1 Mosebog 48

¹Efter disse begivenheder blev Josef informeret: “Din far er syg.” Så han tog sine to sønner, Manasse og Efraim, med sig.

²Da Jakob modtog nyheden, “Din søn Josef er kommet til dig,” samlede Israel sin styrke og satte sig op i sengen.

³Jakob talte til Josef: “Gud den Almægtige åbenbarede sig for mig i Luz i Kanaans land og velsignede mig,

⁴og sagde til mig: ‘Jeg vil gøre dig frugtbar og mangfoldiggøre dine efterkommere. Jeg vil gøre dig til en mængde folk, og jeg vil give dette land til dine efterkommere som en evig ejendom.’

⁵“Nu vil dine to sønner, født til dig i Egypten før jeg kom her, blive betragtet som mine; Efraim og Manasse skal være mine, ligesom Ruben og Simeon er.

⁶Enhver afkom født til dig efter dem vil være dine; de vil blive registreret under deres brødres navne i deres arv.

⁷Da jeg vendte tilbage fra Paddan, døde Rakel i Kanaans land, til min sorg, mens vi stadig var på rejsen, et lille stykke fra Efrat. Så jeg begravede hende der på vejen til Efrat” (det vil sige Betlehem).

⁸Da Israel så Josefs sønner, spurgte han: “Hvem er disse?”

⁹Josef sagde til sin far: “Det er mine sønner, som Gud har givet mig her.” Så sagde Israel: “Bring dem til mig, så jeg kan velsigne dem.”

¹⁰Nu var Israels øjne svage på grund af alderdom, og han kunne næsten ikke se. Så Josef bragte dem nær, og hans far kyssede og omfavnede dem.

¹¹Israel bemærkede til Josef: “Jeg havde aldrig forventet at se dit ansigt igen, og nu har Gud tilladt mig at se dine børn også.”

¹²Josef flyttede dem derefter fra Israels knæ og bøjede sig med ansigtet til jorden.

¹³Josef tog dem begge, Efraim med sin højre hånd mod Israels venstre hånd, og Manasse med sin venstre hånd mod Israels højre hånd, og bragte dem tæt på ham.

¹⁴Men Israel rakte sin højre hånd ud og lagde den på Efraims hoved, som var den yngre, og krydsede sine arme, lagde han sin venstre hånd på Manasses hoved, selvom Manasse var den førstefødte.

¹⁵Så velsignede han Josef og sagde: “Den Gud, for hvem mine fædre Abraham og Isak vandrede, den Gud, som har været min hyrde gennem hele mit liv til denne dag,

¹⁶englen, som har forløst mig fra alt ondt, velsigne drengene. Må mit navn blive bevaret i dem, og mine fædres navne Abraham og Isak; og må de vokse til en mængde på jorden.”

¹⁷Da Josef så sin far placere sin højre hånd på Efraims hoved, blev han utilfreds; så han greb sin fars hånd for at flytte den fra Efraims hoved til Manasses hoved.

¹⁸Josef sagde til sin far: “Vær venlig, min far, denne er den førstefødte. Placer din højre hånd på hans hoved.”

¹⁹Men hans far nægtede og sagde: “Jeg ved, min søn, jeg ved. Han vil også blive til et folk, og han vil også blive stor. Men hans yngre bror vil blive større end han, og hans efterkommere vil blive til en mængde af nationer.”

²⁰Han velsignede dem den dag og sagde: “Ved dig vil Israel udtale velsignelser og sige: ‘Må Gud gøre dig som Efraim og Manasse.’” Således satte han Efraim foran Manasse.

²¹Så sagde Israel til Josef: “Jeg er ved at dø, men Gud vil være med dig og vil bringe dig tilbage til dine fædres land.

²²Og jeg giver dig en del mere end dine brødre, som jeg tog fra amoritterne med mit sværd og min bue.”