Hebræerbrevet 5

¹Enhver ypperstepræst er udvalgt blandt mennesker og er udnævnt til at handle på vegne af mennesker i sager, der vedrører Gud, for at tilbyde både gaver og ofre for synder.

²Han kan omgås dem, der er uvidende og farer vild, med mildhed, da han selv også er underlagt svaghed.

³På grund af dette er han forpligtet til at ofre for sine egne synder, såvel som for folkets synder.

⁴Og ingen tager denne ære på sig selv, men han modtager den, når han kaldes af Gud, ligesom Aron blev det.

⁵På samme måde herliggjorde Kristus ikke sig selv ved at blive ypperstepræst, men det var Gud, der sagde til Ham, “Du er Min Søn; i dag har Jeg født Dig.”

⁶Han erklærer også et andet sted, “Du er præst for evigt, efter Melkisedeks orden.”

⁷I løbet af sit jordiske liv frembar Han bønner og anråbelser med høje råb og tårer til Ham, der kunne frelse Ham fra døden, og Han blev hørt på grund af sin ærbødige underkastelse.

⁸Selvom Han var Søn, lærte Han lydighed gennem de erfaringer, Han udstod.

⁹Og efter at have nået fuldkommenhed blev Han kilden til evig frelse for dem, der adlyder Ham,

¹⁰udpeget af Gud som en ypperstepræst efter Melkisedeks orden.

¹¹Vi har meget at sige om dette, men det er svært at forklare, da I er blevet langsomme til at forstå.

¹²For skønt I på dette tidspunkt burde være lærere, har I brug for, at nogen igen underviser jer i Guds ords grundlæggende principper. I har brug for mælk, ikke fast føde!

¹³For enhver, der lever af mælk, er ukyndig i læren om retfærdighed, for han er stadig et spædbarn.

¹⁴Men fast føde er for de modne, som gennem konstant praksis har trænet sig selv til at skelne mellem godt og ondt.