1 Mosebog 29

¹Jakob fortsatte sin rejse og ankom til landet mod øst.

²Han bemærkede en brønd på marken, med tre fåreflokke liggende i nærheden, da flokkene blev vandet fra den brønd. Stenen, der dækkede brøndens munding, var stor.

³Når alle flokkene var samlet, rullede hyrderne stenen væk fra brøndens munding og vandede fårene, og derefter lagde de stenen tilbage over brøndens munding.

⁴Jakob spurgte hyrderne, “Mine brødre, hvor kommer I fra?” De svarede, “Vi er fra Haran.”

⁵Han spurgte dem, “Kender I Laban, Nahors barnebarn?” De svarede, “Vi kender ham.”

⁶Jakob spurgte videre, “Er han rask?” De sagde, “Ja, han er rask, og her kommer hans datter Rakel med fårene.”

⁷Jakob sagde, “Se, det er stadig højlys dag; det er endnu ikke tid til at samle kvæget. Vand fårene og tag dem tilbage til græsning.”

⁸Men de svarede, “Vi kan ikke gøre det, før alle flokkene er samlet og stenen er rullet væk fra brøndens munding; så vil vi vande fårene.”

⁹Mens han stadig talte med dem, ankom Rakel med sin fars får, for hun var hyrdinde.

¹⁰Da Jakob så Rakel, sin onkel Labans datter, og Labans får, gik han hen og rullede stenen væk fra brøndens munding og vandede sin onkels får.

¹¹Jakob hilste derefter på Rakel med et kys og græd åbenlyst.

¹²Jakob forklarede Rakel, at han var en slægtning af hendes far og en søn af Rebekka. Hun løb og informerede sin far.

¹³Da Laban hørte nyheden om Jakob, sin søsters søn, skyndte han sig at møde ham. Han omfavnede ham, kyssede ham og bragte ham til sit hjem, hvor Jakob fortalte om alle disse begivenheder.

¹⁴Laban sagde til ham, “Du er virkelig mit eget kød og blod.” Og Jakob blev hos ham i en måned.

¹⁵Så sagde Laban til Jakob, “Fordi du er min slægtning, skal du arbejde for mig for ingenting? Fortæl mig, hvad din løn skal være.”

¹⁶Laban havde to døtre; den ældste hed Lea, og den yngste hed Rakel.

¹⁷Lea havde svage øjne, mens Rakel var dejlig af skikkelse og udseende.

¹⁸Jakob var forelsket i Rakel og sagde, “Jeg vil tjene dig i syv år for din yngste datter Rakel.”

¹⁹Laban svarede, “Det er bedre, at jeg giver hende til dig end til en anden mand. Bliv her hos mig.”

²⁰Jakob tjente syv år for Rakel, men de syntes kun som få dage for ham på grund af hans kærlighed til hende.

²¹Så sagde Jakob til Laban, “Giv mig min kone, for min tid er opfyldt, så jeg kan være med hende.”

²²Så samlede Laban folkene fra stedet og forberedte en fest.

²³Men da aftenen kom, tog han sin datter Lea og bragte hende til Jakob, og Jakob var med hende.

²⁴Laban gav sin tjenestepige Zilpa til sin datter Lea som hendes tjenestepige.

²⁵Da morgenen kom, var der Lea! Så Jakob sagde til Laban, “Hvad har du gjort mod mig? Var det ikke for Rakel, at jeg tjente dig? Hvorfor har du bedraget mig?”

²⁶Laban sagde, “Det er ikke vores skik her at give den yngste datter i ægteskab før den ældste.

²⁷Fuldend denne brudeuge, og vi vil give dig den anden også, til gengæld for endnu syv års arbejde.”

²⁸Jakob gjorde det. Han fuldendte ugen med Lea, og derefter gav Laban ham sin datter Rakel som hans kone.

²⁹Laban gav sin tjenestepige Bilha til sin datter Rakel som hendes tjenestepige.

³⁰Jakob var også med Rakel, og han elskede Rakel mere end Lea. Han arbejdede for Laban endnu syv år.

³¹Da Herren så, at Lea var upopulær, gjorde han hende i stand til at undfange, men Rakel forblev barnløs.

³²Lea blev gravid og fødte en søn. Hun kaldte ham Ruben, for hun sagde, “Herren har set min elendighed. Nu vil min mand sikkert elske mig.”

³³Hun blev gravid igen og fødte en søn, idet hun sagde, “Fordi Herren hørte, at jeg er upopulær, har han givet mig denne også.” Så hun kaldte ham Simeon.

³⁴Hun blev gravid igen og fødte en søn, idet hun sagde, “Nu vil min mand endelig blive knyttet til mig, fordi jeg har født ham tre sønner.” Så han blev kaldt Levi.

³⁵Hun blev gravid igen og fødte en søn, idet hun sagde, “Denne gang vil jeg prise Herren.” Så hun kaldte ham Juda. Derefter holdt hun op med at få børn.