2 Samuelsbog 18

¹Så samlede David folket, der var med ham, og satte tusindførere og hundredførere over dem.

²David sendte hæren ud: en tredjedel under Joab, en tredjedel under Abishaj, Zerujas søn, Joabs bror, og en tredjedel under Ittaj fra Gat. Og kongen sagde til folket, "Jeg vil selv gå med jer også."

³Men folket sagde, "Du skal ikke gå med ud. For hvis vi flygter, vil de ikke bryde sig om os; selv hvis halvdelen af os dør, vil de ikke bryde sig. Men du er mere værd end ti tusinde af os. Derfor er det bedre, at du er klar til at sende hjælp fra byen."

⁴Kongen sagde til dem, "Hvad der synes bedst i jeres øjne, vil jeg gøre." Så stod kongen ved porten, og alt folket gik ud i hundreder og tusinder.

⁵Og kongen befalede Joab, Abishaj og Ittaj og sagde, "Behandl den unge mand Absalom skånsomt for min skyld." Og alt folket hørte kongen give ordrer angående Absalom til førerne.

⁶Så gik folket ud i marken for at møde Israel, og slaget blev udkæmpet i Efraims skov.

⁷Der blev Israels folk besejret af Davids tjenere, og nedslagtningen den dag var stor—tyve tusinde mænd.

⁸Slaget spredte sig over hele landet, og skoven fortærede den dag flere mennesker, end sværdet fortærede.

⁹Nu stødte Absalom på Davids tjenere. Absalom red på sin muldyr, og muldyret gik under de tætte grene af en stor eg. Hans hoved blev fanget i træet, og han blev hængende mellem himmel og jord, mens muldyret, der var under ham, fortsatte.

¹⁰En mand så det og fortalte Joab, "Se, jeg så Absalom hænge i et egetræ."

¹¹Så sagde Joab til den mand, der havde fortalt ham det, "Du så ham! Hvorfor slog du ham ikke til jorden der? Jeg ville have givet dig ti sølvstykker og et bælte."

¹²Men manden sagde til Joab, "Selv hvis jeg fik tusind sølvstykker, ville jeg ikke række min hånd ud mod kongens søn; for vi hørte kongen befale dig, Abishaj og Ittaj og sige, 'Beskyt den unge mand Absalom for min skyld.'

¹³Ellers, hvis jeg havde handlet forræderisk mod hans liv, og intet er skjult for kongen, så ville du selv have holdt dig tilbage."

¹⁴Så sagde Joab, "Jeg vil ikke spilde tid med dig." Så tog han tre spyd i sin hånd og stak dem i Absaloms hjerte, mens han stadig var i live midt i egen.

¹⁵Og ti unge mænd, der bar Joabs rustning, omringede Absalom og slog ham og dræbte ham.

¹⁶Så blæste Joab i trompeten, og folket vendte tilbage fra at forfølge Israel, for Joab holdt tropperne tilbage.

¹⁷De tog Absalom og kastede ham i en stor grav i skoven, og rejste en meget stor stenhob over ham. Og hele Israel flygtede, hver til sit telt.

¹⁸Nu havde Absalom i sin levetid taget og rejst en søjle for sig selv, som er i Kongens Dal, for han sagde, "Jeg har ingen søn til at bevare mit navn." Og han kaldte søjlen efter sit eget navn, og den kaldes Absaloms Monument den dag i dag.

¹⁹Så sagde Ahima’az, Zadoks søn, "Lad mig løbe og bringe nyheden til kongen, at Herren har retfærdiggjort ham ved at befri ham fra hans fjenders hånd."

²⁰Men Joab sagde til ham, "Du skal ikke bringe nyheder i dag, men du skal bringe nyheder en anden dag. I dag skal du ikke levere nyhederne, fordi kongens søn er død."

²¹Så sagde Joab til en kushit, "Gå, fortæl kongen, hvad du har set." Så bøjede kushitten sig for Joab og løb.

²²Ahima’az, Zadoks søn, sagde igen til Joab, "Hvad der end måtte ske, lad mig også løbe efter kushitten." Og Joab sagde, "Hvorfor vil du løbe, min søn, når du ikke har nogen belønning for nyhederne?"

²³"Men hvad der end måtte komme," sagde han, "jeg vil løbe." Så sagde han til ham, "Løb." Så løb Ahima’az ad sletten og overhalede kushitten.

²⁴Nu sad David mellem de to porte, og vægteren gik op på portens tag ved muren, og han løftede sine øjne og så, og se, en mand løb alene.

²⁵Vægteren kaldte og fortalte kongen. Og kongen sagde, "Hvis han er alene, er der gode nyheder i hans mund." Og han kom nærmere og nærmere.

²⁶Så så vægteren en anden mand løbe, og vægteren kaldte til portvagten og sagde, "Se, en anden mand løber alene." Og kongen sagde, "Han bringer også gode nyheder."

²⁷Vægteren sagde, "Jeg tror, at den førstes løb er som Ahima’az, Zadoks søns løb." Og kongen sagde, "Han er en god mand, og han kommer med gode nyheder."

²⁸Så råbte Ahima’az og sagde til kongen, "Alt er vel." Og han kastede sig ned for kongen med ansigtet mod jorden og sagde, "Velsignet være Herren din Gud, som har overgivet de mænd, der løftede deres hånd mod min herre kongen."

²⁹Kongen sagde, "Er det vel med den unge mand Absalom?" Og Ahima’az svarede, "Da Joab sendte kongens tjener, din tjener, så jeg en stor uro, men jeg vidste ikke, hvad det var."

³⁰Kongen beordrede ham, "Træd til side og vent her." Så trådte han til side og ventede.

³¹Så se, kushitten ankom og sagde, "Lad min herre kongen modtage gode nyheder, for Herren har retfærdiggjort dig denne dag ved at befri dig fra alle, der rejste sig mod dig."

³²Og kongen sagde til kushitten, "Er det vel med den unge mand Absalom?" Og kushitten svarede, "Måtte min herre kongens fjender, og alle der rejser sig mod dig for ondt, være som den unge mand."

³³Så blev kongen dybt rystet, og han gik op til kammeret over porten og græd. Mens han gik, sagde han, "Åh min søn Absalom, min søn, min søn Absalom! Gid jeg var død i stedet for dig, Åh Absalom, min søn, min søn!"