Apostlenes Gerninger 14

¹I Ikonium gik Paulus og Barnabas sammen ind i den jødiske synagoge og talte på en sådan måde, at et stort antal både jøder og grækere kom til tro.

²Men de jøder, der ikke blev overbevist, ophidsede hedningerne og forgiftede deres sind mod brødrene.

³Derfor tilbragte Paulus og Barnabas en betydelig tid der, talte frimodigt i tillid til Herren, som bekræftede budskabet om sin nåde ved at tillade tegn og undere at blive udført gennem dem.

⁴Byens folk var delte; nogle holdt med jøderne, mens andre holdt med apostlene.

⁵Da der blev lagt en plan af både hedninger og jøder, sammen med deres ledere, om at mishandle og stene dem,

⁶fik de det at vide og flygtede til byerne i Lykaonien, Lystra og Derbe, og det omkringliggende område.

⁷Der fortsatte de med at forkynde evangeliet.

⁸I Lystra var der en mand, der sad, som var lam. Han havde været handicappet fra fødslen og havde aldrig gået.

⁹Denne mand lyttede til Paulus, mens han talte. Paulus så fast på ham og så, at han havde tro til at blive helbredt,

¹⁰og råbte med høj stemme: “Stå oprejst på dine fødder!” Da sprang manden op og begyndte at gå.

¹¹Da mængden så, hvad Paulus havde gjort, hævede de deres stemmer og sagde på lykaonisk: “Guderne er kommet ned til os i menneskelig skikkelse!”

¹²De begyndte at kalde Barnabas for Zeus og Paulus for Hermes, da han var den ledende taler.

¹³Præsten for Zeus, hvis tempel lå lige uden for byen, bragte tyre og kranse til portene og havde til hensigt at ofre sammen med mængden.

¹⁴Da apostlene Barnabas og Paulus hørte dette, rev de deres tøj itu og styrtede ud i mængden, råbende,

¹⁵“Mænd, hvorfor gør I disse ting? Vi er også mennesker, af samme natur som jer, og vi bringer jer det gode budskab, at I skal vende jer fra disse værdiløse ting til den levende Gud, som skabte himlen, jorden, havet og alt, hvad der er i dem.

¹⁶I tidligere generationer lod han alle nationer gå deres egne veje.

¹⁷Alligevel efterlod han sig ikke uden vidnesbyrd, idet han gjorde godt og gav jer regn fra himlen og frugtbare årstider, fyldte jeres hjerter med mad og glæde.”

¹⁸Selv med disse ord havde de svært ved at forhindre mængden i at ofre til dem.

¹⁹Så kom nogle jøder fra Antiokia og Ikonium, og efter at have overtalt mængden, stenede de Paulus og slæbte ham ud af byen, idet de troede, han var død.

²⁰Men mens disciplene samledes omkring ham, rejste han sig op og gik tilbage ind i byen. Næste dag tog han af sted med Barnabas til Derbe.

²¹Efter at de havde prædiket evangeliet i den by og vundet et betydeligt antal disciple, vendte de tilbage til Lystra, Ikonium og Antiokia,

²²styrkede disciplene og opmuntrede dem til at forblive faste i troen, idet de sagde: “Vi må udholde mange trængsler for at komme ind i Guds rige.”

²³Paulus og Barnabas udnævnte ældste for dem i hver menighed, og med bøn og faste overgav de dem til Herren, som de havde troet på.

²⁴De rejste gennem Pisidien og kom ind i Pamfylien.

²⁵Efter at have forkyndt ordet i Perge, gik de ned til Attalia.

²⁶Derfra vendte de tilbage ad søvejen til Antiokia, hvor de var blevet betroet til Guds nåde for det arbejde, de havde fuldført.

²⁷Ved deres ankomst samlede de menigheden og rapporterede alt, hvad Gud havde gjort gennem dem, og hvordan han havde åbnet en dør af tro for hedningerne.

²⁸Og de tilbragte en betydelig tid der med disciplene.