1 Mosebog 39

¹Nu var Josef blevet ført ned til Egypten, og Potifar, en egyptisk officer hos Farao og kaptajn for livvagten, købte ham fra ismaelitterne, som havde bragt ham derhen.

²Herren var med Josef, og han blev en velstående mand, boende i sin egyptiske herres hus.

³Hans herre bemærkede, at Herren var med ham, og at Herren gav fremgang til alt, hvad han foretog sig.

⁴Josef vandt velvilje i sin herres øjne og blev hans personlige tjener. Potifar satte ham over sit hus og betroede ham alt, hvad han ejede.

⁵Fra det tidspunkt han gjorde ham til opsynsmand over sit hus og alt, hvad han ejede, velsignede Herren egypterens hus for Josefs skyld. Herrens velsignelse var over alt, hvad han havde, både i huset og på marken.

⁶Så Potifar overlod alt, hvad han havde, i Josefs varetægt, og med Josef ved roret, bekymrede han sig kun om den mad, han spiste. Nu var Josef smuk af skikkelse og udseende.

⁷Efter nogen tid lagde hans herres hustru mærke til Josef og sagde: "Lig med mig."

⁸Men han nægtede og sagde til sin herres hustru: "Med mig som ansvarlig, bekymrer min herre sig ikke om noget i huset; han har betroet alt, hvad han ejer, til min varetægt.

⁹Der er ingen større i dette hus end jeg. Min herre har ikke unddraget mig noget undtagen dig, fordi du er hans hustru. Hvordan kunne jeg da gøre en sådan ond handling og synde mod Gud?"

¹⁰Selvom hun talte til Josef dag efter dag, adlød han ikke hendes anmodning om at ligge ved siden af hende eller være sammen med hende.

¹¹En dag gik han ind i huset for at udføre sine pligter, og ingen af husets tjenere var til stede.

¹²Hun greb ham i hans klædning og sagde: "Lig med mig!" Men han efterlod sin klædning i hendes hånd og flygtede udenfor.

¹³Da hun indså, at han havde efterladt sin klædning i hendes hånd og var flygtet udenfor,

¹⁴kaldte hun på sine husfolk og sagde: "Se, denne hebræer er blevet bragt til os for at håne os! Han kom ind for at ligge med mig, men jeg skreg.

¹⁵Da han hørte mig hæve min stemme og skrige, efterlod han sin klædning ved siden af mig og flygtede udenfor."

¹⁶Hun beholdt hans klædning ved sin side, indtil hans herre kom hjem.

¹⁷Så fortalte hun ham hændelsen og sagde: "Den hebræiske slave, du bragte os, kom til mig for at håne mig.

¹⁸Men så snart jeg hævede min stemme og skreg, efterlod han sin klædning ved siden af mig og flygtede udenfor."

¹⁹Da hans herre hørte historien, som hans hustru fortalte ham, og sagde: "Dette er, hvad din slave gjorde mod mig," blev han rasende.

²⁰Josefs herre tog ham og satte ham i fængslet, hvor kongens fanger blev holdt. Og han blev der i fængslet.

²¹Men Herren var med Josef, viste ham trofast kærlighed og gav ham velvilje i fængselsforstanderens øjne.

²²Forstanderen satte Josef over alle fangerne, der blev holdt der, og han var ansvarlig for alt, hvad der blev gjort i fængslet.

²³Forstanderen bekymrede sig ikke om noget under Josefs ansvar, fordi Herren var med ham og gjorde, at alt, hvad han gjorde, lykkedes.