Esajas Bog 43

¹Men nu, dette er hvad Herren erklærer— Han, som skabte dig, Jakob, og Han, som formede dig, Israel: “Frygt ikke, for jeg har forløst dig; jeg har kaldt dig ved navn; du tilhører mig.

²Når du går gennem vandene, vil jeg være med dig; og gennem floderne, vil de ikke overvælde dig. Når du går gennem ilden, vil du ikke blive svedet, og flammen vil ikke antænde dig.

³For jeg er Herren din Gud, Israels Hellige, din Frelser; jeg har givet Egypten som din løsesum, Kusj og Seba i dit sted.

⁴Siden du er dyrebar i mine øjne, æret og elsket, vil jeg give folk i bytte for dig, og nationer i bytte for dit liv.

⁵Frygt ikke, for jeg er med dig; jeg vil bringe din afkom fra øst og samle dig fra vest.

⁶Jeg vil befale nord at frigive dem, og syd ikke at holde dem tilbage. Saml mine sønner fra fjerne lande og mine døtre fra jordens fjerneste hjørner—

⁷alle dem, der er kaldet ved mit navn, som jeg skabte til min ære, som jeg formede og lavede.”

⁸Før de mennesker ud, der er blinde, selvom de har øjne, og de, der er døve, selvom de har ører.

⁹Alle nationerne samles, og folkene forsamles. Hvem blandt dem kan erklære dette og forkynde de tidligere ting for os? Lad dem præsentere deres vidner for at bevise, at de havde ret, så andre kan høre og sige, “Det er sandt.”

¹⁰“I er mine vidner,” siger Herren, “og min tjener, som jeg har valgt, så I kan kende og tro mig og forstå, at jeg er han. Før mig blev ingen gud dannet, og der vil heller ikke være nogen efter mig.

¹¹Jeg, ja jeg, er Herren, og ved siden af mig er der ingen frelser.

¹²Jeg har åbenbaret, frelst og forkyndt— jeg, og ikke nogen fremmed gud blandt jer. I er mine vidner,” erklærer Herren, “at jeg er Gud.

¹³Fra evighed er jeg han, og ingen kan redde fra min hånd. Når jeg handler, hvem kan vende det?”

¹⁴Dette er hvad Herren erklærer— jeres Forløser, Israels Hellige: “For jeres skyld har jeg sendt til Babylon og vil bringe dem alle ned som flygtninge, selv kaldæerne, i de skibe, de glædede sig over.

¹⁵Jeg er Herren, jeres Hellige, Israels Skaber, jeres Suveræne og Konge.”

¹⁶Dette er hvad Herren erklærer— Han, som gør en vej gennem havet og en sti gennem de mægtige vande,

¹⁷som bringer vognen og hesten ud, hæren og den mægtige mand; de vil ligge ned sammen og ikke rejse sig igen, udslukket, slukket som en væge:

¹⁸“Husk ikke de tidligere ting, og dvæl ikke ved fortiden.

¹⁹Se, jeg gør noget nyt! Nu spirer det frem; ser I det ikke? Jeg skaber en vej i ørkenen og floder i ørkenen.

²⁰De vilde dyr ærer mig, sjakalerne og strudserne, fordi jeg giver vand i ørkenen og floder i ørkenen, for at give drikke til mit udvalgte folk,

²¹det folk, jeg formede for mig selv, så de kan erklære min pris.

²²“Men du har ikke kaldt på mig, Jakob; du er blevet træt af mig, Israel.

²³Du har ikke bragt mig får til brændofre, ej heller æret mig med dine ofre. Jeg har ikke tynget dig med ofre eller trættet dig med røgelse.

²⁴Du har ikke købt mig sød rør med penge, ej heller tilfredsstillet mig med fedtet af dine ofre; snarere har du tynget mig med dine synder og trættet mig med dine overtrædelser.

²⁵“Jeg, ja jeg, er den, der udsletter dine overtrædelser for min egen skyld, og husker ikke dine synder mere.

²⁶Gennemgå fortiden med mig, lad os diskutere sagen sammen; fremlæg din sag, så du kan blive bevist ret.

²⁷Din tidligste forfader syndede, og dine repræsentanter har gjort oprør mod mig.

²⁸Så jeg vil vanære embedsmændene i helligdommen, og jeg vil overgive Jakob til ødelæggelse og Israel til hån.