Apostlenes Gerninger 25

¹Få dage efter at være ankommet til provinsen rejste Festus til Jerusalem fra Cæsarea.

²Ypperstepræsterne og jødernes ledere fremførte anklager mod Paulus og bad Festus om hjælp.

³De bad om en tjeneste mod Paulus og ønskede, at han skulle føres til Jerusalem, mens de planlagde et baghold for at dræbe ham på vejen.

⁴Festus svarede, at Paulus blev holdt i Cæsarea, og at han selv snart skulle rejse.

⁵Han sagde: “Lad de indflydelsesrige mænd blandt jer komme med mig, og hvis der er noget galt med manden, lad dem da fremføre anklager mod ham der.”

⁶Efter at have tilbragt otte eller ti dage med dem, tog Festus ned til Cæsarea. Den næste dag tog han plads på tribunalet og beordrede, at Paulus skulle føres frem for ham.

⁷Da Paulus ankom, stod jøderne, der var kommet ned fra Jerusalem, omkring ham og fremførte mange alvorlige anklager, som de ikke kunne bevise.

⁸Paulus forsvarede sig og sagde: “Jeg har ikke gjort noget forkert mod den jødiske lov, templet eller kejseren.”

⁹Festus, som ønskede at gøre jøderne en tjeneste, spurgte Paulus: “Er du villig til at tage op til Jerusalem og stå for retten for disse anklager foran mig?”

¹⁰Paulus svarede: “Jeg står foran kejserens tribunal, hvor jeg bør blive dømt. Jeg har ikke gjort noget forkert mod jøderne, som du ved meget godt.

¹¹Hvis jeg er skyldig og har gjort noget, der fortjener døden, nægter jeg ikke at dø; men hvis anklagerne mod mig ikke er sande, har ingen ret til at overgive mig til dem. Jeg appellerer til kejseren!”

¹²Efter at have rådført sig med sit råd erklærede Festus: “Du har appelleret til kejseren; til kejseren skal du gå.”

¹³Flere dage senere ankom kong Agrippa og Bernice til Cæsarea for at vise deres respekt for Festus.

¹⁴Da de tilbragte mange dage der, diskuterede Festus Paulus' sag med kongen og sagde: “Der er en mand, som blev efterladt som fange af Felix.

¹⁵Da jeg var i Jerusalem, fremførte ypperstepræsterne og jødernes ældste anklager mod ham og bad om en domfældelse.

¹⁶Jeg fortalte dem, at det ikke er romersk skik at overgive nogen, før de har mødt deres anklagere og har haft mulighed for at forsvare sig mod anklagerne.

¹⁷Da de kom her med mig, tøvede jeg ikke, men indkaldte retten den næste dag og beordrede, at manden skulle føres ind.

¹⁸Da hans anklagere rejste sig, anklagede de ham ikke for nogen af de forbrydelser, jeg havde forventet.

¹⁹Snarere havde de nogle stridspunkter med ham om deres egne overbevisninger og om Jesus, som var død, og som Paulus hævdede var i live.

²⁰Da jeg var i vildrede over, hvordan jeg skulle undersøge sådanne sager, spurgte jeg, om han var villig til at tage til Jerusalem og stå for retten der.

²¹Men da Paulus appellerede til at blive holdt for kejserens afgørelse, beordrede jeg, at han skulle holdes i forvaring, indtil jeg kunne sende ham til kejseren.”

²²Agrippa sagde til Festus: “Jeg vil gerne høre manden selv.” Festus svarede: “I morgen skal du høre ham.”

²³Den næste dag kom Agrippa og Bernice med stor pomp og trådte ind i audienssalen med de højtstående militærofficerer og byens fremtrædende mænd. På Festus' befaling blev Paulus ført ind.

²⁴Festus sagde: “Kong Agrippa, og alle der er til stede med os, I ser denne mand, om hvem hele det jødiske samfund har appelleret til mig, både i Jerusalem og her, og råbt, at han ikke burde leve længere.

²⁵Jeg fandt, at han ikke havde gjort noget, der fortjente døden, men da han appellerede til kejseren, besluttede jeg at sende ham til Rom.

²⁶Dog har jeg intet bestemt at skrive til Hans Majestæt om ham. Derfor har jeg bragt ham frem for jer alle, og især for dig, kong Agrippa, så jeg efter denne undersøgelse kan have noget at skrive.

²⁷For det forekommer mig urimeligt at sende en fange til Rom uden at specificere anklagerne mod ham.”