Apostlenes Gerninger 2

¹Da pinsedagen kom, var de alle samlet på ét sted.

²Pludselig kom der en lyd fra himlen som en stærk susende vind og fyldte hele huset, hvor de sad.

³De så, hvad der lignede ildtunger, der delte sig og satte sig på hver enkelt af dem.

⁴De blev alle fyldt med Helligånden og begyndte at tale på forskellige sprog, som Ånden gav dem evnen til at gøre.

⁵Nu var der fromme jøder fra alle nationer under himlen bosat i Jerusalem.

⁶Da de hørte denne lyd, samledes en skare i forvirring, fordi hver enkelt hørte dem tale på deres eget sprog.

⁷De var fuldstændig forbløffede og spurgte: “Er alle disse, der taler, ikke galilæere?

⁸Hvordan kan det være, at hver af os hører dem på vores modersmål?

⁹Folk fra Parthien, Medien og Elam; dem, der bor i Mesopotamien, Judæa og Kappadokien, Pontus og Asien,

¹⁰Frygien og Pamfylien, Egypten og delene af Libyen nær Kyrene; besøgende fra Rom, både jøder og proselytter;

¹¹Kretere og arabere—vi hører dem erklære Guds mægtige gerninger på vores egne tungemål!”

¹²I forbløffelse og forvirring spurgte de hinanden: “Hvad kan dette betyde?”

¹³Men andre hånede dem og sagde: “De har fået for meget ny vin.”

¹⁴Så stod Peter frem med de elleve, hævede sin stemme og talte til skaren: “Mænd fra Judæa og alle, der bor i Jerusalem, lad dette være kendt for jer, og lyt nøje til mine ord.

¹⁵Disse mennesker er ikke berusede, som I tror, for det er kun den tredje time på dagen.

¹⁶I stedet er dette, hvad der blev forudsagt gennem profeten Joel:

¹⁷‘I de sidste dage,’ siger Gud, ‘vil jeg udgyde min Ånd over alle mennesker; jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge mænd skal se syner, og jeres gamle mænd skal drømme drømme.

¹⁸Over mine tjenere, både mænd og kvinder, vil jeg udgyde min Ånd i de dage, og de skal profetere.

¹⁹Jeg vil vise undere i himlen ovenfor og tegn på jorden nedenfor, blod og ild og røgskyer.

²⁰Solen vil blive mørk og månen vil blive til blod før Herrens store og herlige dag kommer.

²¹Og enhver, der påkalder Herrens navn, vil finde frelse.’

²²“Mænd af Israel, lyt til dette: Jesus fra Nazaret var en mand, der blev godkendt af Gud for jer ved mirakler, undere og tegn, som Gud udførte blandt jer gennem ham, som I selv ved.

²³Denne mand blev overgivet til jer efter Guds bevidste plan og forudviden; og I, med hjælp fra lovløse mænd, satte ham til døden ved at nagle ham til korset.

²⁴Alligevel oprejste Gud ham fra de døde og befriede ham fra dødens kvaler, fordi det var umuligt for døden at fastholde ham.

²⁵David talte om ham: ‘Jeg så altid Herren foran mig. Fordi han er ved min højre hånd, vil jeg ikke blive rystet.

²⁶Derfor er mit hjerte glad og min tunge jubler; og min krop vil hvile i håb,

²⁷fordi du ikke vil forlade mig i de dødes rige, ej heller vil du lade din Hellige se forfald.

²⁸Du har åbenbaret mig livets veje; du vil fylde mig med glæde i din nærhed.’

²⁹“Brødre, jeg kan med sikkerhed sige til jer, at patriarken David døde og blev begravet, og hans grav er her den dag i dag.

³⁰Men han var en profet og forstod, at Gud havde svoret ham en ed om at sætte en af hans efterkommere på hans trone.

³¹Forudseende dette talte han om Messias' opstandelse, at han ikke blev forladt i de dødes rige, ej heller så hans krop forfald.

³²Gud har bragt denne Jesus tilbage til livet, og vi er alle vidner til denne kendsgerning.

³³Ophøjet til Guds højre hånd har han modtaget fra Faderen den lovede Helligånd og har udgydt det, som I nu ser og hører.

³⁴For David steg ikke op til himlen, og alligevel sagde han, ‘Herren erklærede til min Herre: “Sæt dig ved min højre hånd

³⁵indtil jeg lægger dine fjender under dine fødder.”’

³⁶“Derfor lad hele Israels hus være forvisset om dette: Gud har gjort denne Jesus, som I korsfæstede, både Herre og Messias.”

³⁷Da folket hørte dette, blev de dybt berørt og sagde til Peter og de andre apostle: “Brødre, hvad skal vi gøre?”

³⁸Peter svarede: “Vend om og bliv døbt, hver eneste af jer, i Jesu Kristi navn til jeres synders forladelse. Og I vil modtage Helligåndens gave.

³⁹Dette løfte er for jer og jeres børn og for alle, der er langt borte—for alle, som Herren vores Gud vil kalde.”

⁴⁰Med mange andre ord advarede han dem; og han opfordrede dem: “Frels jer selv fra denne fordærvede generation.”

⁴¹De, der tog imod hans budskab, blev døbt, og omkring tre tusinde blev føjet til deres antal den dag.

⁴²De forpligtede sig til apostlenes lære og til fællesskab, til brødsbrydelse og til bøn.

⁴³Alle blev fyldt med ærefrygt over de mange undere og tegn, der blev gjort af apostlene.

⁴⁴Alle de troende var sammen og delte alt med hinanden.

⁴⁵De solgte deres ejendom og ejendele for at sørge for enhver, der var i nød.

⁴⁶Hver dag fortsatte de med at mødes i tempelgårdene. De delte måltider i deres hjem og spiste sammen med glade og oprigtige hjerter,

⁴⁷priste Gud og nød alles velvilje. Og Herren føjede dagligt til deres antal dem, der blev frelst.