5 Mosebog 3

¹Så vendte vi om og gik op ad vejen mod Bashan, og Og, kongen af Bashan, kom ud med hele sin hær for at møde os i kamp ved Edrei.

²Herren sagde til mig: “Frygt ikke for ham, for jeg har givet ham i din hånd sammen med hele hans hær og hans land. Du skal gøre med ham, som du gjorde med Sihon, amoritternes konge, der herskede i Heshbon.”

³Så gav Herren vor Gud os Og, kongen af Bashan, og hele hans folk i vore hænder, og vi slog dem ned, indtil der ikke var nogen overlevende tilbage.

⁴På det tidspunkt indtog vi alle hans byer; der var ikke en eneste by, som vi ikke tog fra dem—tres byer, hele Argob-regionen, Ogs kongerige i Bashan.

⁵Alle disse byer var befæstede med høje mure, porte og slåer, foruden mange ubefæstede landsbyer.

⁶Vi ødelagde dem fuldstændigt, som vi havde gjort med Sihon, kongen af Heshbon, og ødelagde fuldstændigt hver by—mænd, kvinder og børn.

⁷Men alt kvæget og byttet fra byerne tog vi til os selv.

⁸På det tidspunkt tog vi landet fra de to amoritkonger, der var hinsides Jordan, fra Arnon-dalen til Hermon-bjerget.

⁹(Hermon kaldes Sirion af sidonierne, og amoritterne kalder det Senir.)

¹⁰Vi tog alle byerne på højsletten, hele Gilead og hele Bashan så langt som til Salka og Edrei, byer i Ogs kongerige i Bashan.

¹¹(Og, kongen af Bashan, var den sidste af refaitterne. Hans seng var lavet af jern og var mere end ni alen lang og fire alen bred. Den er stadig i Rabba hos ammonitterne.)

¹²Af det land, vi overtog på det tidspunkt, gav jeg rubenitterne og gaditterne området nord for Aroer ved Arnon-dalen, inklusive halvdelen af Gileads bjerge, sammen med dets byer.

¹³Resten af Gilead og hele Bashan, Ogs kongerige, gav jeg til den halve Manasse stamme. (Hele Argob-regionen i Bashan blev kendt som et land af refaitterne.)

¹⁴Jair, en efterkommer af Manasse, tog hele Argob-regionen så langt som til grænsen af geshuritterne og maakatitterne; det blev opkaldt efter ham, så Bashan den dag i dag kaldes Havvot-Jair.

¹⁵Og jeg gav Gilead til Makir.

¹⁶Til rubenitterne og gaditterne gav jeg området fra Gilead til Arnon-dalen (midten af dalen er grænsen) og så langt som til Jabbok-floden, som er ammonitternes grænse.

¹⁷Dens vestlige grænse var Jordan i Arabah, fra Kinneret til Arabah-havet (det vil sige, Saltsøen), neden for Pisgas skråninger.

¹⁸Jeg befalede jer på det tidspunkt og sagde: “Herren jeres Gud har givet jer dette land til at besidde det. Alle jeres tapre mænd, væbnede til kamp, skal gå over foran jeres medisraelitter.

¹⁹Dog må jeres hustruer, jeres børn og jeres kvæg (jeg ved, I har meget kvæg) blive i de byer, jeg har givet jer,

²⁰indtil Herren giver hvile til jeres medisraelitter, som han har gjort for jer, og de også har taget det land i besiddelse, som Herren jeres Gud giver dem hinsides Jordan. Derefter kan hver af jer vende tilbage til den besiddelse, jeg har givet jer.”

²¹På det tidspunkt befalede jeg Josva: “Dine øjne har set alt, hvad Herren din Gud har gjort mod disse to konger. Herren vil gøre det samme mod alle de riger, du er på vej ind i.

²²Frygt dem ikke; Herren jeres Gud vil kæmpe på jeres vegne.”

²³På det tidspunkt søgte jeg indtrængende Herren:

²⁴“Herre Gud, du er begyndt at åbenbare din tjener din storhed og din mægtige hånd. For hvilken gud er der i himlen eller på jorden, som kan udføre de gerninger og mægtige værker, du gør?

²⁵Lad mig venligst gå over og se det gode land hinsides Jordan—det fine bjergland og Libanon.”

²⁶Men Herren var vred på mig på grund af jer og ville ikke lytte til mig. “Det er nok,” sagde Herren. “Tal ikke mere til mig om denne sag.

²⁷Gå op på toppen af Pisga og se mod vest, nord, syd og øst. Se på landet med dine egne øjne, da du ikke skal gå over denne Jordan.

²⁸Men udnævn Josva, og opmuntre og styrk ham, for han vil lede dette folk over og gøre dem i stand til at arve det land, du vil se.”

²⁹Således blev vi i dalen overfor Bet-Peor.