Ezekiels Bog 17

¹Et budskab fra Herren kom til mig:

²"Menneskesøn, stil en gåde og fremlæg den som en lignelse for israelitterne.

³Sig til dem: 'Dette siger den suveræne Herre: En mægtig ørn med store vinger, lange fjer og en fuld fjerdragt af forskellige farver kom til Libanon og tog toppen af en ceder.

⁴Han knækkede den øverste af dens unge kviste af og bar den til et land af købmænd; han plantede den i en by af handlende.

⁵Han tog også en frøplante fra landet og satte den i frugtbar jord, en eng ved rigeligt vand; han satte den som en pil.

⁶Den spirede og blev en lav, bredt voksende vin. Dens grene vendte sig mod ham, men dens rødder forblev under den. Således blev den en vin, der producerede grene og sendte bladfyldte kviste ud.

⁷Men der var en anden stor ørn med store vinger og meget fjerdragt. Vinen sendte nu sine rødder mod ham og strakte sine grene mod ham fra det leje, hvor den var plantet, i søgen efter vand.

⁸Den var blevet plantet i god jord ved rigeligt vand, så den kunne producere grene, bære frugt og blive en prægtig vin.'

⁹Sig til dem: 'Dette siger den suveræne Herre: Vil den trives? Vil den ikke blive rykket op med rode og berøvet sin frugt, så den visner? Al dens nye vækst vil visne. Det vil ikke kræve en stærk arm eller mange mennesker at trække den op med rødderne.

¹⁰Selvom den er plantet, vil den trives? Vil den ikke fuldstændig visne, når østvinden rammer den - visne i det leje, hvor den voksede?'"

¹¹Senere kom et budskab fra Herren til mig:

¹²"Sig til dette oprørske hus: 'Ved I ikke, hvad disse ting betyder?' Sig: 'Babylons konge kom til Jerusalem og tog dens konge og adelige og bragte dem til Babylon.

¹³Han tog et medlem af kongefamilien og indgik en pagt med ham, idet han satte ham under ed. Han bortførte også landets ledende mænd,

¹⁴så riget ville blive ydmyget, ikke ophøje sig selv, men opretholde pagten for at overleve.

¹⁵Men han gjorde oprør mod ham ved at sende sine udsendinge til Egypten for heste og en stor hær. Vil han få succes? Kan han bryde pagten og undslippe?

¹⁶Så sandt jeg lever, erklærer den suveræne Herre, han skal dø i Babylon, i landet hos den konge, der satte ham på tronen, hvis ed han foragtede og hvis pagt han brød.

¹⁷Farao med sin mægtige hær og store skare vil ikke hjælpe ham i krig, når ramper bygges og belejringsværker rejses for at ødelægge mange liv.

¹⁸Han foragtede eden ved at bryde pagten. Trods det at han gav sin hånd som pant, gjorde han alle disse ting; han skal ikke undslippe.

¹⁹Derfor, dette er hvad den suveræne Herre erklærer: Så sandt jeg lever, vil jeg gengælde ham for at have tilsidesat min ed og brudt min pagt.

²⁰Jeg vil sprede mit net for ham, og han vil blive fanget i min fælde. Jeg vil bringe ham til Babylon og afsige dom over ham der for at være utro mod mig.

²¹Alle hans udvalgte tropper vil falde for sværdet, og de overlevende vil blive spredt for alle vinde. Så vil I vide, at jeg, Herren, har talt.

²²Dette siger den suveræne Herre: Jeg selv vil tage en kvist fra toppen af en ceder og plante den; jeg vil bryde en blød skud af dens øverste grene og plante den på et højt og storslået bjerg.

²³På Israels bjergtoppe vil jeg plante den, så den kan producere grene og bære frugt og blive en prægtig ceder. Fugle af enhver art vil bygge rede under den; de vil finde ly i skyggen af dens grene.

²⁴Alle markens træer vil vide, at jeg, Herren, bringer det høje træ ned og får det lave træ til at vokse højt. Jeg udtørrer det grønne træ og får det tørre træ til at blomstre. Jeg, Herren, har talt, og jeg vil gøre det."