1 Mosebog 19

¹De to engle ankom til Sodoma om aftenen, og Lot sad ved byens port. Da Lot så dem, rejste han sig for at møde dem og bøjede sig med ansigtet mod jorden.

²Han sagde: "Mine herrer, vend venligst ind til jeres tjeners hus for at tilbringe natten og vaske jeres fødder. Så kan I stå tidligt op og fortsætte jeres rejse." De sagde: "Nej, vi vil tilbringe natten på torvet."

³Men Lot insisterede stærkt, så de vendte ind til ham og gik ind i hans hus. Han tilberedte et festmåltid for dem og bagte usyret brød, og de spiste.

⁴Før de lagde sig, omringede mændene i Sodoma, både unge og gamle, huset, alle folk fra alle kvarterer.

⁵De råbte til Lot: "Hvor er de mænd, der kom til dig i nat? Bring dem ud til os, så vi kan have omgang med dem."

⁶Lot gik ud til dem ved døren og lukkede døren bag sig,

⁷og sagde: "Jeg beder jer, mine brødre, gør ikke så ondt.

⁸Se, jeg har to døtre, som ikke har kendt en mand. Lad mig venligst bringe dem ud til jer, og I kan gøre med dem, som I vil. Gør kun intet mod disse mænd, for de er kommet under beskyttelse af mit tag."

⁹Men de sagde: "Stå tilbage!" De sagde også: "Denne fyr kom her som fremmed, og nu vil han spille dommer! Vi vil behandle dig værre end dem." De pressede hårdt mod Lot og nærmede sig for at bryde døren ned.

¹⁰Men mændene inde i huset rakte deres hænder ud og trak Lot tilbage ind i huset og lukkede døren.

¹¹Så slog de mændene, der var ved døråbningen til huset, med blindhed, både små og store, så de blev trætte af at forsøge at finde døren.

¹²De to mænd sagde til Lot: "Har du nogen anden her—svigersønner, sønner, døtre eller nogen anden i byen, der tilhører dig? Få dem ud af dette sted,

¹³for vi er ved at ødelægge dette sted, fordi råbet mod dets folk er blevet stort for Herren; Herren har sendt os for at ødelægge det."

¹⁴Så Lot gik ud og talte til sine svigersønner, som skulle giftes med hans døtre, og sagde: "Rejs jer, kom ud af dette sted, for Herren er ved at ødelægge byen." Men han forekom sine svigersønner at spøge.

¹⁵Da morgenen gryede, opfordrede englene Lot og sagde: "Rejs dig, tag din kone og dine to døtre, som er her, ellers vil du blive fejet bort i byens straf."

¹⁶Men han tøvede, så mændene greb hans hånd og hans kones og hans to døtres hænder, fordi Herren var barmhjertig mod ham, og de førte ham ud og satte ham uden for byen.

¹⁷Da de havde bragt dem udenfor, sagde en af dem: "Flygt for dit liv! Se ikke tilbage eller stop nogen steder på sletten. Flygt til bjergene, ellers vil du blive fejet bort."

¹⁸Men Lot sagde til dem: "Vær venlig, mine herrer, ikke sådan!

¹⁹Din tjener har fundet nåde for dine øjne, og du har vist stor venlighed mod mig ved at redde mit liv. Men jeg kan ikke flygte til bjergene, for katastrofen vil indhente mig, og jeg vil dø.

²⁰Se, her er en by nær nok til at flygte til, og den er lille. Lad mig venligst flygte derhen—er den ikke lille?—så mit liv kan blive skånet."

²¹Han svarede ham: "Jeg vil også imødekomme denne anmodning; jeg vil ikke ødelægge den by, du taler om.

²²Men skynd dig, flygt derhen, for jeg kan ikke gøre noget, før du når dertil." Derfor blev byen kaldt Zoar.

²³Lot nåede Zoar netop som solen steg op over landet.

²⁴Så regnede Herren svovl og ild ned over Sodoma og Gomorra—fra Herren ud af himlene.

²⁵Han omstyrtede disse byer og hele sletten, alle indbyggerne i byerne og det, der voksede på jorden.

²⁶Men Lots kone så tilbage, og hun blev en saltstøtte.

²⁷Tidligt om morgenen vendte Abraham tilbage til det sted, hvor han havde stået foran Herren.

²⁸Han kiggede ned mod Sodoma og Gomorra, mod hele slettens land, og han så tæt røg stige op fra landet, som røg fra en ovn.

²⁹Således skete det, at da Gud ødelagde slettens byer, huskede Han Abraham og sendte Lot ud af omstyrtelsen, da Han omstyrtede de byer, hvor Lot havde boet.

³⁰Lot gik op fra Zoar og blev i bjergene med sine to døtre, for han var bange for at blive i Zoar. Han og hans to døtre boede i en hule.

³¹Den førstefødte sagde til den yngre: "Vores far er gammel, og der er ingen mand på jorden til at komme til os efter hele jordens skik.

³²Kom, lad os få vores far til at drikke vin, og vi vil ligge med ham, så vi kan bevare vores slægt gennem vores far."

³³Derfor gav de deres far vin at drikke den nat, og den førstefødte gik ind og lå med sin far; han var uvidende om, hvornår hun lagde sig eller hvornår hun rejste sig.

³⁴Næste dag sagde den førstefødte til den yngre: "Se, jeg lå med min far i nat; lad os få ham til at drikke vin i nat også, og du gå ind og lig med ham, så vi kan bevare vores slægt gennem vores far."

³⁵Så de fik deres far til at drikke vin den nat også, og den yngre rejste sig og lå med ham; han vidste ikke, hvornår hun lagde sig eller hvornår hun rejste sig.

³⁶Således blev begge Lots døtre med barn ved deres far.

³⁷Den førstefødte fødte en søn og kaldte ham Moab; han er moabitternes fader til denne dag.

³⁸Den yngre fødte også en søn og kaldte ham Ben-Ammi; han er ammonitternes fader til denne dag.