lagde ham på Guds mands seng, og lukkede døren bag ham og gik ud.

²²Hun kaldte til sin mand og sagde, "Send mig venligst en af tjenerne og en af æslerne, så jeg kan løbe til Guds mand og vende tilbage."

²³Men han sagde, "Hvorfor går du til ham i dag? Det er hverken nymåne eller sabbat." Og hun sagde, "Det skal gå godt."

²⁴Så sadlede hun æselet og sagde til sin tjener, "Kør fremad og sænk ikke farten for mig, medmindre jeg siger det."

²⁵Så hun gik og kom til Guds mand ved Karmels bjerg. Da Guds mand så hende på afstand, sagde han til sin tjener Gehazi, "Se, der er den shunammitiske kvinde.

²⁶Løb nu venligst hen for at møde hende og sig til hende, 'Er det godt med dig? Er det godt med din mand? Er det godt med barnet?'" Og hun svarede, "Det er godt."

²⁷Da hun kom til Guds mand ved højen, tog hun fat i hans fødder. Og Gehazi kom op for at skubbe hende væk, men Guds mand sagde, "Lad hende være, for hendes sjæl er bedrøvet i hende; og Herren har skjult det for mig og har ikke informeret mig."

²⁸Så sagde hun, "Bad jeg om en søn fra min herre? Sagde jeg ikke, 'Vildled mig ikke'?"

²⁹Så sagde han til Gehazi, "Gør dig klar, tag min stav i din hånd og gå. Hvis du møder nogen, så hils ikke på ham, og hvis nogen hilser på dig, så svar ham ikke. Og læg min stav på drengens ansigt."

³⁰Men drengens mor sagde, "Så sandt som Herren lever og så sandt som du selv lever, vil jeg ikke forlade dig." Så han rejste sig og fulgte hende.

³¹Nu gik Gehazi foran dem og lagde staven på drengens ansigt, men der var ingen lyd eller reaktion. Så han vendte tilbage for at møde ham og fortalte ham, "Drengen er ikke vågnet."

³²Da Elisa kom ind i huset, se, drengen var død og lå på hans seng.

³³Så gik han ind og lukkede døren bag de to af dem, og bad til Herren.

³⁴Så gik han op på sengen og lagde sig på barnet, lagde sin mund på hans mund, sine øjne på hans øjne, og sine hænder på hans hænder, og da han bøjede sig ned over ham, blev barnets kød varmt.

³⁵Så vendte han tilbage og gik i huset en gang frem og tilbage, og gik op og bøjede sig ned over ham igen; og drengen nyste syv gange og åbnede sine øjne.

³⁶Og han kaldte på Gehazi og sagde, "Kald denne shunammitiske kvinde." Så han kaldte hende, og da hun kom ind til ham, sagde han, "Tag din søn."

³⁷Så kom hun ind og faldt ved hans fødder og bøjede sig til jorden. Og hun tog sin søn op og gik ud.

³⁸Da Elisa vendte tilbage til Gilgal, var der hungersnød i landet. Mens profetsønnerne sad foran ham, instruerede han sin tjener, "Sæt den store gryde over og lav stuvning til profetsønnerne."

³⁹Så gik en ud på marken for at samle urter, og fandt en vild vin, og samlede fra den en skødefuld vilde græskar, og kom og skar dem i gryden med stuvning, selvom de ikke vidste, hvad de var.

⁴⁰Så serverede de det for mændene at spise. Men mens de spiste stuvningen, råbte de og sagde, "Guds mand, der er død i gryden!" Og de kunne ikke spise det.

⁴¹Så sagde han, "Bring mel." Og han kastede det i gryden og sagde, "Server det for folket og lad dem spise." Og der var intet skadeligt i gryden.

⁴²Nu kom en mand fra Baal-shalishah, og bragte Guds mand brød af førstegrøden: tyve bygbrød og friske aks af korn i sin sæk. Og Elisa sagde, "Giv dem til folket, så de kan spise."

⁴³Men hans tjener sagde, "Hvordan skal jeg sætte dette foran hundrede mænd?" Alligevel sagde han, "Giv dem til folket, så de kan spise, for dette er, hvad Herren siger: 'De skal spise og have noget tilovers.'"

⁴⁴Så satte han det foran dem, og de spiste og havde noget tilovers, i overensstemmelse med Herrens ord.