Apostlenes Gerninger 19

¹Mens Apollos var i Korinth, rejste Paulus gennem de indre regioner og ankom til Efesos. Der mødte han nogle disciple.

²Han spurgte dem: “Modtog I Helligånden, da I kom til tro?” De svarede: “Vi har end ikke hørt, om der er en Helligånd.”

³Paulus spurgte da: “Hvad blev I så døbt til?” De svarede: “Til Johannes’ dåb.”

⁴Paulus forklarede: “Johannes udførte en dåb til omvendelse og opfordrede folket til at tro på den, som skulle komme efter ham, det vil sige på Jesus.”

⁵Da de hørte dette, blev de døbt i Herren Jesu navn.

⁶Da Paulus lagde hænderne på dem, kom Helligånden over dem, og de begyndte at tale i tunger og at profetere.

⁷Der var omkring tolv mænd i alt.

⁸Paulus gik ind i synagogen og talte frimodigt i tre måneder, hvor han deltog i diskussioner og overbeviste dem om Guds rige.

⁹Men da nogle blev stædige og nægtede at tro, og talte ondt om Vejen foran forsamlingen, forlod han dem og tog disciplene med sig og holdt daglige diskussioner i Tyrannus’ foredragssal.

¹⁰Dette fortsatte i to år, så alle indbyggerne i Asien, både jøder og grækere, hørte Herrens ord.

¹¹Gud udførte usædvanlige mirakler gennem Paulus,

¹²så selv tørklæder og forklæder, der havde rørt hans hud, blev bragt til de syge, og deres sygdomme forlod dem, og de onde ånder forsvandt.

¹³Nogle omvandrende jødiske eksorcister forsøgte at påkalde Herren Jesu navn over dem, der var besat af onde ånder, og sagde: “Jeg besværger jer ved den Jesus, som Paulus prædiker.”

¹⁴Der var syv sønner af Skeuas, en jødisk ypperstepræst, som gjorde dette.

¹⁵Men den onde ånd svarede: “Jesus kender jeg, og Paulus er jeg bekendt med, men hvem er I?”

¹⁶Så sprang manden med den onde ånd på dem, overmandede dem alle og angreb dem, så de flygtede fra huset nøgne og sårede.

¹⁷Denne hændelse blev kendt af alle indbyggerne i Efesos, både jøder og grækere, og frygt faldt over dem alle, og Herrens Jesu navn blev holdt i høj agtelse.

¹⁸Mange troende trådte frem, bekendte og afslørede deres gerninger.

¹⁹Et betydeligt antal, der praktiserede trolddom, bragte deres bøger sammen og brændte dem offentligt; da de beregnede værdien af bøgerne, udgjorde det halvtreds tusinde sølvstykker.

²⁰Således fortsatte Herrens ord med at vokse og sejre mægtigt.

²¹Efter disse begivenheder besluttede Paulus i Ånden at rejse til Jerusalem, gennem Makedonien og Akaja, og sagde: “Efter jeg har været der, må jeg også besøge Rom.”

²²Han sendte to af sine hjælpere, Timotheus og Erastus, til Makedonien, mens han blev i Asien en tid.

²³Omkring den periode opstod der en betydelig forstyrrelse angående Vejen.

²⁴En sølvsmed ved navn Demetrius, som fremstillede sølvhelligdomme af Artemis, skabte betydelig forretning for håndværkerne.

²⁵Han samlede dem, sammen med arbejderne i beslægtede fag, og sagde: “Mænd, I ved, at vores velstand stammer fra denne forretning.

²⁶Og I ser og hører, at ikke kun i Efesos, men i næsten hele Asien, har denne Paulus overbevist og vendt et stort antal mennesker fra, idet han hævder, at guder lavet af menneskehænder slet ikke er guder.

²⁷Der er en fare ikke kun for, at vores handel mister sit gode navn, men også at templet for den store gudinde Artemis vil blive vanæret, og hun, som hele Asien og verden tilbeder, vil blive frataget sin majestæt.”

²⁸Da de hørte dette, blev de fyldt med raseri og begyndte at råbe: “Stor er Artemis fra efeserne!”

²⁹Hele byen blev kastet i forvirring, og de styrtede sammen ind i teatret, og trak Gajus og Aristarkus med sig, Paulus’ rejsefæller fra Makedonien.

³⁰Paulus ønskede at gå ind i forsamlingen, men disciplene tillod ham ikke.

³¹Selv nogle af asiarkerne, som var venner af Paulus, sendte bud til ham og opfordrede ham til ikke at vove sig ind i teatret.

³²Forsamlingen var i kaos: nogle råbte ét, andre noget andet, og de fleste vidste ikke, hvorfor de var samlet.

³³Jøderne i mængden skubbede Alexander frem, og han gestikulerede for stilhed, med hensigt at forsvare sig foran folket.

³⁴Men da de genkendte, at han var jøde, råbte de alle i kor i omkring to timer: “Stor er Artemis fra efeserne!”

³⁵Byens skriver stillede mængden og sagde: “Mænd fra Efesos, hvem ved ikke, at byen Efesos er vogter af templet for den store Artemis og af hendes billede, som faldt fra himlen?

³⁶Da disse fakta er ubestridelige, bør I forblive rolige og ikke handle overilet.

³⁷I har bragt disse mænd her, selvom de hverken har vanæret templer eller talt imod vores gudinde.

³⁸Hvis Demetrius og hans medhåndværkere har en klage mod nogen, er domstolene åbne, og der er prokonsuler; lad dem anlægge sag mod hinanden.

³⁹Hvis der er noget yderligere, I ønsker at tage op, skal det afgøres i en lovlig forsamling.

⁴⁰For vi er i fare for at blive anklaget for oprør på grund af dagens begivenheder, da der ikke er nogen begrundelse for denne uro, og vi ville ikke være i stand til at redegøre for denne uordentlige forsamling.”

⁴¹Efter at have talt på denne måde, afsluttede han forsamlingen.