Ezekiels Bog 12

¹Et budskab fra Herren nåede mig,

²"Menneskesøn, du lever midt i et oprørsk hus. De har øjne at se med, men ser ikke, og ører at høre med, men hører ikke, for de er et oprørsk hus.

³Derfor, menneskesøn, forbered dine ejendele til eksil og gå i eksil om dagen for deres øjne. Flyt fra dit sted til et andet sted for deres øjne; måske vil de forstå, selvom de er et oprørsk hus.

⁴Bring dine ejendele ud om dagen for deres øjne, som bagage til eksil. Så skal du gå ud om aftenen for deres øjne, som dem der går i eksil.

⁵I deres nærvær, grav igennem muren og tag dine ejendele ud gennem den.

⁶Læg dine ejendele på din skulder for deres øjne og bær dem ud i mørket. Dæk dit ansigt, så du ikke kan se landet, for jeg har gjort dig til et tegn for Israels hus."

⁷Så jeg gjorde, som jeg blev befalet. Om dagen bragte jeg mine ejendele ud, pakket til eksil. Så om aftenen gravede jeg igennem muren med mine hænder. Jeg gik ud i mørket, bærende mine ejendele på min skulder, mens de så på.

⁸Om morgenen nåede endnu et budskab fra Herren mig,

⁹"Menneskesøn, har Israels hus, det oprørske hus, ikke sagt til dig: 'Hvad laver du?'

¹⁰Sig til dem: 'Dette siger den suveræne Herre: Denne profeti angår fyrsten i Jerusalem og hele Israels hus, der er der.'

¹¹Sig til dem: 'Jeg er et tegn for jer.' Ligesom jeg har gjort, sådan vil det blive gjort mod dem; de vil gå i eksil, i fangenskab.

¹²Fyrsten blandt dem vil lægge sine ejendele på sin skulder i mørket og gå ud. Et hul vil blive gravet i muren, for at han kan komme igennem. Han vil dække sit ansigt, så han ikke kan se landet.

¹³Jeg vil sprede mit net for ham, og han vil blive fanget i min snare. Jeg vil bringe ham til Babylon i kaldæernes land, men han vil ikke se det, og der vil han dø.

¹⁴Jeg vil sprede til vinden alle, der er omkring ham—hans stab og alle hans tropper—og jeg vil forfølge dem med et draget sværd.

¹⁵De vil erkende, at jeg er Herren, når jeg spreder dem blandt nationerne og spreder dem gennem landene.

¹⁶Men jeg vil skåne nogle få af dem fra sværdet, hungersnøden og pesten, så de kan fortælle om alle deres afskyelige handlinger blandt de nationer, hvor de går, og de vil vide, at jeg er Herren."

¹⁷Desuden nåede endnu et budskab fra Herren mig,

¹⁸"Menneskesøn, spis dit brød med skælv og drik dit vand med bæven og angst.

¹⁹Så sig til landets folk: 'Dette siger den suveræne Herre om Jerusalems indbyggere og Israels land: De vil spise deres brød med angst og drikke deres vand med rædsel, fordi deres land vil blive berøvet sin fylde på grund af volden fra alle, der bor der.

²⁰De beboede byer vil blive lagt øde, og landet vil blive øde. Så vil I vide, at jeg er Herren.'"

²¹Så nåede endnu et budskab fra Herren mig,

²²"Menneskesøn, hvad er dette ordsprog, I har i Israels land, der siger: 'Dagene går, og hver vision kommer til intet'?

²³Derfor sig til dem: 'Dette siger den suveræne Herre: Jeg vil gøre en ende på dette ordsprog, og de vil ikke længere citere det i Israel.' Fortæl dem: 'Dagene er nær, hvor hver vision vil blive opfyldt.

²⁴For der vil ikke længere være falske visioner eller bedrageriske spådomme blandt Israels hus.

²⁵For jeg, Herren, vil tale, hvad end ord jeg taler, og det vil blive opfyldt uden forsinkelse. For i jeres dage, I oprørske hus, vil jeg tale ordet og udføre det,' erklærer den suveræne Herre."

²⁶Derudover nåede endnu et budskab fra Herren mig,

²⁷"Menneskesøn, se, Israels hus siger: 'Den vision, han ser, er for mange år fra nu, og han profeterer om den fjerne fremtid.'

²⁸Derfor sig til dem: 'Dette siger den suveræne Herre: Ingen af mine ord vil blive forsinket længere. Hvilket som helst ord jeg taler, vil blive udført,' erklærer den suveræne Herre."