2 Samuelsbog 14

¹Nu forstod Joab, Zerujas søn, at kongens hjerte var bekymret for Absalom.

²Så Joab sendte bud til Tekoa og bragte derfra en klog kvinde. Han sagde til hende: “Lad som om du sørger, og tag sørgeklæder på. Salv dig ikke med olie, men optræd som en kvinde, der længe har sørget over en død.

³Gå så til kongen og tal til ham på denne måde.” Joab instruerede hende om, hvad hun skulle sige.

⁴Da kvinden fra Tekoa talte til kongen, faldt hun på sit ansigt til jorden og bøjede sig, idet hun sagde, “Hjælp mig, o konge.”

⁵Kongen sagde til hende: “Hvad plager dig?” Og hun svarede: “Sandelig, jeg er enke, for min mand er død.

⁶Nu havde din tjenerinde to sønner, men de to kom i strid på marken, og der var ingen til at skille dem ad. Den ene slog den anden og dræbte ham.

⁷Nu har hele familien rejst sig mod din tjenerinde og siger, ‘Bring ham, der slog sin bror, så vi kan slå ham ihjel for at dræbe sin bror.’ De ville også ødelægge arvingen, og således ville de slukke min brændende kul, der er tilbage, så der hverken er navn eller rest tilbage på jorden for min mand.”

⁸Så sagde kongen til kvinden: “Vend tilbage til dit hjem, og jeg vil udstede instruktioner angående din sag.”

⁹Kvinden fra Tekoa sagde til kongen, “Min herre konge, lad skylden være på mig og på min fars hus, og må kongen og hans trone være skyldfri.”

¹⁰Kongen sagde: “Hvis nogen plager dig, bring ham til mig, og han vil ikke forstyrre dig igen.”

¹¹Så sagde hun, “Lad venligst kongen huske Herren din Gud, at blodhævnens mand ikke må ødelægge mere, så de ikke eliminerer min søn.” Og han sagde, “Så sandt som Herren lever, skal ikke et hår af din søn falde til jorden.”

¹²Så sagde kvinden, “Lad venligst din tjener tale et ord til min herre kongen.” Og han sagde, “Tal.”

¹³Så sagde kvinden, “Hvorfor har du så planlagt sådan en ting mod Guds folk? For ved at tale dette ord, er kongen som en, der er skyldig, idet kongen ikke bringer sin forviste tilbage.

¹⁴For vi vil visselig dø og er som vand spildt på jorden, som ikke kan samles op igen. Dog tager Gud ikke livet bort, men udtænker midler, så den forviste ikke forbliver udstødt fra Ham.

¹⁵Nu er jeg kommet for at tale om denne sag til min herre kongen, fordi folket har gjort mig bange. Så din tjenerinde sagde, ‘Lad mig tale til kongen; måske vil kongen handle på sin tjeners anmodning.

¹⁶For kongen vil høre og befri sin tjener fra hånden af den mand, der søger at afskære mig og min søn fra Guds arv.’

¹⁷Så tænkte din tjenerinde, ‘Min herre kongens ord vil bringe hvile, for min herre kongen er som Guds engel, til at skelne godt og ondt. Og må Herren din Gud være med dig.’”

¹⁸Så svarede kongen og sagde til kvinden, “Lad venligst ikke skjule noget for mig, som jeg er ved at spørge dig om.” Og kvinden sagde, “Lad min herre kongen tale.”

¹⁹Så sagde kongen, “Er Joabs hånd med dig i alt dette?” Og kvinden svarede, “Så sandt som din sjæl lever, min herre konge, kan ingen vende til højre eller til venstre fra noget, som min herre kongen har talt. Det var virkelig din tjener Joab, der befalede mig, og det var han, der lagde alle disse ord i din tjeners mund.

²⁰Din tjener Joab har gjort dette for at bringe denne ændring i situationen. Men min herre er vis, som Guds engels visdom, til at vide alt, hvad der er på jorden.”

²¹Så sagde kongen til Joab, “Se nu, jeg vil gøre dette. Gå derfor, bring den unge mand Absalom tilbage.”

²²Joab faldt på sit ansigt til jorden, bøjede sig og velsignede kongen. Så sagde Joab, “I dag ved din tjener, at jeg har fundet nåde i dine øjne, min herre konge, fordi kongen har gjort sin tjeners anmodning.”

²³Så drog Joab til Geshur og bragte Absalom tilbage til Jerusalem.

²⁴Dog sagde kongen, “Lad ham vende til sit eget hus og ikke se mit ansigt.” Så vendte Absalom til sit eget hus og så ikke kongens ansigt.

²⁵Nu var der i hele Israel ingen, der blev rost for sit udseende som Absalom; fra fodsålen til hans hoveds krone var der ingen fejl ved ham.

²⁶Og når han klippede håret på sit hoved—det var ved slutningen af hvert år, at han klippede det, fordi det var tungt for ham, og når han klippede det, vejede han håret på sit hoved til to hundrede sekel efter kongens vægt.

²⁷Absalom havde tre sønner og en datter ved navn Tamar. Hun var en kvinde af smukt udseende.

²⁸Absalom blev i Jerusalem i to hele år uden at se kongens ansigt.

²⁹Så sendte Absalom bud efter Joab for at sende ham til kongen, men han kom ikke til ham. Så sendte han igen en anden gang, men han kom stadig ikke.

³⁰Derfor befalede han sine tjenere, “Se, Joabs mark er ved siden af min, og han har byg der; gå og sæt ild på den.” Så satte Absaloms tjenere marken i brand.

³¹Så rejste Joab sig og kom til Absalom i hans hus og sagde til ham, “Hvorfor har dine tjenere sat min mark i brand?”

³²Absalom svarede Joab, “Se, jeg sendte bud til dig og sagde, ‘Kom her, så jeg kan sende dig til kongen for at sige, Hvorfor er jeg kommet fra Geshur? Det ville være bedre for mig stadig at være der.’ Lad mig nu derfor se kongens ansigt; og hvis der er skyld i mig, lad ham slå mig ihjel.”

³³Så kom Joab til kongen og fortalte ham det. Så kaldte han på Absalom, som kom til kongen og bøjede sig med sit ansigt til jorden for kongen, og kongen kyssede Absalom.