5 Mosebog 2

¹Så vendte vi om og satte ud mod ørkenen ad vejen til Det Røde Hav, som Herren havde befalet mig, og vi gik rundt om bjerget Seir i mange dage.

²Da talte Herren til mig og sagde,

³"I har gået rundt om dette bjergland længe nok; vend nu mod nord.

⁴Befal folket og sig: 'I er ved at passere gennem jeres brødres område, Esaus efterkommere, som bor i Seir. De vil være bange for jer, så vær meget forsigtige.

⁵Provoker dem ikke til krig, for jeg vil ikke give jer noget af deres land, ikke engang så meget som et fodspor, for jeg har givet bjerget Seir til Esau som hans ejendom.

⁶I skal købe mad fra dem for penge, så I kan spise, og også købe vand fra dem for penge, så I kan drikke.'"

⁷For Herren jeres Gud har velsignet jer i alt, hvad I har gjort. Han har vogtet over jeres rejse gennem denne store ørken. Disse fyrre år har Herren jeres Gud været med jer; I har ikke manglet noget.

⁸Så vi gik forbi vores brødre, Esaus efterkommere, som bor i Seir, væk fra Arabah-vejen, væk fra Elath og Ezion-Geber, og vi vendte os og rejste langs Moabs ørkenvej.

⁹Da befalede Herren mig: "Gør ikke Moab fortræd eller provoker dem til krig, for jeg vil ikke give jer nogen del af deres land som ejendom, fordi jeg har givet Ar til Lots efterkommere som ejendom."

¹⁰(Emiterne boede der før—et folk så stort, talrigt og højt som anakitterne.

¹¹Ligesom anakitterne blev de også betragtet som refaitter, men moabitterne kaldte dem emiter.

¹²Horitterne boede tidligere i Seir, men Esaus efterkommere fortrængte dem og ødelagde dem foran sig og bosatte sig i deres sted, ligesom Israel gjorde i det land, de besad, som Herren gav dem.)

¹³Og Herren sagde: "Rejs jer nu og kryds Zered-dalen." Så vi krydsede dalen.

¹⁴Den tid, det tog os at komme fra Kadesh Barnea, indtil vi krydsede Zered-dalen, var otteogtredive år, indtil hele den generation af krigere var uddød fra lejren, som Herren havde svoret til dem.

¹⁵Helt sikkert var Herrens magt imod dem, hvilket førte til deres ødelæggelse i lejren, indtil de alle var uddøde.

¹⁶Da den sidste af disse krigere blandt folket var død,

¹⁷kommunikerede Herren til mig,

¹⁸"I dag skal I passere forbi Moabs område ved Ar.

¹⁹Når I kommer overfor ammonitterne, skal I ikke chikanere dem eller provokere dem til krig, for jeg vil ikke give jer besiddelse af noget land, der tilhører ammonitterne. Jeg har givet det som ejendom til Lots efterkommere."

²⁰(Også det blev betragtet som et land af refaitter, som plejede at bo der; men ammonitterne kalder dem zamzummitter,

²¹et folk så stort, talrigt og højt som anakitterne. Herren ødelagde dem foran ammonitterne, som drev dem ud og bosatte sig i deres sted.

²²Herren havde gjort det samme for Esaus efterkommere, som bor i Seir, da han ødelagde horitterne foran dem. De fortrængte dem og bosatte sig i deres sted, hvor de stadig bor den dag i dag.

²³Hvad angår avvitterne, som boede i landsbyer så langt som Gaza, kom kaftoritterne fra Kaftor og overvandt dem og bosatte sig i deres sted.

²⁴"Sæt nu ud og kryds Arnon-dalen. Se, jeg har givet Sihon amoritten, kongen af Heshbon, og hans land i jeres hånd. Begynd at tage det i besiddelse og engagér ham i kamp.

²⁵Denne dag vil jeg begynde at lægge frygt og rædsel for jer på alle nationernes ansigter under himlen. De vil høre rygter om jer og vil skælve og være i angst på grund af jer."

²⁶Fra ørkenen Kedemoth sendte jeg budbringere til Sihon, kongen af Heshbon, med fredelige ord, og sagde,

²⁷"Vi beder om at passere gennem dit land. Vi vil blive på hovedvejen; vi vil ikke dreje til højre eller til venstre.

²⁸Du vil sælge os mad for penge, så vi kan spise, og give os vand for penge, så vi kan drikke. Lad os kun passere igennem til fods—

²⁹ligesom Esaus efterkommere i Seir og moabitterne i Ar tillod os—indtil vi krydser Jordan ind i det land, Herren vores Gud giver os."

³⁰Men Sihon, kongen af Heshbon, var ikke villig til at lade os passere gennem hans land; for Herren jeres Gud havde forhærdet hans ånd og gjort hans hjerte stædigt for at overgive ham til jer, som han er i dag.

³¹Og Herren sagde til mig: "Se, jeg er begyndt at overgive Sihon og hans land til jer. Begynd nu at erobre og besidde hans land."

³²Sihon kom derefter ud med hele sit folk for at møde os i kamp ved Jahaz.

³³Og Herren vores Gud overgav ham til os, og vi besejrede ham med hans sønner og alt hans folk.

³⁴På det tidspunkt erobrede vi alle hans byer og ødelagde fuldstændigt mænd, kvinder og børn i hver by. Vi efterlod ingen overlevende.

³⁵Vi tog kun kvæget og byttet fra de byer, vi havde erobret.

³⁶Fra Aroer ved kanten af Arnon-dalen, og fra byen i dalen, helt til Gilead, var der ingen by for stærk for os. Herren vores Gud gav os alle dem.

³⁷I lydighed mod Herrens vores Guds befaling, trængte I ikke ind på noget af ammonitternes land, hverken landet langs Jabboks løb eller det omkring byerne i bakkerne.