2 Samuelsbog 16

¹Da David var kommet lidt forbi toppen, mødte Ziba, Mephibosheths tjener, ham med et par sadlede æsler, og på dem var to hundrede brød, hundrede klaser rosiner, hundrede sommerfrugter og en beholder med vin.

²Kongen sagde til Ziba, "Hvad vil du med disse?" Ziba sagde, "Æslerne er til kongens husstand at ride på, brødet og sommerfrugterne er til de unge mænd at spise, og vinen er til den, der bliver træt i ørkenen, at drikke."

³Da sagde kongen, "Og hvor er din herres søn?" Ziba sagde til kongen, "Se, han bliver i Jerusalem, for han sagde, 'I dag vil Israels hus give mig min fars kongedømme tilbage.'"

⁴Så sagde kongen til Ziba, "Se, alt hvad der tilhørte Mephibosheth er nu dit." Og Ziba sagde, "Jeg bøjer mig for dig; må jeg finde nåde for dine øjne, min herre kongen."

⁵Da kong David kom til Bahurim, se, en mand kom ud derfra af Sauls hus' familie, hans navn var Shimei, Geras søn; han kom ud og forbandede uafbrudt, mens han kom.

⁶Han kastede sten på David og på alle kong Davids tjenere, selvom alle folket og alle de mægtige mænd var ved hans højre og venstre.

⁷Sådan sagde Shimei, mens han forbandede, "Gå væk, gå væk, du mand af blodsudgydelse, du værdiløse mand!

⁸Herren har vendt tilbage til dig alt blodet fra Sauls hus, i hvis sted du har regeret. Herren har givet kongedømmet i din søn Absaloms hånd. Se, du er fanget i din egen ondskab, for du er en mand af blodsudgydelse!"

⁹Da sagde Abishaj, Zerujas søn, til kongen, "Hvorfor skulle denne døde hund forbande min herre kongen? Lad mig gå over nu og tage hans hoved af."

¹⁰Men kongen sagde, "Hvad har jeg at gøre med jer, Zerujas sønner? Hvis han forbander, og hvis Herren har sagt til ham, 'Forband David,' hvem skal da sige, 'Hvorfor har du gjort sådan?'"

¹¹Da sagde David til Abishaj og til alle sine tjenere, "Se, min egen søn, som kom fra mit legeme, søger mit liv; hvor meget mere nu denne benjaminit? Lad ham være og lad ham forbande, for Herren har sagt det til ham.

¹²Måske vil Herren bemærke min nød og belønne mig med godt i stedet for hans forbandelse i dag."

¹³Så David og hans mænd gik videre på vejen, og Shimei gik langs med på bakkesiden overfor ham, forbandende mens han gik, kastende sten på ham og slyngende støv.

¹⁴Og kongen og alle folket, der var med ham, ankom trætte, og han forfriskede sig der.

¹⁵Nu kom Absalom og hele folket, Israels mænd, til Jerusalem, og Ahithophel var med ham.

¹⁶Da kom Hushai, Arkiten, Davids ven, til Absalom og sagde til ham, "Leve kongen! Leve kongen!"

¹⁷Men Absalom sagde til Hushai, "Er det sådan, du viser loyalitet mod din ven? Hvorfor gik du ikke med din ven?"

¹⁸Da sagde Hushai til Absalom, "Nej! For hvem Herren, dette folk og alle Israels mænd vælger, hans vil jeg være, og med ham vil jeg blive.

¹⁹Desuden, hvem skulle jeg tjene? Skulle det ikke være hans søn? Som jeg har tjent din far, sådan vil jeg tjene dig."

²⁰Da sagde Absalom til Ahithophel, "Råd os. Hvad skal vi gøre?"

²¹Og Ahithophel sagde til Absalom, "Gå ind til din fars medhustruer, som han efterlod til at holde huset; så vil hele Israel høre, at du har gjort dig selv modbydelig for din far. Så vil hænderne på alle, der er med dig, blive styrket."

²²Så satte de et telt op for Absalom på taget, og Absalom gik ind til sin fars medhustruer for øjnene af hele Israel.

²³Nu var Ahithophels råd, som han gav i de dage, som om man spurgte ved Guds ord. Sådan var alt Ahithophels råd, både med David og med Absalom.