Esajas Bog 46

¹Bel bøjer sig, Nebo krummer sig; deres afguder bæres af dyr og kvæg. De billeder, I bærer, er byrdefulde, en last for de trætte.

²De krummer sig og bøjer sig sammen; de kan ikke redde byrden, og de selv går i fangenskab.

³“Hør mig, Jakobs hus, hele resterne af Israels folk, I som er blevet opretholdt af mig fra fødslen og båret fra moders liv.

⁴Selv til jeres alderdom og grå hår vil jeg være den samme; jeg er den, der vil bære jer. Jeg har skabt jer, og jeg vil bære jer; jeg vil bære og redde jer.

⁵“Hvem vil I ligne mig med eller gøre mig lig? Hvem vil I sammenligne mig med, så vi kan være ens?

⁶Nogle tager guld fra deres poser og måler sølv på vægten; de ansætter en guldsmed til at forme det til en guddom, og de bøjer sig og tilbeder det.

⁷De løfter det til deres skuldre og bærer det; de sætter det på sin plads, og der står det. Det kan ikke flytte sig fra sit sted. Skønt man råber til det, kan det ikke svare; det kan ikke redde dem fra deres nød.

⁸“Husk dette, behold det i sinde; tag det til hjerte, I uretfærdige.

⁹Husk de tidligere ting, dem fra lang tid siden; for jeg er Gud, og der er ingen anden; jeg er Gud, og der er ingen som mig.

¹⁰Jeg erklærer enden fra begyndelsen, fra gamle tider det, der stadig skal komme. Jeg siger, ‘Min hensigt vil stå fast, og jeg vil udføre alt, hvad jeg ønsker.’

¹¹Kalder en rovfugl fra øst, en mand for mit formål fra et fjernt land. Hvad jeg har talt, vil jeg bringe til veje; hvad jeg har planlagt, vil jeg bestemt gøre.

¹²“Hør mig, I stivnakkede, I som er langt fra retfærdighed.

¹³Jeg bringer min retfærdighed nær, den er ikke langt væk; og min frelse vil ikke tøve. Jeg vil give frelse til Zion, min herlighed til Israel.